May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Et LÆKKERT sparetip! ;-)

tomatsauce1

F L A S H B A C K T I L S T U D I E T I D E N – bare på den sunde måde 😉 

Forleden var jeg alene hjemme med Barylerne, og da jeg skulle lave aftensmad var jeg ret blank. Først tænkte jeg, at jeg ville smække de der mega lækre melfrie, proteinrige toasts i toasteren, men blev enig med mig selv om, at det var for ambitiøst. Det ville jo være meget nemmere, bare at kaste nogle parisere i maskineriet og tørre nogle ostebrød i halsen på de små. I min søgen efter andre ting jeg kunne smide i de svedige sataner (toast’ne), faldt jeg over en pakke ærtepastaer, og foran snotten på mig stod også en dåse flåede tomater og kaldte. Derfor endte det glamourøse aftenmåltid med at blive noget helt andet.

De fleste af os, kender sikkert til den halvtomme konto sidst på måneden. Det sker allerede nogle gange d. 1. i måneden herhjemme – såmænd også dengang vi begge havde (vel)betalte jobs. Pt er min mand studerende og med to Baryler (og en øko – shoppeglad mor) bugner hjemmet ikke af guldbarer. Kun dem dér med chokolade 😉 Jeg klager ikke, for vi lever godt og for det meste også sundt. Det vælger vi at prioritere. Det var bare sådan en dag, hvor jeg ikke gad slå det store måltid op -sådan er de fleste andre dage også – så derfor blev det til dette, budget – og miljøvenlige (hvis nu skal man sige noget andet godt om det enkle måltid, foruden at det smager vildt godt og tager 10 minutter at smække sammen) måltid:

Ærtepasta med tomatsauce og revet ost

Det lyder jo rocker kedeligt, men det smager vildt!!! Prøv selv at lav det. Det kan gøres for ca. 40-50 kroner, endda økologisk og nok til fire mand. Og jeg tør næsten garantere at dine unger gider at kværne det!

Det skal du bruge:

1 pakke økologisk grøn ærtepasta a´250 g. (jeg bruge den fra TummYummy, købt i SuperBrugsen)

1 dåse økologisk flåede tomater 

200 g. revet parmasan (du kan bruge alle slags oste)

2 fed hvidløg (nogle gange bobber jeg helt op for smagen og skyder 4 fed i)

1 løg

Salt

Peber

Oregano 

Du starter med at svitse fintsnittet løg og hvidløg i en gryde, med lidt olie. Derefter tilsætter du de flåede tomater og lader det simre nogle minutter, og smager saucen til med lidt salt, peber og oregano. Put evt. et skvæt eddike (1 tsk) i også for at runde smagen af – det putter jeg næsten i alle slags saucer. Kog derefter ærtepastaen, som er lavet udelukkende af ærter – i 5 minutter, i en gryde med vand, tilsat lidt salt.

Hæld tomatsaucen ovenpå pastaen og drys (RIGELIGT! 😉 ) med ost ovenpå toppen og ÆD LØS!

Læs også 10 økologiske aftenmåltider til under en 20’er per mand! 

tomatsauce

 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top