18. marts 2017

Slanke gulerodskage, der smager syndigt (gluten, sukker – og laktosefri) – sydhavnsmor.dk

At man kan lave noget der smager syndigt og godt, uden at have snerten af dårlig samvittighed, trods for at man ønsker at smide et par kilo, er alligevel helt utroligt! Gulerodskagen her er lavet efter Sense-principperne, og indeholder præcist de ingredienser du skal kværne til morgenmad, frokost eller aftensmad, hvis du ønsker at tabe dig, eller holde vægten. Kage som et helt måltid – på kur? Jeg er ikke på andet end kagekur 😉 , men er fan af ideen om kager der ikke feder, fordi jeg spiser så meget af det (også det med sukker). Tanken er rar, at jeg faktisk kan spise denne kage dagligt – og i princippet tabe mig, imens jeg bare SKOVLER store mængder kage ned 😉  For yes babes, portionen giver en STOR kage – faktisk så stor, at jeg måtte dele den i fire, for ikke at at drukne i kage-gilde. Luksus problem, ik ? 😉

Somme tider smager sunde kager sundt – og jeg har slet ikke noget i mod smagen af sundt… bare ikke så meget, når det handler om kage. Derfor er jeg helt oppe og køre over, at denne gulerodskage slet ikke smager sundt, men som “rigtig” (sød) kage! Nu til makronerne – her er opskriften:

img_1527

Blend følgende (til én person – fx til morgenmad, frokost eller aftensmad):

1 stor gulerod (revet) – ca. 150 gram

2 æg

1 dl (glutenfri) havregryn

1 tsk kanel

1/2 tsk vanillepulver

1 tsk bagepulver

2 tsk. Fiber HUSK (den gule)

evt. 1 spsk Philadelphia laktosefri flødeost (gør dejen mere cremet)

Til topping: 

2 spsk laktosefri flødeost, fx Philadelphia laktosefri

1 spsk. Sukrin Gold

Lidt citronsaft og evt. skal af øko-citron

Lidt vanillepulver

Sådan gør du: 

Blend kage-ingredienserne og lad dejen hæve i ca. 10 minutter for at HUSK’en gør dejen sammenhængende. Smid dejen i et mindre ovnfast fad (15 x10 cm) og sæt i en forvarmet ovn på 200 C i ca. 20 minutter. Stik en gaffel i for at tjekke at dejen ikke hænger ved – når den ikke gør, er kagen færdig og tages ud af ovnen. Imens den køler blander du ingredienserne til topping med en gaffel og smører ovenpå kagen, når den er afkølet. I princippet kan du spise hele kagen som et fuldt, sundt måltid, men jeg har personligt svært ved at køre hele kagen ned på én gang, så lav dig evt. en kop ægge-latte og spis en gulerod til halvdelen af kagen. Et helt og lækkert sødt måltid 🙂

Hele kagen indeholder ca. 450 kcal.

Ps. Har ikke forsøgt selv, men tænker at man kan bytte gulerod ud med squash 🙂

Jeg har også lavet en raw gulerodskage, uden mel, sukker og laktose. Opskriften kan du finde her. 

Desuden kan du finde opskriften på en anden lækker og sund Sense-morgenmad her. Og Sense-pizza her. 

Opskriften på mine sunde mokka-chokomuffins (se billedet herunder), kan desuden gafles HER. 

2017-02-11-15-39-21

Find alle mine mel og sukkerfrie opskrifter HER.

Affiliatelinks.

Effektiv ansigtsscrub af 3 ingredienser fra dit køkken – sydhavnsmor.dk

a31f5127-1e6e-44fe-996f-efd0db78f853

Tiden med et skællet fiskefjæs er ovre, når du går i gang med at bruge denne geniale, hjemmelavede ansigtsscrub. For er der noget den kan, er det virkelig at fjerne døde hudceller, og den gamle tørre hud, så huden bliver mere jævn, glat og blød. Første gang jeg mixede skidtet og smurte det i mit ansigt kunne jeg se – og mærke, en stor forskel. Jeg har nemlig slem tendens til tør hud mellem øjenbrynene, på kinderne og hagen. Derfor bruger jeg nu, et par gange om ugen, følgende blanding som ansigtsscrub. Portionen her holder nogle uger, hvis ikke du også bruger den til kroppen, hvilket du sagtens kan.

1 dl kokosolie

1,5 dl fint salt

Saften af en økologisk citron, samt skallen fra den halve.

Mix hele moletjavsen og put evt lidt ekstra salt i, hvis du synes den er for våd.

Jeg vil vædde på, at du blir’ vild med stadset, når du nemt har fået kørt de tre ingredienser sammen og smurt i ansigtet. Lad det gerne sidde et par minutter, efter at du har masseret det ind i huden, og skyld derefter med lunkent vand. Kokosolien giver dig utrolig lækker og blød hud. Hvis du vil ha’ ekstra blød hud, så smør ansigtet ind i et tyndt lag kokosolie inden sengetid, som du lader sidde til næste dag.

Læs herunder hvad du ellers kan bruge vidundermidlet kokos(olie) til: 

Hjemmelavet kokostandpasta med et naturligt indhold af fluor

Sund og cremet kokosis uden mælk og sukker af to ingredienser

Tip: Et must have i dit køkken

ce3f8599-9c0b-4fbf-9c9f-26b696124cbe

Scroll to Top