May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Lav nemt din egen naturlige parfume – Sydhavnsmor.dk

Indeholder affiliatelinks

hjemmelavet-parfume

Jeg har i nogle år ikke brugt parfume. Mest af alt fordi jeg har glemt det midt i skiftning af bleer og søvnmangel. Jeg havde desuden smidt alle parfumer ud jeg igennem de sidste mange år har skrabet sammen, og som bare stod og fyldte i skabet, imens de blev mere og mere sprittede. Men da jeg i oktober blev 34 år fik jeg Chanels Mademoiselle af mine forældre i fødselsdagsgave og jeg ELSKER den. I hverdagen forsøger jeg at undgå parfume i de produkter vi bruger, som shampoo, håndsæbe, opvaskemiddel osv. Men ingen er über hellige (så bliver det da i hvert fald hurtigt ret kedeligt) så de par sprøjt jeg udsætter min vinterblege hud for hver morgen, må den altså tage med 😉 MEN derfor kan man jo OGSÅ godt være vild med de mere naturlige produkter og parfumer – som jeg her guider jer til, hvordan man faktisk ret nemt kan bikse sammen. Jeg synes at det er en hamrende god julegaveidé, og måske du også gør? I så fald kan du jo kaste dig ud i at lave en hjemmelavet én af slagsen… 🙂

Det du skal bruge for at lave din egen parfume:

50 g bivoks

50 g mandelolie

3 valgfrie æteriske olier (1 topnote, 1 mellemnote og 1 bundnote): 50 dråber mellemnote, 25 dråber topnote og 10 dråber bundnote

3-4 små flasker (som på billedet)

Sådan gør du:

Bivoksen smelter du over et vandbad og tilsætter derefter mandelolien. Når det er blandet sammen sammen tilsætter du derefter de top, mellem – og bund noter som du selv synes om (se herunder). Rør det forsigtet sammen og put parfumen i nogle steriliserede flasker/bøtter. Ryst parfumen hver dag i en måneds tid til parfumen har ’sat sig’. Først her er den endelige og færdige duft klar til at indtage din ellevilde krop 😉

Denne portion svarer til ca 3-4 små flasker.

Duftnoter til parfume
Topnoter
(25 dråber)

Anis
Appelsin
Basilikum
Bergamot
Cajeput
Citron
Citroneucalyptus
Citron Tea Tree
Citronelle
Citronmynte
Eucalyptus
Fennikel
Fyrrenåle
Grape
Kamfer
Kanelbark
Krusemynte
Lime
Litsea
Citrongræs
Mandarin
Muskatelsalvie
Niaouli
Pebermynte
Petitgrain
Pomerans
Ravensara
Rosmarin
Salvie
Tea tree

Mellemnoter
(50 dråber)

Anis
Basilikum
Cypres
Enebær
Fennikel
Fyrrenåle
Geranium
Gran
Ingefær
Kamille
Kommen
Koriander
Kryddernellike
Lavendel
Lavendin
Merian
Muskatelsalvie
Palmarosa
Peber
Pine
Pomerans
Stjerneanis
Ylang ylang

Bundnoter
(10 dråber)

Baldrian
Benzoe
Cedertræ
Frankinsence
Ingefær
Jasmin
Kryddernellike
Mimose
Myrrha
Olibanum
Orangeblomst (Neroli)
Patchouli
Rosentræ
Sandeltræ
Vetiver
Ylang ylang

(Duftnoter-kilde: Urtegaarden)

Du kan i de fleste helsekost-forretninger købe ingredienserne ind til at lave din egen parfume.

Ellers kan flaskerne fås HER, de æteriske olier HER , bivoksen HER og mandelolien HER 🙂

Del på facebook
Del på Facebook

4 kommentarer til “Lav nemt din egen naturlige parfume – Sydhavnsmor.dk”

  1. Vi har prøvet at lave det i skolen og det bliver mere til en hård creme end til en flydende parfume. Hvad er din erfaring med det?

    1. parfume kan fås i creme forme også og det er fint, for man kan have det i en lille pille æske

  2. hej, jeg vil meget gerne lave mit eget parfume men vil helst ikke anvende sprit som det fleste anbefaler, derfor jeg er glad for din opskrift. men jeg vil lige spørg om jeg ikke kan tilføje nogle ekstra vitaminer? desuden vil jeg også høre om jeg ikke kan brug vildroses duft. for jeg kan simpelthen ikke kom over duften og kan ikke undlade den. har fået ad vide at det skal jeg ikke for det er hormonforstyrrende stof og at den kan være allergi fremkaldende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livsstil
Sydhavnsmor

10 facts om mig!

Jep, jeg hører at det er et gammelt blogger-trick med 10 facts om sig selv, men her kommer de altså… Jeg hed indtil jeg var

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen