Skal mine børn være by- eller landbørn? – sydhavnsmor.dk

Sponsoreret

img_1839

I forlængelse af mit indlæg om fordele og ulemper ved at bo i hus vs. lejlighed, har jeg igen-igen vredet min indelukkede lejligheds-hjerne, fordi jeg ret ofte bliver mega jaloux på folk der flytter i hus , hvor de og ikke mindst deres børn, får nem adgang til FRISK LUFT, HAVE, MUDDER, (lokal) NATUR og mindre inde-liv.

Jeg er helt sikker på at alle børn, og deres avlere, har langt bedre af at opholde sig udendørs hver dag, end at være spærret inde i en lejlighed konstant.

I hverdagen kommer mine unger – som de fleste andre små børn – i institution. Her får Uma (på fem) lov til at boltre sig et par timer på den lille Vesterbro-legeplads. Sofus på 2, der går i vuggestue, får ikke dagligt frisk luft, bortset fra de fyrre minutter det tar’ retur, at køre frem og tilbage mellem Sydhavnen og Vesterbro.

Hvis vi i en weekend ikke kommer ret hurtigt ud af vagten, og der går for meget voksen-praktik i den, koger ungerne hurtigt over og bliver umulige. De vil UUUUD!!! Ud og blive beskidte, stå på rullesko, kravle i Valby Parkens træer, klappe heste på Karens Minde og rulle ned af Bakken på Bjerget. De fleste børn elsker nemlig at få lov til at være børn, hvilket inkluderer at løbe rundt, bevæge sig, og ikke tænke så meget på om de nye sandaler eller tøjet bliver beskidt – den klarer mor og far jo bare med den nye parfumefri Bio Tex 😉 Og det giver for mig rigtig god mening. Jeg synes det er vigtigt at børn får lov til at være børn, og når man er udendørs, i naturen, bliver man beriget med sanseindtryk og oplevelser, som man ikke får på samme måde, når man er indendørs. Sanseindtryk gør os glade, men mange sanseindtryk kan også virke overvældende og gøre os trætte. Hvilket er et plus, for så sover ungerne jo også godt om natten – og udvikler deres små hjerner, imens vi forældre vasker deres beskidte tøj 😉

Både Sofus og Uma ELSKER at hjælpe til i køkkenet. Nogle gange synes jeg det er mega trææææls, fordi alting lige tager ti gange så lang tid, som det ville ha’ gjort, hvis det bare var mig der rørte i grøntsagsgryderne. Men at de gider, at de interesserer sig for andet end iPads er jo kun et godt tegn, og derfor får de også ofte lov, selvom det kræver lidt mere energi fra den trætte Sydhavnsmamma. Og at de bliver smurt lidt ind i tomatpuré og smør, er sgu’tte ikke noget jeg gider hidse mig op over! Vi har så få timer sammen med vores unger i hverdagen, at hvis vi ikke også (somme tider) inkluderer dem i vores daglige og praktiske gøremål – som at lave mad og smide den parfumefri Bio Tex i vaskemaskinen og trykke “tænd”, så er vi jo praktisk talt aldrig sammen med vores børn!

Jeg går – hver dag – og tænker på om livet (helt) udenfor byen er mere romantisk og børnevenligt? Vil Sofus og Uma, Martin og jeg få en nemmere og sundere hverdag, hvis vi bare skal åbne døren, for at stå midt i naturen? Et sted hvor børnene selv løbe ud og spille fodbold, klatre, smide sig i græsset osv., uden at de konstant skal vente på de sløve voksen-bananer, der selvfølgelig skal med ud, når man først lige skal gå nogle hundrede meget for at stå midt i – hvad vi i København – kalder frisk luft og naturen?

img_1840

img_1842

img_1843

img_1841

img_1844

I lørdags var vi hjemme i Sydhavnshytten, hvor ungerne og jeg bagte verdens nemmeste chokoladekage, og malede både med fingrene og pensler. Snavs er godt!!! 🙂