Dag: 21. september 2016

September måneds seje far – Martin Greis-Rosenthal

Nogle mænd – og fædre, behøver bare ikke den helt store præsentation, for det lyser ud af dem – som hos Martin her, hvorfor de har en helt særlig coolness over sig 🙂 Læs her interviewet med en sej og inspirerende (far)mand:

martingreisrosenthal

Martin Greis-Rosenthal, 35 år

Skuespiller – bl.a. Badehotellet, Krøniken og 9. april – og medejer af Paradis butikkerne i Hellerup, Holte og Charlottenlund.

Far til Emma-Mai 7 år, Esther Liv 3 år og August Levy 5 måneder

Gift med Katrine Greis-Rosenthal og bor i Taarbæk

 

Hvornår ser du dig selv som den bedste far?

I mit job ligger meget af arbejdet enten i udlandet eller på relativt skæve arbejdstider, så jeg kan mærke på min børn, min kone og mig selv, at jeg kommer tæt på den bedste udgave af min rolle som far (nuvel; stadig med plads til forbedring!), når jeg kontinuerligt er fysisk til stede, lyttende og deltagende i alle de små daglige mekanismer, som gør en familie. Så sker der gode ting. 

 

Beskriv dig selv med tre ord?

Impulsiv, passioneret og dedikeret.

 

Hvad er det bedste ved at have børn? 

Den selvfølgelighed der ligger i kærligheden til mine børn, og den altomsluttende følelse af at høre til og være noget for nogen. Det gør mig uendeligt blød om hjertet.

 

Må man opdrage andres børn – hvad er din holdning til det?

Det der med at opdrage andres børn er et minefelt, som jeg mener, man skal holde sig langt væk fra. 

Man er selvfølgelig mere end velkommen til at have en mening om andres børn og de respektive forældres opdragelse. Min erfaring siger mig dog, at den nu er bedst at holde for sig selv, da jeg altid kommer til at drage forhastede konklusioner uden at kunne orientere mig i den store kontekst, som den pågældende familie befinder sig i.

 

Hvordan ser du udviklingen i børnefamilierne fra du selv var barn til i dag? 

Det har jeg oprigtigt talt ingen ide om! Mindre velour- og batiktøj? Der bliver talt meget om stressede børnefamilier som et bevis på tidens sygdom, men til det er der vel kun at sige, at det skulle man have tænkt på den aften på hyrdetæppet, hvor champagnen smagte godt og bh’ens lås åbnede sig som ved et trylleslag. Det ER hårdt, usexet og et logistisk mareridt at have børn, men de 3,5 minut om ugen, hvor ungerne løber på væggene og udstøder infernalske lyde og du træt og mørbanket snaver din kone i gulvet i køkkenet, mens I indforstået om absurditeten i kaos kigger forelsket på hinanden, så er det sgu’ helt okay. 

 

Hvad gør en kvinde til en god mor?

Jeg har ingen opskrift, men jeg kan konstatere, at når jeg ser mine børns ufiltrerede kærlighed og hengivenhed til min kone og deres mor, så ser jeg en god mor. En mor som ikke er bange for at stille krav og være konstant i uvejr, og som samtidig altid er en tryg favn at vende hjem til og hvor kærlighed bor. 

 

Hvad overraskede dig mest ved at blive far?

Den selvfølge hvorved jeg smed ungdommelig selvtilstrækkelighed og overdreven fokus på karriere, penge og herlige mig selv over bord til gengæld for søvnløse nætter og fyldte bleer. 

 

Hvad er kvinder bedre til end mænd?

Generaliseringer er klicheer. Klicheer indeholder en bouillonterning af virkeligheden. Multitasking. Bare multitasking. 

 

Hvad er mænd bedre til end kvinder? 

