28. juli 2016

 

Hvor jeg dog somme tider virkelig misunder alle der har hus og have! Min veninde – (som jeg har rejst hertil med), som jeg i går var inde og se (en anden veninde spille Baby i) Dirty Dancing i Operaen sammen med – købte for knap to år siden et rækkehus på Bryggen. Dét at have direkte – og egen indgang fra gaden, at eje et lille stykke jord – som er ens eget, hvor ungerne kan løbe ud, uden at man skal vade flere hundrede meter (og først ned af trappen fra 2.) før man får frisk luft er VIRKELIG tiltalende! For nogle måneder siden skrev jeg dette gæsteindlæg om selvsamme ‘problem’. Og nu er jeg altså lidt tilbage i samme overvejelser. Er det fedest at bo i byen, tæt på alle mine venner og familie og ‘nøjes’ med en altan (eller to, som vi jo faktisk er svinepriviligerede at have), eller er det federe at have hus med have, hvor jeg kan slænge mig med en god bog i solen (når den viser sig), og ikke mindst; hvor Barylerne kan folde sig ud og brænde krudt af – udenfor byen, væk fra vennerne og familien?

I mit hoved siger det sig selv – det sociale ER vigtigst, og jeg kan slet ikke indfinde mig med tanken om at skulle undvære min familie, sådan flere gange ugentlig!  Ud over at de er en kæmpe hjælp for min mand og jeg, ift pasning osv., fylder mine forældre også alverden i mine ungers verden. Mine forældre er the shit, og indgår i daglig tale hos Uma og Sofus (og os). Vi kan ikke undvære dem! Så skal vi ud af byen, skal de med – simpelthen 😉

Fordelene ved hus og have er jo helt sikkert følelsen af at have plads! Ikke at være klemt inde på få kvadratmeter, og bare kunne åbne dørene op og løbe ud, uden at planlægge ture og lave madpakker. Og slippe for pludseligt at stå dér, midt på Tippen og ha’ glemt både bleer og vådservietter.

Fordelen ved lejlighed er at du slipper for (selv) at ordne taget der skal skiftes, og hænge alene på alle de pludseligt opståede ting/udgifter der bare aaaaaltid skal laves, når man bor i hus (husker tydeligt at min far altid rendte rundt og lavede et eller andet renoveringsarbejde ved villaen, jeg voksede op i. Grunden til at mine forældre rykkede fra villa i Hvidovre til lejlighed på Fiolstræde, var netop at de slap for alle de kedelige husopgaver, regninger og det store havearbejde, der også følger med). Det er desuden en meget tryg følelse, at bo i lejlighed. Man er altid omgivet af andre mennesker. Og NÅR man er så heldig at lave en altan, kan man lave sin egen køkkenhave derude.

Jeg opsummerer lige fordelene ved at flytte ud af byen – og bo i hus:

• Ungerne kan løbe direkte ud i haven, uden at vi skal smøre kæmpe madpakker og vælte ned af trapperne og finde en grøn plet, hvor de kan gå amok på
• Vi kan sole i vores EGEN have, når vejret er godt (sole? Ha ha dream on? det lader sig alligevel først gøre om tidligst fem år?)
• Vi får (måske) mere frisk luft
• Vi er nødt til at købe en bil (det er lidt sejt at have sådan en, og nu har vi lissom ikke rigtig en god undskyldning her i København. Nedern)
• Der er ro
• Der er natur
• Man kan spille høj musik HELE natten, uden at ens overbo klager!
• Man kan tonse rundt på gulvet og kaste alle de klodser man vil, uden at ens underbo klager!

Ulemperne ved at bo i hus – og langt væk fra byen:

• Der er altid en masse l***, der skal laves ved huset; tag, mursten, fugt? whatever!
• Det er langt væk fra København
• Det er langt væk fra min familie og venner
• Vi bliver ensomme. Vi får aldrig gæster.
• Vi kan ikke drikke os fulde med vores venner og cykle hjem i en koger gennem København
• Der er muligvis FOR meget ro om vinteren ? og FOR meget gang i den om sommeren 
• Der er FOR meget natur (kan der være det?)
• Der er en have, der skal holdes (det er jo ikke kun at plante grønt og frugt, græsset skal jo sådan set også holdes nede)
• Jeg tør ikke være alene hjemme. Tænk hvis der kommer en tyv. Det er sgu da meget mere trygt at bo blandt andre mennesker i en lejlighed.

Mit skal-vi-mon-gøre-det-der-med-at-flytte-i-hus dilemma er egentlig ikke så stort, for vi har ikke råd til at købe et hus, der hvor jeg vil bo. For jeg er jo kræsen med den slags. Mit hus skal jo helst ligge i Sydhavnen. Jeg kan jo ikke blogge som Sydhavnsmor i Næstved, vel? 😉

Alligevel suger det åndssvagt meget i min mave, når jeg tænker på Barylerne, min mand og jeg i sådan en villa/stråtækt/helårskolonøjser. Også et af dem udenfor byen. Vi kiggede jo tidligere på året på et hus i Tisvilde, som var til at betale, men som fik mig på usikker grund. Var jeg klar til at hive teltpløkkerne op, og blive countrymor? Ikke helt. Mon jeg en dag bliver det? Klar og countrymor. Det er spørgsmålet.

Er der mon nogle af der derude, der har taget skridtet og hoppet ud i det? Fra lejlighed i byen, til hus i forstaden/landet/udenfor byen? Så sig mig lige engang; er I glade for det? For tanken kilder i maven, men gør mit hoved bange. Måske er jeg bare by-typen, der skal blive i min elskede 5’er i Sydhavnen lidt endnu. Måske altid?

Komponistkvarteret i Sydhavnen, hvor jeg bor – her har stuelejlighederne egne haver – og det tager 10 minutter at køre ind til byen <3

Sikke en luksus 🙂

Læs også indlægget: Fra bymødre til forstadfruer