May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Super sunde og fiberrige græskarboller uden mel – Sydhavnsmor

img_9156

Var du fan af mine grønne proteinboller uden mel, der kun indeholder 60 kcal stykket? Eller mine gulerodsboller uden mel? Uanset så tror jeg at de her vil hitte i din mavse! Jeg er KÆMPE fan de her nemme boller, der indeholder grønt, men alligevel ikke smager sådan helt vildt sundt, selvom de faktisk er det 😉 Jeg nappede den første bolle under min uge på suppekur (læs om resultatet her, hvis du vil 🙂 ), og havde lyst til at kværne hele pladen. Jeg lod være, og lod i stedet også manden og barylerne smage min nye kreation og alle mand var så happy, at jeg dagen efter bagte endnu en plade. De køres rent ind herhjemme i Sydhavnshytten! 🙂

Opskriften på 12-13 græskarboller uden mel, er: 

150 g. revet hokaido/butternut græskar

150 g. revet squash

2 æg + 2 æggehvider

100 g pofiber (kan IKKE erstattes af Fiber HUSK, men af kokosfibermel) – pofiber bruges her som erstatning for almindelig mel

2 spsk kokosfibermel

2 spsk Fiber HUSK

1 1/2 dl skyr/neutral yoghurt

1 tsk salt

1/2 dl solsikkekerner

1/2 dl græskarkerner (plus drys til toppen)

 

Sådan gør du:

Ovnen tændes på 170 C. Græskarret skrælles og kerner fjernes med en ske. Riv da ‘kødet’ på et rivejern. Riv også din squash. Pres ikke væden ud.

I en skål blandes dine to æg + dine to hvider med salt og skyr. Derefter kastes dine revne grøntsager i. Tilsæt herefter kernerne og rør rundt. Nu puttes pofiber, kokosfibermel og Fiber HUSK i dejen som nu skal trække et kvarters tid, for at binde sig til en dej.

Form 12-13 boller på en bageplade, beklædt med bagepapir. Brug evt. æggeblommen til at pensle på toppen af bollerne og drys da græskarkerner ovenpå.

Bag midt i ovnen i 40-45 minutter til de er gyldne på toppen. De kan spises med det samme, og holde sig et par dage udenfor køleskabet og ca. fem dage indeni i køleskabet. Bollerne kan sagtens fryses.

OBS: Da der ikke er brugt almindelig mel til bollerne har de en anden konsistens end normale boller. Jeg synes de er super gode, men man skal altså ikke regne med at de bliver helt identiske med almindelige “mel”-boller 🙂

Ingredienserne jeg bruger når jeg bager køber jeg i Det økologiske supermarked, helse-butikker og almindelige supermarkeder 🙂

 

Find alle mine mel – og sukkerfrie opskrifter HER 

img_9158

Indeholder affiliatelinks 

 

Del på Facebook

5 kommentarer til “Super sunde og fiberrige græskarboller uden mel – Sydhavnsmor”

  1. Karen Jacobsen

    Kan se at pofiber er lavet af kartofler. Måske kan man erstatte med kartoffelmel. Ellers kan man vel bruge almindeligt mel

  2. Heidi Møller Ernst

    Jeg har prøvet disse boller i dag. Og der er altså noget der er helt ved siden af!!! Er du sikker på at det er 100 gram pofibre og ikke 10 gram???!!!!!! Jeg fulgte opskriften, men var nødt til at komme mere end 1/2 liter mere væske ved for det var så støvtørt!!!!!

  3. Åh, de er godkendt 😍 ved du om de kan fryses? Eller skal jeg spise hurtigt? 😆

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top