May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

De fineste pakkekalendere på budget + vind en voucher på 500 kr til Flying Tiger – sydhavnsmor.dk

Sponsoreret

Siden vi fik Uma i 12′ har min søde mor kørt en familietradition videre hvert år op til jul, og lavet pakkekalender til barnebarnet. Min farmor som døde for 21 år siden broderede de fineste ophæng til julekalendere til min søster og jeg. Uma har arvet min. Min mor havde planlagt at gøre det endnu engang – nu også til Sofus, som er to år og godt forstår konceptet gaver, skal jeg hilse og sige ?. Hun fortalte mig at hun, som hun før har gjort, ville smutte i Tiger (som nu hedder Flying Tiger) og købe gaver, da man kan finde rigtigt mange fine og sjove ting til børnene, som ikke koster mange penge. Da min mor skulle til Norge og besøge min 98-årige mormor, tog jeg ind i butikken på Strøget og gjorde vores planlagte køb, som vi sammen havde fundet frem til med Flying Tigers nye koncept “The gift generator”. En nem og sjov løsning, som gav et lynhurtigt overblik over hvilke gaver jeg kunne finde til barylerne, og derfor slap jeg for at svede tran over hvor mange gaver jeg manglede (for det er dælme mange gaver at skulle købe, og særligt når man har mere end et barn!) ?? .

img_8865

img_8866

Efter at vi hurtigt havde fundet de 48(!!!) gaver til ungerne på shopperclaus.dk, fik jeg tilsendt en mail med vores valg. Vi skulle indtaste mine børns alder (min. tre år, og selvom Sofus kun er to, fandt generatoren med det samme gaver der passede hans alder). Dernæst blev der foreslået 24 gaver, som vi ved et enkelt klik kunne bytte til et andet forslag, indtil vi kort tid efter havde fundet en hel pakkekalender til hver forkælede baryl ?.

For selvom jeg går ind for at børn ikke skal overforkæles så synes jeg netop til jul, at det er skide hyggeligt at give (pakkekalender)gaver. Jeg husker jo tydeligt min egen store begejstring som barn, når jeg hver morgen, væltede forpjusket i nattøj, hen til den fine pakkekalender der hang på væggen, og spændt pakkede op. Og hvis der er en sød julemand, der ligefrem fylder en sur julesok med gaver, her i mit 35. år, vil jeg sgu’tte også blive lykkelig 😉

Jeg tog mailen fra Flying Tiger frem i butikken – som gav mig en lille bitte smule København K-hjemve (jeg har boet ved siden af Flying Tiger ved Strøget i 10 år), hvorefter jeg fik et overblik over gaverne samt lidt krydderier og chokolade til mor-selv ?, som røg i kurven på en times tid.

img_8861

img_8862

img_8863

Fandt også de her vildt  pæne fletkurve til opbevaring af Sofus legetøj ??

Sofus ser helt utroligt meget op til Uma og derfor røg der flere to-af-de-samme ting i kurven, for ikke at skabe ballade i den i forvejen ret så livlige Sydhavnshytte ?? Herover – og under kan du se et udvalg af de maaaange fine ting der koster fra 5 til 80 kroner (sidstnævnte er også julegavepotentiale, hjemme hos fattigrøvene i Sydhavnen).

img_8859

img_8860

DU kan være en heldiggris og vinde en 500-laps voucher til dig selv – eller dine unger. Så kan du også lave fine julekalendere og rippe Flying Tiger. Det eneste du skal gøre er, at skrive i en kommentar herunder, hvad du elsker mest ved julen? 

Læs konkurrencebetingelserne her.

Jeg trækker en vinder d. 21. november kl. 12 🙂 PØJ PØJ, venner!

Del på Facebook

53 kommentarer til “De fineste pakkekalendere på budget + vind en voucher på 500 kr til Flying Tiger – sydhavnsmor.dk”

  1. At vågne før mine børn i min mors hus, liste ind i stuen, sidde i mørket og drikke kaffe og nyde roen før børnene vågner, og der er mørkt og det eneste lys er fra lyskøden på juletræet☕️🌲❄️💡 Det ELSKER jeg❤️

  2. Jeg elsker brunede kartofler og marcipan med nougat, helligdagene fordi man har fri, så der er masser af tid til at ligge på sofaen og læse bøger og selvfølgelig bare at dovne den hos mine forældre sammen med familien og ikke mindst min tossede, sjove og elskede niece og nevø.

  3. Jeg elsker hyggen, sangene og dansen om juletræet. Og så tror jeg julen med en toårig må blive så sjov! Han har forstået det med pakker nu!

