Ingen klapsalver, tak ;-)
I søndags gjorde jeg det sgu! Hev min pomfritterede krop gennem de 5,4 kilometers løberute, som jeg tidligere skrev om her, at jeg har trænet op til.
Ja, jeg lægger hver weekend sunde(re) opskrifter op her på domænet, men det er ved Gud da også (kun) fordi jeg på den måde kan fremstå bare en lille bitte smule dameblads-agtig, og således ikke kaste for meget skygge på hverdagens E-nummererede laster 😉 Jeg ELSKER smagen af fedt, sukker og E-numre – meget højt! DERFOR var det da også på sin højeste plads, at jeg bare én sølle gang kunne bevise, at jeg faktisk kunne tvinge mig selv gennem Vestegnsmarker, for til sidst at falde – tomatrød i ansigtet – om ude i Høje Taastrup, og føle at hele mit lemlæstede korpus trængte til mindst (!) 5 ugers ferie – plus den sjette!
Sådan tænkte jeg i hvert fald, at jeg ville have det, efter fem komma fire kilometers løberute, søndag formiddag. Men jeg er jo rent faktisk begyndt at løbe (læs; lunte) minimum én gang ugentligt rundt i de Sydhavnske stræder og parker – og jeg holder sgu af det, hvilket jeg ikke troede var muligt, når nu jeg ikke ligefrem kan prale af, at have haft en sporty fortid. Ikke at jeg vil kalde mig sporty nu, men jeg har fået øjnene op for, at man faktisk kan meget mere, end man lige fiser rundt og tror, at man kan. Og det handler jo ikke om at vinde, men om at være med, ik? 😉
Jeg løb over målstregen 43 minutter efter start, og blev nummer 38 af 74 deltagende kvinder på 5,4 km-ruten – stærkt efterfulgt af min seje veninde Vibe, der lige nappede 4,6 km mere end undertegnede, på bare 20 minutter mere. En garvet løber vil helt sikkert grine af mit resultat, men at jeg kom helskindet (uden en eneste pause) gennem Hedeland, var en kæmpe sejr for mig. Uma (på 4 år), lagde dagen ud med at deltage i børneløbet på 700 meter, og jeg pilede ihærdigt efter hende og alle de andre børn. Og jeg må lægge mig fladt ned og sige, at jeg ikke engang kunne have vundet børneløbet, 
, for er du gal, sådan nogle baryler kan løbe stærkt! 😉 Til gengæld, tror jeg, at jeg kunne have blevet ved, efter mine 5,4 kilomøjsere. Man når lissom over en grænse, hvor kroppen bare accepterer, at man er skabt til at lunte derud af – og næste år stikker jeg den med 10 km (måske) 😉
Jeg undrer mig dog over, at man (arrangørerne) serverer pølser og burgere, efter at man lige har været ude og brænde fedtet af. Ligesom i svømme – og badmintonhallerne, hvor man kun kan opstøve pomfritter med romoulade. Der er noget dér, der ikke hænger helt sammen, selvom jeg (selvfølgelig) er knald vild med grillmad 🙂 Jeg holdt mig fra fedtet, for første gang i ugen, og blev både syg og dårlig efterfølgende, og ved ikke om det var fordi jeg fik friture-abstinenser, eller om det var solstik og manglen på vand. Uanset var det fedt, og jeg glæder mig (sygt nok) til at lunte afsted igen, i mit svedige løbetøj, og hilse på alle de (andre) pensi/moti-onister i Sydhavnen. Snørebåndende i løbeskoene er knyttet, og ser du en der løber hurtigere end hurtig (på vej til den lokale Kinagrill), jep – så er det mig!
