May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Verdens bedste mælkesnitter uden mel og sukker – sydhavnsmor.dk

maelkesnitter

Så er der altså gået nostalgi i den. Jeg kiggede på mine søde baryler, og tænkte, at de helt sikkert ville elske at proppe deres små trutmunde med en snack jeg og alle mine Hvidovre-venner var helt crazy med i 90’erne – mælkesnitter! Derfor kastede jeg straks trynen i diverse køkkenskabe – og skuffer for at snage efter ingredienser der kunne blive til en bunke mel – og sukkerfrie mælkesnitter. Det blev til følgende opskrift, som smagte langt bedre end de originale, hvis du spørger mig. Føj, en god smag – så god at jeg totalt glemte alt om mit lille slankeprojekt. Men hva’ Søren… hvorfor også have så travlt med det? 😜

 

Her er opskriften på de vildeste mælkesnitter, som gav mig ca 10 stks:

Kagen:

2 æg
1 æggehvide
3 spsk Fiber Sirup Gold
40 g mandler (mandelmel)
30 g kokosfibermel
1 1/2 spsk kakao, usødet
1 tsk bagepulver

Cremen:
250 g mascarpone
2 tsk vanillepulver
1 spsk Fiber Sirup Gold
Citronsaft af frisk citron (2 spsk)

 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 C. Bland æg og æggehvide sammen i en skål og pisk det med håndkraft. Hvis du bruger mandelmel smider du melet direkte i æggemassen, og hvis du bruger mandler skal de først hakkes – det gjorde jeg med en minihakker. Du kan også bruge en foodprocessor. 

Resten af ingredienserne puttes i og det hele blandes godt sammen. På en bageplade beklædt med bagepapir fordelte jeg dejen i en firkant på 1 cm i tykkelsen. Derefter bagte jeg ‘kagen’ i ca 10-12 min.

Derefter skulle cremen til midten laves. 250 g mascarpone blandede jeg med vanillepulveret, lidt citronsaft og Fiber Sirup Gold. Vendte godt rundt til den var blød og cremet.

Da kagen var færdigbagt lod jeg den køle helt. Skar den derefter i 20 lige store stykker og fyldte creme på 10 af stykkerne og lagde de sidste 10 ovenpå – voila!

På køl holder de sig i ca 2 dage. På min tallerken – not so long 😉

img_9247

Indeholder affiliatelinks

FIND ALLE MINE MEL – OG SUKKERFRIE OPSKRIFTER HER 🙂

10kager

 

 

Del på Facebook

6 kommentarer til “Verdens bedste mælkesnitter uden mel og sukker – sydhavnsmor.dk”

  1. Majbritt Høyer

    Netop afprøvet. Meget lækre. Dog er mik creme mere brun i det end din. Brugte du vaniljesukker og ikke vanijlepulver som opskriften lyder?

  2. Nini Kousgaard

    Fantastisk opskrift, vi afprøvede dem i weekenden og de blev spist samme dag af både børn og mand ❤️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top