May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Det spiser jeg til morgenmad – sydhavnsmor.dk

c8ea72a4-69db-4b5f-9a8b-e32acf9feed8

I er sikkert fløjtende ligeglade med hvad der ryger i skrutten på mig i de tidlige morgentimer. Men jeg vil bare lige dele et lille mættende – og nærende fif, der er sprit nyt for undertegnede, som pt er på vin-fri måned. Jeg kører ikke den klassiske sukker-frie måned, for jeg orker ikke at være for stram, men jeg gør noget – der for mig – er endnu vildere: at lade mine gode vinflasker vente på mig, for jeg tror min krop har meget godt af en anti-alko periode. Måske 😉 Nu gør jeg det i hvert fald! Og kører til gengæld rigeligt med chokolade ind til sidevognen. Det her er desuden et favorit – vegansk, nemt, sundt (aften)måltid – prøv det! 🙂

Hvad har anti-vin og min morgenmad med hinanden at gøre? Ja – ikke så meget andet end at begge dele giver mig mere energi. Måske I allerede spiser sådan her, men så bekræftes i jo bare i, at I er totalt foran (mig) 😉

Hver morgen skovler jeg følende ind:

1 dl havregryn

2 dl vand

10 mandler

en mellemstor gulerod (revet)

1 knsp salt

2 spsk (mandel/anden) mælk

1 tsk kanel

1 tsk hampefrø

1 stor tsk klat smør

1 æg

2 æggehvider (kan erstattes af et helt æg, så der ryger to indenbords i samme portion grød).

Sådan gør jeg:

Om aftenen inden jeg ryger til køjs vælter jeg havregryn, hakkede mandler, vand, salt og hampefrø i en gryde med låg. Den får lov at stå natten over og koges op næste morgen, hvor jeg tilsætter mælken (og evt lidt ekstra vand hvis den bliver for tyk), den revne gulerod og kanel. Når den er færdiglavet tilsætter jeg ægget og hviderne, og rører hurtigt rundt i massen i ca et halvt minut. Æggene giver grøden en utrolig blød og cremet konsistens, og tilfører samtidigt måltidet protein og mætter derfor vildt godt i flere timer. Grøden hældes i en skål og får en smørklat i – og evt. en 1/2 tsk yaconsirup, eller et halvt revet æble ovenpå. Så tippet er altså: KNALD ÆG I DIN MORGENGRØD! MAN KAN IKKE SMAGE ÆGGENE!

Normalt synes jeg ikke at grød er særligt mættende, men med denne kombi af grønt, fedt, protein og gryn holder jeg uden problemer til frokost (uden at have lyst til kage eller hvidt brød hundrede gange, som jeg ellers altid før har haft) 😉

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

3 kommentarer til “Det spiser jeg til morgenmad – sydhavnsmor.dk”

  1. Rita Jacobsen

    Jeg har lavet din grød i går og i dag, men den bliver helt flydende, når æggene kommer i. Har du nogen idéer til hvorfor?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Værfscafeen Holbæk
Danmark
Sydhavnsmor

Miniguide til Holbæk

Det var egentlig mere spontant end planlagt, at vi i weekenden endte i Holbæk. Jeg havde ellers på min Insgram-profil @sydhavnsmor.dk, hvor jeg deler en

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top