  4. Malene Hildebrandt

    Jeg Elsker at bage jule småkager sammen med mine børn og gå aften tur i Kbh med alt det lys der er til jul

  5. Elsker, hygge, lys og samvær med familien 🎄🎄🎄🎄🎄især nu hvor vi har et lille barnebarn på på 2 år, er det bare endnu sjovere og skønnere at holde jul. ❤️❤️❤️

  6. Det bedste ved julen er de mange lys i alle gader og vinduer og at familien helt naturligt samles.

  7. Det er uden tvivl tiden med familien. Ikke kun juleaften men også i juledagene hvor vi mødes og spiller spil, ser film osv

  8. Susanne Seehausen Lindskrone Kyhn

    Jeg elsker de traditioner vi har i december. Ser altid frem til at skulle pynte huset op. Pt kan jeg dårligt vente på at julepynt kommer ned fra loftet 😉 men det jeg elsker mest ved julemåneden er at se familien. Min datter og jeg har en tradition med at lave konfekt til juleaften. Det er noget så hyggeligt og vi holder fast i denne som hun nu er voksen og flyttet hjemmefra.

  9. Det bedste er helt klart at julebage og julehygge med vores piger. Se juleglæden i deres øjne er helt unikt. At vi sætter Risengrød på loftet, og vores hus nisse laver jule drillerier og giver gaver. Julemarked, leg i sne, masser af Risengrød, kolde kinder varm chokolade til at varme sig på, åh der er mange flere ting endnu…. Jule stressen er ikke herhjemme, det er julen for kort til. Så ren julehygge og traditioner og barneglæde er nok det der beskriver julen bedst ❤️

  10. Det er stemningen. Stemningen, der ligeså langsomt begynder at krybe ind på én i slutningen af oktober/starten af november. En form for forventningens stemning, kan man muligvis kalde det..? Forventningen om alle de dejlige ting, man lige om lidt går i møde: gaderne bliver pyntet op til jul med lyskæder og gran, julesnolderet kommer frem i butikkerne, æbleskiver, julehygge i ungernes børnehave, stearinlys, den 1. december hvor radioen ENDELIG begynder at spille julemusik, familiehygge juleaften og til julefrokoster og alt den lækre, lækre mad, som, til størstedels, er forbeholdt julen. Dén stemning gør mig glad og varm, sådan helt indefra og ud ❤🎄

  11. Grethe hansen

    Jeg elsker alle lysene både inde og ude. Elsker at hygge om mine piger om morgnen med kalenderlys og ro

  12. Jeg elsker at holde jul hos min gamle farmor, fordi hun altid finder sin old-gamle julenisser frem fra loftet, de er vidst fra hendes barndomshjem. De minder mig om at være barn, og dengang var jeg ret bange for de nisser fordi deres ansigter er lidt lumske. Hun pynter altid huset så fint med lys, engle og hjerter over det hele og så laver hun den dejligste konfekt. Derudover elsker jeg de kolde men lysklare juledage hvor vi altid går tur med familien og så hjem og spiser rester. 🙂

  13. Elsker, elsker, elsker at give gaver – og det får jeg jo i den grad lov til til jul og i dagene op til.

  14. Det bedste ved julen er morgenerne i december, hvor der tages tid til tændte stearinlys, kalendergaver og morgenjuleradio.
    Og GLÖGG!! jeg eeeelsker at drikke mig småtipsy en hverdagseftermiddag bare fordi det varmer og smager godt og fordi man godt må 😀

  15. Jeg elsker hyggen, julebagningen med børnene, lyskæderne udenfor og man hygger med hele familien <3

  16. Jeg elsker at man bruger så meget tid sammen med sin familie og så elsker Jeg at bruge tid på at finde en masse dejlige gaver som jeg håber vil glæde mine venner og min familie.

  17. Elsker julemusik!! Og julebag og julepynt og hygge og julekalendere og endnu mere julemusik 🎅🎅

  18. Jeg elsker den ekstra hygge der er i december. Det er okay at hygge med æbleskriver og varm kakao på en kedelig tirsdag.

  19. Jeg synes det er så dejligt at skulle shoppe, Høre julemusik, pakke gaver ind og gå til julefrokoster og spise and og drikke (for meget) snaps

  20. Det jeg elsker aller mest ved julen er at se glæden hos mine børn over de små overraskelser der kommer i løbet af julemåneden og al den hyggelige samvær med gode venner og familie.

  21. Karina Winther Andersen

    Jeg elsker julens små glæder. Når børnene råber ud af døren ‘det sner!’ Når de med stjerner i øjnene ved sengetid, fortæller om deres størtste ønsker. Jeg elsker glæden ved julen, kærlighed og at huske på hinanden.

