København, hvad sker der for dig??? – sydhavnsmor.dk
Selvom jeg godt er klar over, at jeg bor i en hovedstad, hvor priserne på boliger er langt højere end i resten af landet (foruden Århus), blev jeg alligevel en kende overrasket, da jeg for nyligt faldt over denne bolig i Rødby. F****** 280 m2 og 9 værelser til under 1.295.000 kroner! Lollands svar på Amalienborg! Den slags gir mig altså lidt lange løg. Ikke at jeg er sur over det er billigt, at bo på Lolland, men fordi at en tilsvarende villa i København koster 15-20 MILLIONER! Man skal altså ‘blot’ køre ca. halvanden hundrede km, før man får en bolig til under en tiendedel af prisen, i forhold til den formue man skal smække på bordet i København. Vanvittigt.
En helt anden ting, er at jeg slet ikke fatter, at der findes så mange mennesker, der tjener så mange penge, at de kan betale – eller får lov til at låne til boliger der koster 4-5 millioner. Som man gerne min. skal slippe for en familie-bolig i hovedstaden. Hvordan er vi blevet så rige, at der faktisk er folk til at betale alle de dyre boliger? Det får mig – som gennemsnitsdansker – til at føle mig ret flad. Selv har jeg købt en sammenlagt 5-værelses andel for tre år siden til 800.000 kr. I et – på daværende tidspunkt – lidt uset område af København. Tingene har ændret sig på de få år, og på bare de bette 1000 dage, der er gået siden jeg slog mine teltpløkker i Sydhavnshytten, er området blevet langt mere attraktivt og priserne på boligerne er steget op mod 100 % i bydelen. I hvert fald ejerlejlighederne.
Da jeg flyttede fra Indre by, for at rykke til mere stille og grønne strøg i Sydhavnen, solgte mine forældre det forældrekøb jeg havde boet i de seneste otte år. Siden da, har boligerne i Indre by på samme størrelse som min (70 m2) steget en million (!).
Martin og jeg havde faktisk skrevet under på en købsaftale på Enghave Plads, som vi annullerede efter 10 dage, fordi vi fandt ud af at lejligheden ikke alligevel stod til at få sat en altan på, som vi var lovet. Det ville vi ha’! Samme størrelse lejlighed i samme forening koster nu 1,8 i modsætning til de 1,1 vi skulle af med i 2013. Jeg cyklede Vesterbro og Indre by tynd for at opstøve et nyt (eget) køb i 2013, og var kritisk, fordi jeg kunne tillade mig at være det. Der var nemlig mange lejligheder til ca. en million til salg i to af de mest populære bydele i København – V og K. I dag bliver nærmest ALT, der bare er i nærheden af noget en gennemsnitsdansker kan betale, solgt, før det kommer online. Køberkartoteket er tykt. Vi ligger i kø udenfor åbent hus, fordi vi bare SKAL ha’ dén (psykopat expensive) lejlighed!
Nu er mit spørgsmål så bare: Er vores løn steget i samme omfang som boligpriserne – ikke min?!, og igen: HVEM FANDEN ER I DER HAR RÅD TIL AT KØBE ALLE DE PISSE DYRE BOLIGER? 🙂 Er det en ny boligboble? Vi har set det før – i 2008. De (bl.a. Nationalbanken og OECD) snakker om det. Der advares mod en ny reel boligboble i København. Og det kan vel ikke fortsætte – for hvem har interesse i stigningen? I virkeligheden kan det vel være vildt farligt, at være køber på et marked som dette?
Det er de sidste par år blevet endnu mere hipt og moderne, at rykke fra byen til landet, og få grønne fingre, und so weiter. Fordi vi er nødt til at ‘gøre det smart’ at rykke ud af byen mod luft og billigere huspriser? Det synes jeg er en skide sej tendens. Jeg er med på den værste, hvis min familie og venner rykker med. Så køber jeg sgu det dér hus i Rødby (selvom jeg elsker 2450 South Harbour). Jeg håber også på, som jeg sagde i går, da jeg blev interviewet til et speciale om byudviklingen i Sydhavnen, at 2450 Happiness (og Nord Vest, Amager…) fortsat kan bevare nogle af boligpriserne lave, så det ikke ender med KUN at være os med lammefoer og guldgebis, der har råd til at være en del af by-livet 🙂
Hvad sir I andre?
