1. april 2017

Jeg skal lægge stemme til Elsa i Frost 2

img_1738

Til efteråret udkommer Frost 2. Den har været undervejs længe, og jeg har næsten ikke kunne vente med at dele denne nyhed med jer i dag. Jeg skal nemlig lægge stemme til Elsa. Vi er i fuld gang med indspilningerne, som foregår i et lille kælderlokale her i Sydhavnen, og jeg har fået lov til at afsløre en lille smule for jer om handlingen:

Elsa er flyttet til Sparedal, da hun mistede alle sine penge under oliekrisen. Anna er flyttet sammen med Kristoffer i Oslo. De har fået seks børn og bor i en stor lejlighed i centrum. Tæt ved Hartvig Nissens skole, hvor Kristoffer underviser i norsk slang, når han ikke er på sit deltidsarbejde, som fiskebolle-ekspert hos Vesteraalens. Anna arbejder som arkitekt, og er specialist i hytter-på-hytter (højhus kompleks der ligger i Grønland, Oslo). Elsa har under en (held-i-uheld) trafikulykke mistet sin stemme. Mere kan jeg desværre ikke SIGE mere. Men det bliver godt. Rigtig godt!

Jeg er som halvt nordmand selvfølgelig helt utrolig beæret over denne mulighed.

 

Hvis I gerne vil se 10 år yngre ud, så læs min 40-årige bloggerkollega Meyermors gode råd til at få et smæk-lækkert ungt udseende her. Jeg har allerede været på toilettet, kan jeg bare fortælle…

Sund krydderkage med squash (uden mel, laktose – og sukker) – sydhavnsmor.dk

Jo, den er SVIMLENDE lækker, denne krydderkage, der er lavet på primært squash og pofiber. Dvs. den indeholder en masse grønt, og derfor sagtens kan gå som en hverdags-kage (med god samvittighed), hvis du spørger mutter her! Man kan slet ikke smage squashen – eller at den er så sund, og det er sgu’tte meget godt, når det handler om kage, er det ik? 😉

Den er også svimlende nem at smække sammen, og passer helt utroligt godt sammen med denne to-ingrediens is, eller bare helt for sig selv 😉

a00c9e1a-df63-442d-b152-1ba0b22ddfecDet skal du bruge til 8-10 personer:

4 æg

3 spsk kokosolie, smeltet

en mellemstor squash, revet (300 g.)

3 spsk Sukrin Gold med top

4 tsk kanel

2 tsk kardemomme

2 tsk bagepulver

1 dl. mandler – hakket til mel i fx en minihakker, eller mandelmel

2,5 dl Pofiber

50 g. val – eller hasselnødder, grofthakkede

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 170 C (almindelig ovn).

Mix æg, kokosolie og Sukrin Gold i en skål.

I en anden skål mixer du den revne squash (som du har knuget væsken nogenlunde ud af) med resten af ingredienserne. Derefter vælter du ægge-massen oveni og blander hele balladen.

Tag derefter et stykke bagepapir og smid i en 1 liters brødform, og fyld dejen deri.

Bag nu, i den forvarmede ovn, kagen i ca. 35 minutter (imens du måske forsøger dig med det her, eller det her smarte koncept 😉 ) indtil kagen ikke klistrer til en gaffel mere. Tag den ud af ovnen – og af formen, og lad den køle af indtil den smæskes i sig. FØJ den er haps! Nyd den, din heldiggris 🙂 Hele hytten vil dufte, og du vil muligvis kværne hele kagen selv, selvom den burde holde til otte-ti mand 😉

f334aa43-1e92-4767-b648-68dfeb2db440

Indeholder affiliatelinks 

 

Scroll to Top