Bananmuffins af TO ingredienser (kun 50 kcal stk) – sydhavnsmor.dk

Jeg spurgte, på min Instagram-profilom der var størst begejstring for en bolle- eller muffin opskrift i weekenden. I ville ha’ det hele  og jeg måtte derfor ta’ en rask beslutning, så vi ku’ få tørt mundssavlet op, og komme til makronerne 😉

Værs’go, søde venner:

img_2469

Seriøst, hvorfor har jeg ikke lavet disse før??? Jeg har jo før delt opskrifter med super nemme kager, bl.a. min chokoladekage af TO ingredienser, og en chokoladekage af TRE ingredienser, der tar’ TO minutter at lave! Jeg VOLD savler bare ved tanken, og så er de – ligesom de fleste andre af mine mel og sukkerfrie opskrifter – så sunde, at de kan spises dagligt. DET ER FEEEEDT, mand! Kage hver dag! Ja!!! 🙂 Disse bananmuffins er lavet af bananer og æg, og er både søde og luftige. Og de kan nemt bobbes op ved at man lige fylder lidt bær, hakkede nødder, et lille stykke chokolade eller lignende midt i din muffin, før den bages. Men den er BESTEMT også et KÆMPE HIT som den er!

Hver muffin indeholder ikke mere end ca. 50 kcal stykket.

img_2470

Det skal du bruge til 12-13 stks:

3 stks mindre/mellem MODNE bananer

6 æg

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 C

Mos bananerne i en skål, og hæld æggene i. Bland balladen og fyld i muffinsforme. Jeg bruger altid nogle af silikone (dem du ser på billedet er taget ud af formene, og gir en pæn – ikke udflydende – muffinform).

Fyld evt. chokolade, hakkede nødder, bær… i, og stil dine muffins i ovnen i 10-15 min. afhængigt af ovn. Mine får 12 min. til de er gyldne på toppen og der ikke hænger noget ved, når jeg stikker en gaffel i.

 img_2467

Vil du bage med dit avl, er de her perfekte – Sofus på to kunne lave dem helt selv! Og børn eeeelsker jo at hjælpe til, og blive beskidte 😉