BLØDE, SØDE FØDSELSDAGSBOLLER UDEN MEL, SUKKER OG LAKTOSE

Man blir aldrig for gammel til fødselsdagsboller! I morgen fylder jeg 34, og fordi både min søster og far er glutenallergikere har jeg (på forhånd) bagt melfrie, søde og bløde proteinrige fødselsdagsboller, som faktisk rammer den ‘originale’ bollesatan forbavsende godt , i både konsistens og smag. Det er topsikkert ikke sidste gang jeg laver de her boller!

fødselsdagsboller

Det skal du bruge til 10 boller:

100 mandler eller mandelmel

60 g kokosfibermel

1 spsk Fiber Husk

1-2 tsk stødt kardemomme

200 g. kokosmælk

5 æg

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 150 C  eller 130 i Varmluft

Hvis du bruger mandler, skal de først kværnes til mel. Jeg bruger selv min foodprocessor, som jeg bruger til nærmest al mit bagværk. Mix alle ingredienser til en blød dej. Lad dejen trække 10 minutter, så Fiber Husken kan trække dejen sammen. Form 10 boller med en ske og dine hænder og sæt på en bageplade, dækket med bagepapir.

Sæt pladen med bollerne midt i ovnen og lad bollerne bage i ca. 40-45 minutter.

Tag bollerne ud og lad dem køle på en rist. Spis dem med smør og ost/syltetøj (det smager møj godt), eller som de er. Bollerne kan fryses. Hvis altså ikke de er ædt med det samme 👻

Find også opskriften på Grønne proteinboller uden mel. Kun 60 kcal pr bolle,  De bedste gulerodsboller uden mel og flade grøntsagsbrød uden mel 

Indeholder affiliatelinks