May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Sorry – her er et rigtigt blærerøvsindlæg ;-)

may1

Sponsoreret

løbe

Jeg har altid været mere doven end DovenLars og alle hans venner tilsammen! Og netop derfor er jeg så bragende stolt, over det her – jeg skal deltage i Hedelandsdysten!

Det er helt hul i hovedet, men jeg begyndt at løbe! Under en miniferie i et sommerhus på Møn, hvor jeg besøgte min veninde, startede det hele! Dét jeg ALDRIG i min vildeste fantasi, troede var muligt – at jeg bevægede mig mere end 50 meter i LØBESKO, uden at holde en tisse/is/pruste/ligge… pause! Jeg løb hele 1,5 km uden en eneste stop! Og tilbage igen! TRE hele kilometer – det er fannema’ langt og vildt, for én der normalt får sidestik af, at løbe efter bussen! Og jeg har sidenhen gjort det flere gange!

Utallige gange, i mit 33-årige lange liv, har jeg forsøgt at sparke konditionen igang og få pulsen op ved løb, men det har endnu ikke lykkedes mig. Tricket har været, at undgå uoverskuelige træningsprogrammer, men i stedet bare løbe så langsomt, at jeg kunne overskue hele turen. Desuden har jeg lånt min mands pulsur, som viser hvor langt jeg løber, hvor mange skridt jeg tager, har kcal-tæller osv. Dét har motiveret mig til at blive ved med at løbe (langsomt!), i stedet for at gå resten af turen, som jeg ellers hurtigt ville kunne fristes til at gøre. At have behageligt løbetøj på, hjælper i den grad også. Før har jeg “løbet” i nogle træningsbukser der hele tiden faldt ned om røven, og har derfor brugt mere tid på at svovle og bande, og trække bukserne op, end at fokusere på at nå i mål. Mit nye løbetøj er købt hamrende billigt i Primark – i London, men du kan sagtens finde noget godt i fx H&M, Sportsmaster eller Ellos, der ikke koster kassen. Og så har jeg for nyligt fået nye lækre løbesko på udsalg af min farmand (ja, jeg er forkælet!). Det hjælper også gevaldigt på motivationen, at man bor et mere fredeligt sted (end Strøget, hvor jeg boede før), med grønne områder (som fx Sydhavnen), og at man ifører sig løbetøjet om morgenen, så man først tager det af, når turen er løbet 😉

Lysten til en mere aktiv livsstil, kom fra Miss Lars herself, og et kærligt lille spark  – eller bare følgende SMS korrespondence mellem min veninde og jeg:

sms

For selvom det står sløjt til på 2. sal i Sydhavnen med det dér motion, har jeg mange sporty veninder – en far, samt en hardcore Crossfit-søster, der nogle gange gir’ mig lidt dårlig samvittighed. Faktisk er min mand også rimelig aktiv. Han boksede nærmest dagligt dengang jeg mødte ham, men så brød fanden løs da han mødte mig. Jeg heeeeev ham ned i energiniveau, lærte ham at ryge cigaretter (igen), og drikke for mange flasker rødvin… Boksningen blev afløst af god mad og sociale sammenkomster med vennerne, der inkluderede alt andet end højt fysisk aktivitet. Vi boede på daværende tidspunkt 100 meter fra Rådhuspladsen, i en lejlighed, en sidegade til Strøget, hvilket heller ikke lagde op til lange løbeture og motion, som Brønshøj, hvor han tidligere havde boet på samme måde gjorde. Jeg smadrede altså totalt min mands gode kondition dengang 😬, men siden hen, har han alligevel formået at få den tilbage! Og nu løber jeg snart i røven på ham og hepper! 😉

Søndag d. 21. august er min plan nemlig at løbe Hedelandsdysten, som er ét af Danmarks største motionsløb, hvor man kan løbe 5, 10 eller 21 km. Jeg nupper bare den første. Man skal jo heller ikke spille for smart 😉 Der er desuden et gratis børneløb på 700 m for de mindste, som min ældste Duracell-kanin Uma pænt har plaget om, at deltage i. Hedeland, hvor løbet finder sted er et fantastisk område i Høje-Taastrup Kommune (gotta love Vestegnen – man er vel derfra 😉 ), som kun ligger 20 minutter fra Downtown Copenhagen! Hvis man er ligeså sporty som jeg (høhø), og ikke har mulighed for at få passet Barylerne, er der faktisk mulighed for børnepasning, mens resten af familien løber. Der foregår desuden en masse dystaktiviteter i løbet af dagen, der er fx gratis morgenyoga til dem, der ikke nødvendigvis er løbeglade 😉 Så der er noget for både de store og små – jeg synes det er fedt, med børnevenlige events som det her! Og jeg har allerede booket et afgrænset område til familien og vennerne, som vi har før, under og efter løbet, hvor vi kan kværne vores frokost og måske bælle en sukkervand – og sådan et område kan alle booke 🙂

Hvis du tør, at spurte ved siden af mig – eller bare vil hive familien med til en god Hedelandsdyst, hvor der sker en masse sjove aktiviteter, så kan I joine, ved at tilmelde jer her. Der er tilmeldingsfrist d. 15. august, så rup nummi og få tilmeldt jer, så vi kan heppe på hinanden 🙂 Det koster 180 kr. at deltage i halvmaratonet (som jeg nupper næste år 😉 ), 140 at løbe de 10 km og skal du lunte de 5 km sammen med os andre, koster det 100 bananer. Barylerne løber gratis, men husk at tilmeld jer!.

Nu skal jeg ud og blive tomatrød i fjæset, på de solrige Sydhavnsgader, for selvom jeg har blæret mig med, at kunne løbe tre km uden pause, har jeg jo ikke nævnt noget med min tid, vel?… Lad mig bare sige det sådan her: den skal forbedres! Hold evt. øje med udviklingen på det blodrøde fjæs på min Instaspam. God dag 🙂

løbe2

 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livsstil
Sydhavnsmor

Må man farve børns hår?

Tror I ikke jeg lige havde forfattet det længste indlæg med anekdoter fra min farverige, vilde ungdom, hvor jeg både begav mig ud i grønt

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top