May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

En økologisk italiensk restaurant du skal besøge – sydhavnsmor.dk

img_9655

Primo piatto (menu carne)

Italiensk mad… hvem kan ikke lide det? Pizza, pasta, risotto, olivenolie og tiramisú? Men italiensk mad er meget mere end dét. Og det finder man hurtigt ud af når man besøger Danmarks mest økologiske trattoria – Ché fè i Borgergade 17A. HOLD NU OP hvor blev min mave glad da min mor og jeg, for nyligt, spiste den lækre italienske restaurant op fra ende til anden, på en højhellig tirsdag. Denne aften fik vi et hyggeligt vinduesbord, og der var godt gang i den populære biks, der normalt fyldes hurtigt op med gæster fra både Italien, Næstved og København – inkl. Sydhavnen 😉 Har man først besøgt Alessandros trattoria kommer man igen. For det er ikke bare maden der er virkelig god (og helt utroligt mættende, da portionerne er store – og retterne er mange – endda til få penge), men betjeningen er også i top, på den måde at man føler personalet har tid til at fortælle én om maden, vinen og ikke mindst Italien 🙂

Min mor og jeg bestilte den ‘lille’ menu – sole menu, en tre retters. Det var trods alt tirsdag. Vi behøvede jo ikke ligefrem at trille hjem 😉 Men det gjorde vi! Jeg kunne ikke spise op (jeg er jo heller ikke italiener selvfølgelig 😉 ), og måtte levne et par gange undervejs. Vinmenuen der hørte til var lige i øjet ift. min smag – kraftige rødvine og Sauvignon Blanc hvidvin – så bliver Sydhavnsmoren sgu ikke meget mere happy, altså 🙂

 

img_9651

En velkomst-starter (som ikke var en del af menuen)

img_9653

De tre antipasti der hørte til ‘menu carne’

img_9654

De tre antipasti der hørte til ‘menu pesce”

 

img_9657

Hovedretterne (secondo piatto)

img_9656

Desserten Tiramisú

Min mor valgte menu pesce (fiske-menuen) og jeg  menu carne (kød-menuen) og delte lidt i blandt os, af disse fantastiske sager.

Her er hvad vi kværnede (til den latterlig gode pris af 355 kr per mand/710 kr per mand inkl. vinmenuen, som jeg virkelig vil anbefale at hoppe ombord i):

Tre antipastis – de var himmelske!, hjemmelavet pasta med dådyr og kalveragù, saltet ricotta og risotto med Bottarga, Delica græske, Radicchio med balsamico (forstod du det? 😉 ), vores ‘secondo piatto’ bestod af braiserede kalvekæber i rødvin Langhe (Piemonte) og Torsk tilberedt sous vide med kapers, oliven, nødder og tomat. Vi nuppede også lige en fandens god tiramisú til deling, inden vi forlod København K, til fordel for Sydhavnen og vores senge.

Hvis man er sådan VOLDSOMT italiensk – eller sulten, kan man hoppe ombord i en bio menu, som består af SEKS forretter, en hjemmelavet pasta/risotto, en hovedret, ost og dessert. Jeg lover man bliver (mere end) mæt! 😉 Den koster 499 kr per mand. Og hvis man bare vil have en enkelt ret er der også mulighed for det, har jeg erfaret. Se mere på deres menukort her.

Her spammer jeg godt med billeder fra min optursoplevelse på Ché fé. Jeg kan – og vil da heller ikke – skjule min glæde for at flere restauranter (og så en italiensk!) tænker økologisk. Så vinder de altså en plads i mit hjerte. Så arrivederci folks, vi ses helt sikkert på Borgergade snart, og jeg glæder mig allerede helt vildt 🙂

 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top