Jeg ved, hvad jeg kan, og hvor jeg kan mærke mig selv som mand. For nogle måneder siden var vi i familiens hus i Sverige. Det ligger meget afsides ude i skoven ved en sø tre-fire kilometer inde af en skovsti. Esther, vores mellemste, er ude at køre på hendes løbecykel. Hun har fart på, hun vælter og skriger. Jeg går om til hende. Helt filmisk bryder lyset gennem trækronerne, mens hun kommer slingrende ned ad skovstien i hendes lille gule regnjakke med en krave af blod, der hele tiden bliver fornyet af nyt blod. Jeg løber over til hende og kan se knogle inde ved såret. Det er alvorligt. Jeg tager hende op, løber mens jeg presser på såret. Kalder på Katrine. Får sat August i autostol, givet Katrine et håndklæde til Esthers sår og kører i høj fart vores firhjulstrækker ud ad den bugtende og kuperede skovsti. Efter 25 minutters kørsel når vi til Karlshamn hospital. Reservelægen og de to sygeplejersker aner ikke, hvad de skal stille op. Giver hende for lidt smertestillende. Forsøger at sy uden bedøvelse. Hun skriger. Tisser i bukserne. Vi sidder på hende for at holde hende nede. Der er blod overalt. Det går ikke. Vi skal videre. Jeg sætter mig ind i en sygetransport sammen med Esther, vinker farvel til Katrine og bliver fragtet halvanden time til et nyt hospital, hvor de lægger hende i fuld narkose og opererer hende i halvanden time. Da den lille trætte krop endelig falder i søvn ved siden af mig om natten, indhenter dagen mig. Indtil da har jeg i hvert sekund af kaos bevaret roen, fokus og et overordnet overblik samtidig med, at jeg har været Esthers trygge favn midt i alt det fremmede og talt og diskuteret på svensk med læger og sygeplejesker en hel dag. Jeg er træt, overvældet men jeg mærker mig selv, midt i al skrøbeligheden, som uendeligt stærk, som en klippe og en far med brede skuldre som kan bære en familie.  

 

Hvis du har en fridag uden børn og kone – hvad bruger du den så på?

Jeg starter med at knibe øjnene halvt sammen og forsøger at huske, hvad jeg gjorde, før jeg fik børn. Det bliver altid til billeder af PlayStation og tømmermænd og en eller anden ungdommelig fornemmelse af frihed. Den forsøger jeg så efter beskub af efterleve, fordi jeg snyder mig selv til at tro, at jeg har savnet det. Sandheden er dog, at jeg efter ganske kort tid kommer til at kede mig helt ufatteligt meget og savne hverdagskaos sammen med min familie.

 

Har du nogle gode råd eller tips til kommende fædre?

Jeg så et hashtag på Instagram forleden, #dontgrowupitsatrap, skrevet af en familiefar. Det er en løgn. Det er ikke en fælde. Det er et altoverskyggende ansvar, nuvel. Et endegyldigt farvel til ungdommens grænseløse ubekymrethed. Men alt det betaler sig. Hop ud i det. Opgiv dig selv og egne behov og transcender til noget andet og større. #growupitsnotatrap 

 

 

Læs også august (Søren Konstante-Nissen), juli (Jan Grube Christiansen), juni (Magnus Bruun), maj (Reimer Bo), april (Rasmus Sander Kock), marts (Erling Groth) måneds seje far… 

10 MUST READ-BØGER FOR KVINDER

Sjove, seje og provokerende. Anderledes, sørgmodige og langt ude. Bogfan og bookstagrammer Mette Rou Lund, der arbejder på forlaget Lindhardt og Ringhof, har valgt 10 bøger enhver kvinde bør læse. Kvinderne i bogstakken er vidt forskellige, men de er alle værd at lære at kende.

image

Af Mette Rou Lund

Pigen med røvgeviret

af Amy Schumer

Den amerikanske komiker Amy Schumer tør sige ALT højt, især hvis det handler om sekreter, og hun er både charmerende og røvprovokerende. Amy skulle være helt fantastisk live, men hun er bestemt også sjov på tv (se hendes show på HBO!) og på bog. I Pigen med røvgeviret kommer vi lidt tættere på en af de sjoveste kvinder lige nu. Amy har selv har brugt humoren til at overleve et skift fra at være i en velhavende familie til at være helt på røven og ernære sig som verdens dårligste drug dealer og håndtere en syg far, der skider i bukserne i lufthavnen.

