Det er jo ikke fordi jeg tror at I er helt fra den og ikke kan finde ud af at smække en salat sammen, men fordi jeg kender dét der selv, hvor man er helt tom for ideer og mangler inspiration. DERFOR smækker jeg lige disse labre salater på disken, og serverer her ingredienserne der efterfølgende skal ned i dit svælg 😉 De er gode, indeholder både grønt, protein og fedt – så mere behøver du sådan set ikke 🙂
KREBSEHALE – AVOCADO SALAT (til 2 personer):
200 gram krebsehaler (drænet – efter vandet er sivet fra)
1 avocado – i skiver
1 lille bundt dild
frisk spinat
4 forårsløg i skiver
6 asparges (dampede)
Lidt kerner/nødder – hakkede
salt, peber
2 spsk mayonnaise, 1 tsk dijonsennep, 1 tsk sirup/honning, 1 spsk olivenolie, citronsaft, 1 tsk eddike
BLAND DIN DRESSING OG FORDEL DINE GRØNTSAGER I BUNDEN AF EN SKÅL, OG LÆG DINE KREBSEHALER SAMT KERNER/NØDDER OVENPÅ. SMID DRESSINGEN OMBORD OG SPIS SALATEN 🙂
MOZZARELLA-RØDBEDE SALAT (til 2 personer):
250 g. friske rødbeder – skrællet og skåret i helt tynde skiver (med mandolinjern eller med kniv)
4 forårsløg
1 klump mozzarella
bredbladet persille
salt, peber
2 spsk olivenolie, 1 spsk eddike, citronsaft, 1 tsk sirup/honning til dressing (mixes)
Fordel godt med bredladet persille i bunden af et fad. Derefter lægges de tynde skiver rødbede ovenpå, og mozzarellaen hives i stykker med fingrene og fordeles over salaten. Her kan evt. også kommes lidt nødder/kerner på. Og derefter dressingen.
Begge salater er SÅ simple, og jeg er vild med dem begge – kan sagtens spise dem som et helt måltid og særligt den første ryger lige ned hos de små, så vi andre ikke får nogle krebsehaler 😉