11. august 2016

T R A V E L G U I D E: M Ø N

møn6

Hvis ikke du har været på Møn, så skal du sgu rubbe numsen og se at komme af sted, for det er en virkelig lækker lille ø ud for Sydsjælland!

Her er nogle steder du SKAL besøge, hvis du ender på Møn:

I byen STEGE, som er ‘hovedstaden’ på Møn, ligger der et lille hyggeligt strøg, hvor det bugner med små butikker. En skide hyggelig gade, hvor der fem TIRSDAGE over sommeren er TIRSDAGSMARKED – en festdag med live-musik, boder, mini-Tivoli, loppemarkeder og udsalg i de små butikker.

Skal du spise en god BRUNCH skal du helt sikkert kaste ladeporten på en af stolene hos Davids Café.

Det kolde glas hvidvin skal helt sikkert nydes, på pontonen ude i vandet på Ediths og skal du have god italiensk pizza må du køre til Klintholm Havn på Portofino.

MØN ISEN skal du selvfølgelig kværne på Pollerup Hovgaard – én af de bedste is jeg har smagt! Prøv både jordbær, nougat og chokoladeisen, det er jo kedeligt at være beskeden, når du først går i gang. Der er tale om giga kugler, men drop slankekuren og kør alle kugler ned – som om du ikke ku! 😉

I Råbylillestrand ligger der er en smuk Tisvildeleje lignende bugt, der byder på skinny dippers og klart vand – jeg er vild med det, og det blir’ du os!

Selvfølgelig kan man ikke være på Møn uden at besøge Møns Klint og Geocenteret – og når du er der, skal du have gang i pivtøjet og gå ned af de MANGE trapper, for at se de smukke klinter live. Op-turen af trapperne er lidt lede (i hvert fald for en lad type som mig), så det er måske en god ide at have en vandflaske og nogle Kit Kats til at kvikke lidt op for det gode humør on your way to the top!

Hvis man har brug for et mindre turistet spot end Møns Klint er Liselund Slot en romantisk slotshave – en park, med fred og idyl og sjældent mange mennesker. Og er du dér, så nup lige endnu en af de hamrende gode Møn-is.

møn3

RÅBYLILLESTRAND 

møn11

møn10

STEGE BY

møn5

DAVIDS – HER FÅR DU MØNS BEDSTE BRUNCH

møn1

møn2

MIN FAVORITSALAT – GRILLET AUBERGINE MED GEDEOST, LAVET I SOMMERHUSET

møn9

møn12

møn13

møn15

EDITS – HER SKAL DU DRIKKE KØLIG HVIDVIN OG NYDE UDSIGTEN OVER VANDET

Læs også her om noget vildt (for Lars her), der startede på Møn 😉 Og min glutenfri guide til København – der loves savlegaranti 😉

Sydhavnsmors venindebog: Marie Jedig

image

Marie Jedig, 24 år, modeblogger

Oprindeligt fra en lille by ved navn Holme-Olstrup på Sydsjælland, nu bosat i Indre By, København.

Jeg kender Sydhavnsmor fra en netværksmiddag i Bloggers Delight, hvor jeg fik æren af at sidde til bords med hende. Det endte med rigeligt med vin, og en tur videre fra Vesterbro til Kongens Nytorv, hvor jeg sad i barnesædet på Mays cykel!

Min yndlingsfilm er Alfie – nok den film, jeg har set fleste gange, men jeg elsker også eventyruniverserne i Harry Potter og Ringenes Herre.

Min livret er stegt flæsk med persillesovs! Når der er gået lidt for lang tid siden sidste besøg hos mine forældre, lokker de altid med denne udsøgte delikatesse af en dansk klassiker.

Jeg elsker kattedyr, og der er ét eller andet særligt ved geparder, der altid har fascineret mig. De er skabt til fart!

Jeg bliver genert, når jeg får uventede komplimenter. Jeg elsker komplimenter, men når jeg komplimenteres for noget, jeg ikke havde regnet med, kan jeg næsten ikke tåle det.

image

image

Når jeg er alene, kan jeg godt lide at se dårligt, reality TV, såsom Paradise Hotel.

Jeg er mest glad, når jeg er i selskab med mennesker, jeg føler mig tryg sammen med. Så kan alt andet være lige meget!

Jeg savner uvidenheden og naiviteten fra barndommen. Dengang var alt muligt, der var ingen grænser for drømme, og man kunne altid blive grebet, hvis noget gik galt.

Jeg bliver hurtigt stresset hvis jeg ikke overholder deadlines, fordi al planlægning da falder sammen. Jeg kan godt lide at være i kontrol, så når denne nedbrydes, bliver jeg stresset.

Det gør mig stolt at se min søster som nybagt mor. Min lillesøster er mit ét og alt – hun er blot 20 år, og hvor mange måske kunne frygte, at graviditeten ville være et pres, så har hun vist alle, at det var det helt rigtige valg, ved at være mere mere overskudsagtig, glad og levende end nogensinde før.

Jeg vil gerne være bedre til, at være tålmodig. Når jeg får en idé, skal alt helst ske nu og her, og det er virkelig hårdt for mig at skulle vente, generelt set.

Jeg er meget god til at få ideer. Måske FOR god. Jeg har den sygeste skabertrang, og keder mig derfor sjældent.

Når jeg ikke er tilstede, tror jeg, at folk omtaler mig forhåbentligvis sød og inspirerende, men muligvis også urolig og dominerende. Desværre.

Mit højeste ønske er at kunne fortsætte eventyret…

image

image

Scroll to Top