Indledning: Et åbent brev til min vagina. Først og fremmest: Undskyld. Derudover: Det var så lidt.

Spejl skulder blink

af Dorthe Nors

Af en eller anden grund er Dorthe Nors lidt overset herhjemme, selvom hendes noveller har været i fancy amerikanske tidsskrifter, Men det gør ikke noget, hvis du aldrig har hørt om Kantslag, som den meget roste novellesamling hedder, for hendes roman Skulder blink spejl er faktisk bedre. Jeg kan især identificere mig med hovedpersonen Sonjas håbløse forsøg på at få et kørekort, og kørelæren Jytte nok må være den værste kørelærer i (litteratur)historien. Sonja bor i København, hvor hun får bearbejdet sit bindevæv hos massøren Ellen, og hun forsøger at komme i kontakt med søsteren Kate, der har meget travlt med at være i et havecenter i Jylland.

Indledning: Sonja sidder i en bil, og hun har ordbogen med.

Natasja

af Karen Mukupa og Rasmus Poulsen

Det er ikke en ny bog, men jeg bliver aldrig træt af at læse om reggae- og rap-fænomenet Natasja Saad, som var en dybt fascinerende kvinde. Jeg oplevede hendes uimodståelige karisma på scenen til forestillingen Købmanden i Venedig på Betty Nansen Teatret, og mange kender hende fra hits som Op med ho’det og Gi’ mig Danmark tilbage. Natasja døde på tragisk vis i en trafikulykke på Jamaica i 2007. Bogen er skrevet af Natasjas gode veninde og musikerkollega, Karen Mukupa, og hendes kærlighed og beundring til Natasja skinner igennem. Det er et ærligt portræt af en kvinde, der hellere ville have det sjovt og leve fuldt ud end at være fornuftig.

Indledning: Vejene på Jamaica er i en elendig forfatning.

Som om

af Kristina Stolz

Hovedpersonen Fanny i Kristina Stoltz’ Som om er vokset op i en fri hippiekultur med en kærlig men psykisk ustabil far. I bogen følger vi både Fanny som voksen, hvor hun har krise i ægteskabet og livet generelt, og som barn på Christianshavn i 80’erne. Hvor de voksne festede, og børnene var længe oppe. Hvor der blev kæmpet mod atomkraft, EF og Schlüter. Men hvor der også blev røget mange joints og drukket meget rødvin. Bogen er både et indblik i en kvindes identitetskrise og i en spændende tid.

Indledning: Jeg har sat mig op nu, men det er stadigvæk hvidt.

Folkets skønhed

af Merete Pryds Helle

En af de bedste bøger, jeg har læst i år. Slægtskrøniken er baseret på Merete Pryds Helles egen familiehistorie, og det var ikke spas at vokse op som fattig pige på Langeland i 1930’erne. Hovedpersonen Marie kommer som voksen til København, og volden fra barndommen gentager sig i ægteskabet, hvor ægtemanden ikke kan forstå, at Marie ikke bliver fyldt med lykke af at være hjemmegående husmor i parcelhusghettoen. Vigtig kvindehistorie og vanvittigt godt skrevet.

Indledning: Marie sad i græsset og stirrede på de røde ribs på busken, som vinden skurrede frem og tilbage over den hvidkalkede mur.

Girl in a Band

af Kim Gordon

Det gør ikke noget, at du ikke er hardcore fan af postpunkbandet Sonic Youth. Måske har du aldrig hørt om det engelske band, og jeg er heller ikke den store fan af musikken, men Kim Gordons Girl in a Band er en interessant kvindehistorie. Det er lige så meget en historie om en opvækst med en skizofren bror, om at være feminist i en mandsdomineret verden og om at dyrke kunst på dedikeret vis. Kim er en sej og inspirerende kvinde, og hvis ikke du har lyst til at læse bogen på engelsk, så er den også udkommet på dansk på Forlaget Klim.

Indledning: It’s funny what you remember, and why, or whether it even happened in the first place.

