Da jeg i sidste uge kreerede denne simple – men fåååårk, hvor smager den bare for VIIIIILDT – raw gulerodskage, blev der bum stille i et hjem, der normalt ellers aldrig lader freden indtage de 93 m2. Den smagte så godt (og der blev så dejligt stille), at jeg med det samme fortrød, at jeg ikke havde lavet dobbelt – eller tredobbelt portion. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig det store, da kagen indeholder ret meget gulerod, som jeg normalt holder meget af – måske bare ikke i SÅ store mængder, i KAGE? Men jeg blev svært, positivt overrasket, da jeg satte mine daværende misfarvede rødvinstænder i den sunde (den smager ikke sådan!) kage, og måtte overgive mig totalt – #jegvoldelskerseriøstdenneherrawfætter! Det er ikke længe siden, jeg smækkede opskriften på disse raw chokobarer op, som også har ligget og svømmet rundt i min topmave adskillige gange, men nu bliver det nok gulerodsfætteren, der indtager pladsen det næste stykke tid.
Vil du ha’ opskriften, på den hamrende nemme kage – (måske) nok til 6 mand? Så er den lige her 🙂
Bunden:
20 friske dadler, uden sten
3 dl revne gulerødder
0,75 dl kokosolie
0,75 dl kokosmel
2,5 dl valnødder
En knivspids salt
2 tsk kanel
Blend hele balladen i en foodprocessor eller blender.
Fordel massen i en form på ca 20 x 20 cm og stil i fryseren i 1 time
Toppen (frosting):
0,4 dl af den fede kokosmælk/creme (eller cream cheese fx Philadelphia, hvis du tåler laktose)
1,25 dl cashewnødder (blødgjort i mininum 5 timer i vand, i køleskabet)
1 spsk yacon sirup
2 spsk kokosolie
1 tsk vanillepulver
1 skvæt (frisk) lime – eller citronsaft
Blend det hele og fordel massen på toppen af kagen. Stil kagen i køleskabet og vent en times tid med at servere den, selvom det er møg svært – den smager bare bedst HELT kold! Æd den da, og tak mig senere 😉
LÆS OGSÅ VERDENS NEMMESTE CHOKOLADEKAGE – UDEN MEL OG LAKTOSE OG VERDENS NEMMESTE MELFRIE CHEESECAKE – AF BARE TRE INGREDIENSER
29 kommentarer til “SUND OG NEM RAW GULERODSKAGE – UDEN MEL, SUKKER OG LAKTOSE”
Alternativ til Philadelphia: Laktosefri Friskost fra Arla – det samme som Philadelphia
Lyder skønt!Kan den fryses?
Ja 🙂
Kan man lave den om aftenen og spise den dagen efter ?
SAGTENS! 🙂
Jeg ser først nu at det er en del af opskriften – det med fryseren (halvsovende søndag eftermiddag:))
He he – kender det 😉
Hvad er fed kokosmælk/creme ?
Det er den fede del af kokosmælken – du kan også få det som kokoscreme hvor hele dåsen er tykt flydende 🙂
Måske dumt spørgsmål… Meeeen behøver man rive gulerødderne før de ryger i blenderen? Eller er det fordi væden skal ud af gulerødderne inden hele blandes sammen? 😊 den ser bare møg-lækker ud!
He he, altså jo, det kan du – det er bare så der ikke kommer gulerodsklumper 🙂
Please sig jeg godt kan ha den stående i køleskabet natten over? (:
Hvor lyder den god! Yummi..
Hvad vil du foreslå som substitut til yacon sirup? Den ligger jeg desværre ikke inde med.
På forhånd tak.
Alt andet slags sirup du føler for 🙂
Det ser godt ud. Skal helt sikkert prøves. Er det vigtigt at det er yacon sirup (og hvor køber jeg det?)
– og hvor får jeg vaniljepulver?
Du kan bruge den sirup eller honning du vil 🙂 og vanillepulver kan købes i de fleste supermarkeder, det er bare vanille der ikke er blandet med sukker – men er du ligeglad kan du bruge vanillesukker hvis du har det liggende 🙂
Mmmh den skal prøves! 🍰
Jeg er desværre ikke vild med kokos, så har hverken kokosmel eller kokosolie hjemme – kan andet bruges? Eller kan kokossen ikke smages? 🙈
Ps. Elsker alle dine lækre opskrifter 🙌🏼😍
Tak for dine søde ord 🙂
Uh, jeg kan desværre ikke lige på stående fod komme med et alternativ til kokos ;( Jeg tænker og vender tilbage hvis der dukker noget op 🙂 Ellers prøv at google dig frem til kokos-alternativer,der virker på samme måde 🙂
Det vitterligt den bedste sukker- og melfri kage, jeg har prøvet (selvom daddelmængden gør, at jeg ikke må råæde den, desværre!)! Mange tak! Og en generel tak for en masse gode opskrifter, som er uden for mange dikkedarer og let at gå til for os flexitaramatører 🙌
IH hvor dejigt at høre tak <3 Jeg er også fuldstændig vild med den selv – så er det dejligt at høre at du også er 🙂
Denne her kage ik,I LOOOOVVVEEEE IT .elsker elsker elsker dine gode opskrifter .hvor mange kalorier er i denne kage det ville jeg gerne vide da jeg tæller kalorier,da jeg er på livsstilændring.
Bruger du store dadler som feks. medjul eller er det de små fra papkasserne i supermarkederne? VH Mette
almindelige fra papæskerne 🙂
Kan man ikke bruge andet end cashewnødder?
Hvor mange kalorier er der i 100 g?
Smil
Du kan udregne det i Lifesum, jeg har ikke udregnet det på alle mine kager 🙂
Hvis man ikke tåler nødder kan der så bruges mandler ?
Uh, den skal prøves. Lyder super lækkert. Undrer mig dog over, at du kalder den sukkerfri når der er sirup i frostingen?
siruppen er sukkerfri 😉