18. september 2016

Hemmeligheden bag den perfekte græske TZATZIKI

image

At kalde det en hemmelig er måske alligevel så meget sagt, men det er i hvert fald hvad der får den græske lækkermås til at smage som i Grækenland. Tzatziki er en af mine yndlingsspise – jeg kan spise det til ALT, og her er den nøjagtige opskrift for at få den til at smage så djævelsk godt, som grækerne får den til.

Du skal du blande følgende (til 4 personer, der ikke skal mangle noget):

400 g græsk yoghurt (10 %) – IKKE 2 %
4 fed hvidløg – presset
1/2-1 revet agurk med skræl (som har været mast mellem hænderne, for at få vandet ud)
1 spsk æblecidereddike
1 spsk olivenolie
1/2 tsk salt
Lidt peber
Lidt citronsaft (1 tsk)

Bland det hele og stil det på køl i mindst en time før det skal spises til fx disse Keftedes 😛 eller sammen med disse boller og denne salat!

De bedste glutenfri gulerodsboller

gulerodsbollerudenmel

Ku’ du li’ mine grønne proteinboller, der kun indeholder 60 kcal per bolle? Jeg er vild med dem. Men dé her er simpelhen de bedste glutenfri gulerodsboller! De er sattema’ også gode, og et endnu større hit i min mave! De kræver en god blender eller en foodprocessor, men så er dejen, som ikke indeholder mel, også lavet på kort tid. Portionen giver 12-13 boller og de mætter så dejligt meget, at man ikke behøver mere end 1 til frokost – gerne fyldt med ost 😉

Det skal du bruge til de bedste glutenfri gulerodsboller

  • 500 g revne gulerødder
  • 4 æg
  • 2,5 dl nødder (jeg brugte 1,5 dl mandler og 1 dl valnødder)
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl andre kerner, som fx solsikke, hørfrø eller noget fra en stenalderblanding eller lignende
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 spsk Fiber Husk (den gule)
  • 1 tsk salt
  • Til toppen: Blå birkes, sesamfrø, solsikkekerner eller lignende

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 C.

Blend/kør nødderne til mel. Riv gulerødderne fint. Bland alle ingredienser og lad dejen stå og hvile i ca. 10 minutter.

Form 12-13 boller og drys topping på.

Stil bollerne midt i ovnen i ca. 15-18 minutter til de er gyldne på toppen.

Tag bollerne ud. Stil dem på en rist eller vend bollerne på hovedet og lad dem køle.

Essen!

SE FLERE AF MINE ÆDERIER PÅ MIN INSTAGRAM – OG SE ALLE MINE (SUNDERE) OPSKRIFTER HER 🙂

gulerodsbollerudenmel1

Scroll to Top