  22. De har altså mange gode ting. Min yndlingsting ved julen er SIMPELTHEN duften af gran. NØJ. Og så skal man ligge på gulvet under juletræet og spejle sig i en blank julekugle. Sammen med sine rotter. Åh, det har jeg altid gjort og jeg ELSKER at gøre det med bavianerne. Så ligger vi der og glor på vores kæmpe næsespejl til den liflige duft af mmmmm-gran! <3

  23. Jeg elsker hele den gode stemning i december – det er som om at humøret bare stiger en tand hos alle. Jeg er vild med at det er tilladt at spise pebernødder og marcipan hver dag, og jeg er vild med dårlige julefilm på Netlixl (som jeg allerede er begyndt på …)

  24. Lotte Tarpgård Olsen

    Det jeg elsker mest ved julen er helt klart stemningen. Julen giver en følelse af at det hele nok skal gå og at der er noget varmt og godt at finde hos alle mennesker 😊 det bedste er at bruge tid sammen med familien med fuldt fokus på at være sammen og nyde hinandens selskab. Jeg har mange dejlige julemanden og julen er om noget en tid med plads til nostalgi og traditioner ❤ julen er den bedste tid på året ❤

  25. Åh, ville elske at lade min datter shoppe løs i Flying Tiger med dette gavekort i hånden. Sagen er den at hun i år for alle første gang skal prøve at holde jul, da vi de sidste 4 år har rest, dvs. altid rejst med hende i julen. Hendes glæde og spænding omkring denne første jul er det bedst ved julen for mig, det er simpelthen så skønt at se og høre hendes glæde over noget så simpelt som f.eks. julelys i et butiksvindue. Tænk hvor meget julepynt og gejl hun kunne vælge for kr. 500, det ville være sjovt, sådan bare at give los og lade hende bestemme <3

  26. DET HELE …
    Jeg elsker, at det ikke kan blive for meget … at det er ok at gå amok i lys, gaver, konfekt og småkager, ædegilder og kitschet pynt.
    At vi – i hver fald den ene gang om året – bærer over med hinandens særheder og prøver, om vi dog ikke kan nå at ses, selv om det aldrig lykkes.
    At vi glimtvis opdager næstekærlighed og noget, der er større end os selv, og hvor ondt man får i maven af hhv spænding og overforbrug.
    Glææææder mig til det hele … ❤

  27. Lisa Nørbæk

    Jeg elsker julemorgen, når al stress og jag er overstået, og vi bare tuller rundt i vores nattøj. Ungerne har tid til at lege med alle de gaver, som de var for trætte til at lege med aftenen før. Og så skal vi selvfølgelig have ris a la mande til morgenmad.
    Det kunne være at mine børn skulle prøve at få en rigtig hjemmelavet julekalender i år, i stedet for dem fra Ramsjang eller Play Mobile jeg plejer at købe 😉

  28. Det jeg elsker mest ved julen er at være ligeglad med alt andet og bare mærke livet og glæden. Tallet på vægten er pludselig ligegyldigt, og jeg fylder mig med pebernødder, vaniljekranse, konfekt, and, gløgg og klejner! Stresset på jobbet forsvinder for mine kollegaer er ligeså fokuseret på den dejlige måned som jeg. Det handler ikke om at spare tid derhjemme og når der handles, men om at hygge. Penge er heller ikke et problem for vi køber de gaver vi ved der glæder og der skal ikke mange noget i julen. Familien og venner sættes før fitness og selvrealisering. Jeg elsker julen for at være den eneste måned på hele året, hvor de ting (der rent ud sagt) bidder os i røven de 11 andre måneder pludselig er ligegyldigt. Det burde være jul hele året!

  29. Hvad jeg elsker ved julen er den måde hvorpå alle de her kedelige hverdagsting pludselig giver glæde og energi. Omgivet af lys, pynt og gaver og forventningens glæde gør både arbejde og huslige pligter hyggelige og stemningsfulde.

  30. Michelle Andersen

    Jeg elsker det meste ved julen 😂🎄
    Fra vi skal ud og fælde juletræ første weekend i december til alle de hyggelige arrangementer med venner og familie og helt til d 25 hvor vi trækket stikket og har total hjemmedag med afslapning og samling af ungernes julegaver 😄
    Julen er også ekstra hyggelig hos os i det min svigerfamilie bor i Nordjylland og vi på Sjælland og i år kommer de i 3 dage og det er altså bare en særlig måde for børn og bedsteforældre at være sammen på når det er 24/7:)
    God jul allesammen 🎄🎄

  31. Cecilie Børglum

    Jamen ville jo være skønt for mine 4 unger med et godt tilskud til Tiger. Så kan der virkelig shoppes kalendergaver 😊

