9. april 2017

Sunde mel – og sukkerfrie mini donuts, uden friture! – sydhavnsmor.dk

Jeg er hammervild med søde sager. Og det bliver ikke bedre, når det smager syndigt, men du godt må blive ved og ved, uden at få dårlig samvittighed, vel?

img_8346

Normalt er den amerikanske sødling, donutten, smækfyldt med sukker og hvedemel, og stegt i friture. Det er disse ikke – de er super nemme at lave, men kræver en mini donutmaskine, som kan købes HER til 199 kr. Maskinen er blevet ungernes og min nye bedste ven, og både Uma og Sofus synes det er sjovt, at putte dejen i maskinen og pynte mini donuts med alverdens pynt og farver (som selvfølgelig hurtigt kan ende med at være sukkerrigt – men de kan skam sagtens også sluges neutrale).

Her er hvad du skal bruge til 14 mini donuts:

120 g. cashewnødder (blendet til mel)

30 g. Yacon Sirup (min bedste, sukkerfri – og lowcarb ven, som du kan læse mere om her)

1 1/2 – 2 tsk bagepulver

1 knsp salt

15 g. kokosolie, eller smør

2 æg

Kokosolie, kokosspray eller smør til donutmaskinen

Sådan gør du:

Kør nødderne til mel i en minihakker. Tilsæt resten af ingredienserne og fyld dejen i din mini donutmaskine, som er smurt/sprøjtet med kokosolie eller smør, så dejen ikke hænger ved. Lad dem køle lidt før indtagelse. De er gode friske, men kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage i en tæt beholder.

img_8343

img_8767

Indeholder affiliatelinks

Scroll to Top