Super sunde og “grønne” proteinbarer. Kun 90 kcal pr. stk – sydhavnsmor.dk

img_9399

Så er det undelynme’ slut med at gå sukkerkold! Jeg er blevet så glad for de her hamrende sunde proteinbarer der ud over æg(gehvide) og mandler også indeholder gulerødder og æbler! De er møg nemme at smække sammen, og er geniale lige at nappe med på turen som et mellemmåltid. Hvis du tænker dem som en ‘familiesnack’ vil jeg foreslå dig at droppe proteinpulveret, men er de kun til dig selv, så fyr det endelig i 🙂

Det skal du bruge til 10-12 stks:

50 g mandler – kværnet til mel i en minihakker/foodprocessor eller købt som mandelmel

150 g revet æble

120 g revet gulerod

4 store eller 5 små æggeHVIDER (blommerne skal du IKKE bruge!)

50 g proteinpulver (hvis du ikke bruger det, så tag i stedet 30 g ekstra kokosfibermel i)

70 g kokosfibermel

2 spsk Yacon sirup eller anden lign. erstatning for sukker (læs om fantastiske Yacon sirup HER)

1 tsk vanillepulver

1 spsk Fiber HUSK (den gule)

Skal af lidt øko-citron

Sådan gør du: 

Bland alle ingredienser sammen til en masse. Lad det hvile i ca 10 min, så Fiber Husken kan trække ingredienserne sammen. Beklæd en brødform med bagepapir og tryk dejen ned i bunden og lav en jævn overflade. Smid formen i ovnen på 190 C i ca. 20 minutter. Tag papiret med bar-massen op af formen og lad den køle helt. Skær dem derefter ud i 10 stave og sæt dem i køleskabet til de skal indtages – de smager helt klart bedst KOLDE! De kan sagtens holde sig 2-3 døgn på køl.

FIND ALLE MINE MEL – OG SUKKERFRIE OPSKRIFTER HER 🙂

10kager

 

Indeholder affiliatelinks