Manifest

af Julia Lahme

Jeg har altid været stor fan af Julia Lahme, både som kollega, hvilket vi har været i mange år, men også af hendes bøger, hvor hun deler hudløst ærligt ud af erindringer, hændelser og holdninger. I Manifest reflekterer Julia over, hvad man skal have med sig ud af 30’erne, og selvom jeg på ingen måde frygter at fylde fyrre, så er Manifest god til at sætte tanker i gang, når man skal finde ud af, om man nu også står det rigtige sted i livet, og hvor er vi kvinder i det hele taget på vej hen? Med Julia i hånden, bliver den rejse lidt sjovere og skarpere.

Indledning: Den dag jeg vidste, at jeg nærmer mig døden, var den dag jeg opdagede, at jeg var ved at flytte over i et andet segment.

Børste

af Annette Bjergfeldt
Jep, det er en børnebog. Men Børste er stadig en af de sejeste og sjoveste kvindelige karakterer, jeg har mødt i litteraturen siden Pippi, Grynet og Ronja Røverdatter. Børste er sær på en skøn måde, og hun kan blive edderspændt rasende, smaskforelsket og helt umulig. Hun udstråler så meget livsglæde og fandenivoldskhed, at jeg ville ønske, at jeg kunne diktere, at alle mødre skulle læse Børste højt for deres børn. Men det må I selvfølgelig selv bestemme. Jeg kan bare garantere, at I ikke vil fortryde at lære Børste at kende, og der er heldigvis flere bøger i serien.

Indledning: Børste fylder meget i landskabet. Hun har pariserfrisure, æblekinder og store armbevægelser.

Mor og Busser

af Kristina Nya Glaffey og Pernille Kløwedal Helwig (illustrationer)
Det er den sjoveste romantiske komedie, jeg har læst. Forsiden kan godt signalere, at det er en lidt smal bog, men den er vildt sjov og meget hurtigt læst. Det lesbiske pars op- og nedture i parforholdskarrusellen og moderskabet bliver fortalt gennem barnets øjne, og det er både hylende morsomt og meget lærerigt. For hvor kan vi mødre bare være for meget, og det kan børn gennemskue på deres egen fine og filosofiske måde. Jeg læste den højt for min mand, der også var flad af grin.

Indledning: Busser betalte engang en flink læge ude i Nordvest det samme, som en brugt bil eller mindst seks iPhones koster for at putte en haletudse ind i mor.

Hvor der er vilje

af Jeffrey Archer
Den eneste mandlige forfatter i bogstakken, men når engelske Jeffrey Archer får lov at være med, så er det, fordi hans roman Hvor der er vilje har en stærk kvindekarakter i Maisie Clifton, mor til hovedpersonen Harry Clifton, der ville havde været meget på røven, hvis ikke han havde sådan en handlekrafttig og hårdtarbejdende mor til at sørge for, at han får en god uddannelse og ikke skal slave den på havnen. Romanen foregår i tiden efter 1. Verdenskrig, og det er en knaldroman med hemmeligheder, ulykkelig kærlighed og slemme skurke, og hvis du er bare lidt nostalgiker med hang til tv-serien Downton Abbey, så er Clifton-krøniken som fredagsmums. Du kan låne den til din mor, når du selv har guffet dig igennem den.

Indledning: Denne historie ville aldrig være blevet skrevet, hvis jeg ikke var blevet gravid.

Bogen udkommer først d. 27. september

image

Hvem f….. er Mette?
Mette har engang været min chef, da jeg var praktikant på Chilinet. Det var sjove tider, man fik lov til at prøve meget af, og Mette kan diske op med et par gode anekdoter om, hvad jeg har sagt i branderter til Chili-fester. Men ikke et ord om det på bloggen …
Lige nu er Mette en hjælpende hånd i den travle PR-afdeling hos forlaget Lindhardt og Ringhof, men kærligheden til bøgerne har hun haft, siden hun blev indoktrineret af sin bibliotekarmor i en ganske ung alder, og hun kan skrive både universitetsnørd, bogopsætter og tidligere kulturredaktør på FEMINA på cv’et.

Du kan følge Mette på Instagram på @metteroulund

Scroll til toppen