Choko-nut barer af 4 ingredienser (mel-og sukkerfri) – sydhavnsmor.dk

 

f578f60b-a33e-466e-ad34-ec044385aa87

Jeg sjussede mig per øjemål frem til disse RØØØW lækre chokolade-peanutbutterbarer, som smager segnende godt! Sofus på to, stod i køkkenet sammen med mig, og han åd alle resterne fra skålen, imens han sagde “Mer’, mer’, moar”. De er VIRKELIG nemme at lave, og kræver ikke andet end ingredienserne – du skal ikke bruge nogle maskiner, andet end en mikroovn, eller et komfur til at smelte din chokolade.

Det skal du bruge til 9 barer:

Bunden:

1 dl usaltet (vigtigt!) peanutbutter

1/4 dl + 2 tsk Yacon Sirup (eller anden Sirup)

1/2 dl. kokosmel

Chokoladetopping:

50 g. ( sukkerfri) chokolade

1/2 dl usaltet peanutbutter

2bbb62f4-971a-4e87-8c43-4b8f688b8875

Sådan gør du:

Bunden:

Bland peanutbutter med sirup og kokosmel. Put fyldet i en fryseegnet form (ca. 15×15 cm). Gør massen glat ved at bruge en dejskraber.

Topping: 

Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroen. Bland med peanutbutter, til massen er helt glat. Fordel herefter massen over bunden, selvom det er svært at lade være med at køre den straight i svælger med det samme 😉

Brug igen dejskraberen til at gøre massen glat. Sæt nu på frys i 45-60 minutter. Herefter skærer du 9 barer ud af massen, og de er klar til at indtages. De er rimelig chewy og og fudgy – bare for at smide et par american vibes ind 😉

Indeholder affiliatelinks