Bloggerbabes og mange procenter – sydhavnsmor.dk

nilensjord_event_23

Det er ikke ofte at jeg forlader Sydhavnshytten for at deltage i diverse luksuriøse blogger-arrangementer. Ikke fordi at jeg ikke vil, men fordi jeg 1. bliver inviteret for sjældent 😉 og 2. fordi jeg har små børn, der ofte ender med at putte mig, før Ramasjang går i seng. I onsdags var dog en undtagelse. Jeg havde fået en invitation af Nilens JordChristina og Elisabeth, som ud over at være seje bloggere, også er ambassadører for Nilens Jord – ubestridt en af Danmarks BEDSTE makeup-mærker, der hverken indeholder parabener eller parfume, og faktisk netop har vundet en Beauty Award for deres Creamy Touch Highlight, som eddermanme’ også er god!

nilensjord1

nilensjord_event_19

nilensjord_event_22

Jeg mødtes med ni andre bloggerdamer og én bloggerbaby, nemlig Heidi‘s datter på 14, der eeeeelsker makeup 😉 Vi skulle lære at lægge pæne masker af Marie Dausell, efter at have skovlet enorme mængder, af den bedste sushi der findes i København. Marie er en vanvittig dygtig makeup artist, og Christina stod model. Vi andre havde fået de sygeste goodiebags med (jeg tror sgu nærmest) alle Nilens Jord produkter, og havde den luksusopgave at iføre os makeuppen (der var plukket ud efter vores hud- og farvetoner), trin for trin, alt imens vi bællede (alt for) mange procenter i form af Savignon-bobler, Chablis og god rødvin ned i store baljer. Egentlig havde jeg netop besluttet mig for at være alko-fri i en lille måneds tid, men det var jo alligevel en umådelig kedelig idé, jeg havde fået der, så skyndte mig at annullere den.

nilensjord_event_1

nilensjord_event_2

nilensjord2

Imens jeg sad i paradis og levede mit ego-liv – uden så meget som at skænke hjemmet og manden en tanke, der sikkert i samme sekund stod med to overtrætte unger, smurt ind i leverpostej og snot – synes jeg sgu alligevel det var lidt fedt at være blogger. Der er normalt ikke meget glam over min hverdag, selvom jeg sagtens kan finde på at iføre mig pailletbluser til hverdag og lade som om 😉 , men denne aften var særlig. Mest af alt, fordi jeg lige dér indså, hvor mange dejlige kolleger jeg faktisk har i denne her, til tider, lidt mærkelige verden og branche. Nærmest hele ‘diller-banden’ var med, og dé har sgu humor! Noget jeg synes er altafgørende, når man dagligt beretter om livet for andre, ellers bliver det for overfladisk og kedeligt at læse.

Nu ved jeg, hvordan jeg skal smøre fjæset ind i pæne produkter, så ser du en steg på vejen, kan du bare sige “Hej hej, May”, så vinker jeg til dig 😉

nilensjord

nilensjord_event_38