  32. Christina matos abreu joof

    Hvor er jeg glad for at jeg netop klikkede videre til dette opslag!! For hvorfor har jeg aldrig hørt om shopperclaus? Det lyder jo helt fantastisk, for sådan en jule tosse som mig der bare ikke kan få nok af julen ” vi skal pynte op i denne uge” 😂 Ville have gjort det for et par måneder siden hvis jeg ikke var blevet nedstemt herhjemme hihi. Jul i juli, lyder bare som alletiders koncept i mine øre, der længes efter bjældeklang omkring 14 dage efter jul! Nå men sagen er den at jeg har 3 skønne drenge herhjemme .. og jeg må indrømme (selvom man er jule tosset) at den der pakkekalender, tager laaang tid.. tid jeg virkelig gerne ville bruge på andre ting også.. ikke at det ikke kan være hyggeligt! Men syntes hurtigt st jeg taber tråden og må ind og tælle op, da jeg ihvertifald hver anden dag har glemt om det nu var 30 eller 37 gaver der er blevet indkøbt..! Og så er det ind og tømme sækken igen. Tælle op mens man står panisk foran døren og sørger for at poderne ikke lige skal bruge mor i de 10-12 min det nu tager.. dette scenarie gentager sig så igen ca 48 timer senere .. tænker at at der er god jule assistance at hente med shopperclaus! Så vi kan bruge tiden på det jeg syntes at julen burde handle mere om 😊 Bage julekager, SPISE julekager, lave dekorationer, se jule film/ julekalender, spille spil, drikke varm kakao MED flødeskum og hygge i nattøj, foran den ny indkøbte el pejs… jo jo den har da både varmeblæser og ser realistisk nok ud.. men vi skal nok ikke ligge hele familien foran den men julemusik oh varm chokolade, som jeg havde forestillet mig .. da det viser sig at da den kommer ud af æsken er den ikke meget større end halvanden skotøjsæske 😂 ( vi er 5 personer herhjemme) see the picture 😱😂🎄.. nå men rigtig dejlig jul til allesammen og pas nu godt på jer selv og dem i holder af.. og husk varmt tøj!! For nøøøj det er koldt i 2450 her til morgen 🌬

  33. Mine børns glæde…julen bliver endnu mere magisk når man oplever den gennem børns øjne

  34. Altså udover at hygge med venner og familie, og glæde andre med gaver, så har jeg en svaghed for brandybønner. En lille julebrandert på chokolade er skønt.

  35. Traditionerne <3 <3 – Jeg elsker genkendeligheden og fornemmelsen af alt er som det plejer, trods der er gået et helt år siden sidst, trods Donald Trump har vundet præsidentvalget, der har været terrorangreb, man måske har haft en hård tid på jobbet eller med kæresten? Så finder jeg trøst, ro og lykke i at julen vender tilbage <3

  36. Dét jeg elsker allermest ved julen er den hyggelige, varme stemning. Den er overalt – på gaden, i toget, derhjemme, i skolen, og på arbejdet. Derudover elsker jeg den samhørighed jeg føler, når jeg sidder med min familie – som jeg desværre kun ser et par gange om året pga. de bor i udlandet.

  37. Det jeg elsker mest ved julen er ALT. Musikken, filmene, lysene, lydende, gaverne, maden, stemningen, glæderne, sorgerne – det’ magisk jo!

  38. Det jeg elsker mest ved julen er hele optakten. At pynte op og finde juletræ sammen med børnenederes begejstring, glæde og spænding
    😊😊

  39. Varmen og den hyggelige stemning julen bringer med sig samt, det at gøre mennesker omkring mig glade!

  40. Nina Kragesteen

    Jeg synes, at det absolut bedste ved julen er glæden ved at være sammen og give hinanden små juleoverraskelser 🙂

  41. Jeg elsker den gode stemning, huset der er pyntet op og hyggen med min familie. Jeg syntes, at det er fantastisk at se hvordan børnene nyder at åbne deres chokoladekalender. Og hyggen ved at vi sidder samlet om aftenen og ser julekalender i tv (ofte er der gode minder fra ens egen barndom). Man tager sig tiden til at være mere sammen som familie. Og så elsker jeg at købe gaver og pakke dem ekstra pænt ind, for derefter ar give gaven/gaverne og se glæden i modtagerens ansigt. Alt i alt er julen en fantastisk tid både for børn og voksne 😊

  42. Mille Andersen

    Det bedste ved julen er at se mine børns glæde ved julen. De oplever julen med magiske briller og sanser sne, kalendergaver, julekalendre, julehygge, julens tv, juleaften og det julepyntede univers til fulde. Det er fantastisk ❤️

  43. Reza Ismaili

    Det jeg elsker ved jul er, at jeg kan være sammen med min familie især min søn og vi kan hygge os meget sammen. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top