1. september 2016

Flade grøntsagsbrød uden mel

imageJeg har (med tilladelse, selvfølgelig) tyvstjålet opskriften på disse lækre fladbrød, fra Maria Vestergaard. Jeg har bare lige skiftet én lille bitte ingrediens ud; fra mel til Fiber Husk, så opskriften er blevet melfri. Jeg tåler mel, og kører også næsten dagligt diverse kornprodukter i skrutten, men ved, at mange af mine læsere gerne undgår mel, så har tilpasset den, så alle kan være med 🙂

Det skal du bruge til ca. 10-12 grøntsagsbrød:
– ca. 300g broccoli (ca. et broccoli hoved)
– ca. 200g blomkål
– 100g ost (jeg rev en mellemlaget 45+ ost, men en almindelig revet mozzeralla er også et foretrække)
– 2 spsk sesamfrø
– 2 spsk Fiber Husk
– 3-4 æg
– 1 tsk salt

 

Sådan gør du:
1) Hvis du har en foodprocessor, så er det virkelig nemt, at lave disse grøntsagsbrød. Hvis ikke du har, så tag den store køkkenkniv og hak broccoli og blomkål så fint som muligt, eller riv dem fint på et rivejern.
2) Tænd for ovnen, og pisk æg, ost, sesamfrø, salt og Fiber Husk sammen i en skål. Tilsæt grøntsagerne og rør godt rundt.
3) På en bageplade beklædt med bagepapir “klattes” brødene ud. Form dem med en ske i kanterne, så brødene bliver pæne runde, og lige store.
4) Bag dem i en 200 grader varm ovn (varmluft) i ca. 20min.

5) SPIIIIIIS grøntsagsbrødene sammen med fx frikadunser, vege-deller eller en god hummus, en frisk grøn salat og en (yoghurt)dressing.

Jeg tror jeg skal ha’ det her HELE næste uge. Min mave knurrer og har sgu ærligt talt, lidt svært ved, at tænke på andet end disse fladbrød lige nu!

God dag! 🙂

Læs også 

Verdens bedste melfri vegetarpizza 

Grønne proteinboller uden mel. Kun 60 kcal per bolle

Proteinrige linseboller uden mel, mælk og gær. Kun 75 kcal per bolle

 

 

 

HJEMME GODT, MEN UDE (NOGEN GANGE) BEDST ;-)

martin

I sidste uge fik Martin og jeg passet Uma og Sofus, af min søster og hendes kæreste. Vi skulle nemlig ud og fejre kærligheden med pomfritter. Jeg har i det sidste været slugt ind i dette FANTASTISKE norske teen-drama, og havde ærlig talt glemt alt om, at jeg var godt gift. Og pludselig, kom jeg i tanker om, at jeg sgu da ikke vil finde mig i, at familielivet udelukkende handler om børn (selvom det ofte slår sløjt til med andet- det meste af tiden i hverdagen, går jo lissom bare op i  smadrede mælkeglas og trætte (men gudskelov, SØDE), larmende børn 😉 , serier på NRK og en træt sur mamma. Så vi daffede sgu ind mod vores gamle hood, Pisserenden og endte med at gafle burgere og snacky fries i os, grine, drikke øl og vin, tale om fremtidsplaner – i ved sådan noget med at få ordnet cisternen på lokummet, få båret de der fire-fem kasser, der har stået og blomstret i stuen alt for længe ned i kælderen, og den slags … som fx børn, of course, før vi igen væltede hjem mod Sydhavnen, i høje stiletter og jesussandaler. Daten varede i alt tre timer – tre MEGA gode, og friturestegte, timer, og meget mere behøver man faktisk ikke at sætte af, for lige at få luft, fatte at man er i et forhold og slippe vasketøjet for en stund 😉

Det behøver sørme heller ikke at koste en formue, at gå ud at spise sammen. Nu tør jeg ikke udtale mig om andre byer end København (fordi jeg ikke kender så meget til dem), men her kan man i hvert fald guffe igennem på lækre spisesteder, hvor du ikke behøver at lægge en tudse, hver gang du sætter dig ved et bord. Jeg er særligt fan af Atlas Bar i Pisserenden, Mother i Kødbyen, Madglad (til frokost) i Eskildsgade og sæææføli Les Trois Cochons på Værnedamsvej, dér hvor de serverer kæmpe portioner og TRE desserter 😉 Men jeg er også vild med Spicylicious, Vesterbro Vinstue, Lé lé, Greasy Spoon og Tire Bouchon- som alle af og til + mange flere, er en del af all2day (se her)ordningen, hvor du hver dag kan finde rigtig gode tilbud til forskellige spisesteder, i hele landet. Så behøver en date lige pludselig ikke at sluge hele børnebidraget – eller kassekreditten 😉

Jeg blir nødt til snart at invitere ham ud igen, for jeg er vild med dét, ham og pomfritterne. Nogen af mine venner har sådan nogen ‘date-regler’, hvor de mindst én gang om måneden får passet ungerne og tager ud og spiser god mad, sluger vin og snaver igennem. Jeg synes, at det er en svinegod idé, og tænker at jeg vil indføre det samme, bare så man husker det (og hinanden), for ellers kan der snildt gå flere måneder imellem den slags dateri (herhjemme, i hvert fald). Er der nogen af jer der har lignende aftaler med jeres kærester/mænd?

PS: Vi shoppede altså ikke i den der ROCK SHOP (selvom det ku’ ha været sjaw), men jeg måtte selvfølgelig lige tage et billede af Martin foran turist-paradiset, i jesussandaler og paraply. Ved siden af hende den friske lille dame, i små denim-shorts 🙂

Scroll to Top