May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Onsdags-brevkasse: Overvægtig og kan ikke tabe mig!

may

Onsdagsbrevkassen er et forsøg på, at lave en ugentlig “kvinde-ghetto” her på sydhavnsmor.dk, hvor vi damer deler ud af vores erfaringer med hinanden. Jeg har modtaget nogle mails fra en flok kvinder, der synes at det ville være fedt, hvis der kunne laves et forum, hvor snakken kan gå løs om alle vi kvinders daglige udfordringer, tanker, følelser, problemer, mænd, børn osv. Derfor kaster jeg bolden op i luften, for første gang i dag, da jeg har modtaget følgende mail fra en kvinde (som jeg har lovet at holde anonym, men gerne vil kaldes “Farum” – hendes hjemby), og håber at I andre dejlige damer derude, vil hjælpe med at give råd, opbakning, og nogle ord med på vejen. Meningen her er et fælles forum – ikke en envejskommunikation – sådan har jeg det faktisk med alle mine indlæg, selvom nogle lægger mere op til diskussion end andre 🙂

Jeg håber, at I er friske, og hvis I selv sidder med nogle spørgsmål, som I godt kunne tænke jer, at få lidt feed-back på, så sender i dem bare min vej til maysilja@gmail.com – alle bliver anonyme. I kan også smide en anonym kommentar nedenfor her, for det kan man nemlig sagtens 🙂

“Det er så irriterende, at det aldrig er lykkes for mig. Jeg har nu vejet ca. 30 kilo for meget i rigtig mange år, og kan ikke tabe mig. Jeg følger bloggen og elsker de sunde opskrifter, som jeg tit har lavet, og ved godt, at jeg ikke kan spise så meget jeg har lyst til selvom det er sundere. Alligevel gør det mig virkelig ked af det, at jeg ikke kan tabe mere end 2-3 kg, hver gang jeg forsøger at slanke mig. Det går bare i stå. Jeg har ikke råd til at prioritere en diætist ud af min families lidt stramme budget, og jeg har prøvet alverdens kure, men indrømmer at jeg har meget svært ved at takke nej til lyst brød, som jeg virkelig holder af, og sødt når jeg er ude. Jeg spiser normal mad hjemme. Morgenmaden består som regel af yoghurt med banan og lidt sukkerfri müsli. Nogle gange går jeg hjemmefra på tom mave. Frokosten består af nogle æg med grøntsager og lidt brød, og til aftensmad spiser jeg retter som boller i karry, hvor jeg tit skifter den normale ris ud med brune ris, eller en bund af icebergsalat. Jeg plejer at lave nogle sunde desserter eller snacks et par gange om ugen. Så får jeg lidt sødt foran TV’et, eller når jeg går fra arbejde for at hente mine børn, som er tidspunktet hvor jeg ofte går lidt sukkerkold. Jeg vil så gerne tabe mig, men hvordan? Er der nogle andre der har haft meget svært ved at tabe sig, som kan hjælpe mig med at komme i gang? Næste sommer vil jeg også gerne på stranden. Det er for varmt til at lade være:) 

Hilsen “Farum”

 

 

Del på Facebook

12 kommentarer til “Onsdags-brevkasse: Overvægtig og kan ikke tabe mig!”

  1. Uhh ja hvor jeg kender det Farum! I mit tilfælde er det ikke kun 30 kilo, men måske mere 50. Jeg ved at min last er de søde ting, og at det bliver et helvede for mig, at skifte det ud. Jeg håber hele tiden, at der kommer en periode i mit liv, hvor jeg har energien og overskuddet til at gøre noget ved det. Jeg er begyndt at morgencykle på motionscykel herhjemme. Så får jeg mine daglige 40min. hurtig puls og sved på panden, og så er alt motion resten af dagen, jo ren bonus. I hvert fald efter et minimumskrav. Jeg har valgt at sige, at det ikke er for at tabe mig, men for at holde mig i nogenlunde form. Og hvis der så ryger et par kilo eller 5, så er det jo bare skønt! Jeg har egentlig ikke nogen gode råd, for så burde jeg jo også følge dem. Men måske kan vi sige at vi er i samme båd? Og det er altid rart ikke at være den eneste;-) rigtig god dag!

  2. Kathrine Degn

    Også mig! Er du svimmel, hvor har jeg kæmpet med mine overflødige kilo i rigtigt mange år. Det der med at tabe fem kilo kan jo være en kæmpestor udfordring, men når det er mere end 20 (eller 35 som det er for mig) tar det altså pusten fra én. Jeg håber det lykkes for dig. Selv er jeg begyndt at spise efter 5:2 principperne og jeg synes det går godt fremad. Den sidste måned har jeg smidt seks kilo, og spist nogenlunde normalt de andre dage. Endda med lidt sweets i weekenderne 🙂

  3. Ha! Hvor er er det rart at du har lavet den her brevkasse. Det er jeg vild med! Jeg håber virkelig for Farum, at hun kommer af med de kilo hun gerne vil tabe sig, men jeg er desværre ikke den rette at spørge til råds. Pøj med det <3

  4. Sejt med en brevkasse. Vedr. vægttab: Tålmodighed, husk aldrig at springe måltider over, lev efter de 10 kostråd. Men vigtigst er at skære ned på alt tilsat sukker, alkohol og mættet fedt samt dyrke motion ( fx gåture eller cykelture – hvad der passer ind i hverdagen ). Held og lykke

  5. Stærkt! Jeg synes du skulle tage og prøve 5:2 kuren. Og starte langsomt op ved at spise en lille smule gennem dagen også på din fastedag. Fx et stykke frugt om morgenen, en agurk til frokost og så et stykke kylling med grønt om aftenen. Drop de søde sager og fyld i stedet din hånd med gode nødder fx mandler. Bare én gang dagligt, for der er også mange kalorier i mandler. Men de holder blodsukkeret stabilt. Så slipper du får at gå sukkerkold. Jeg håber at det lykkedes for dig. Hilsen Henrik

  6. Jeg vil anbefale dig at “synes godt om” Sense her på Facebook . Det er ikke en kur og du spiser normal mad. Jeg kan læse at den hjælper rigtig mange. Kan også læse at flere følger med derinde i uger/måneder og så går de i gang.!

  7. Uha hvor jeg kender det med vægten og kure der kun giver en mere på sidebenene når de går galt. jeg er gået helt i en anden grøft. Jeg spiser efter lchf. Dog liberalt så jeg også spiser lidt gulerod, banan og årstidens friske frugt.
    Jeg bruger også noget sukrin gold og 80 % chokolade når sukkertrangen bliver for slem. Det gør den kun den første måned (har prøvet før men blev gravid med madlede) jeg taber aldrig mere end et par kilo de første 3 uger men efter 3-4 uger oplever jeg at mad, lysten til bestemte madvarer og sult slet ikke styrer min dag længere. Så er 2 måltider nok om dagen. Mit blodsukker bliver helt stabilt og min mave får det så godt. Og så er det ikke længere en kur men en måde at leve på. Hvis du tror det kan være noget for dig så tag på biblioteket og lån “i gang med lchf på 14 dage” tror jeg den hedder og så tilpasser du menuerne så de passer til din smag. Som inspiration er jeg også vild med kogebogen “grønt er skønt” . Læs om det på nettet måske bliver du lige så begejstret som jeg 😉 6 kg lettere efter 5 uger på lchf så kun 34 kg. to go 😆

  8. Sense – slank med fornuft. Der findes en gruppe på Facebook. Det er alm mad og sødt er også tilladt indimellem.
    Tjek det ud, det er det værd.
    Og husk hellere 6 små måltider om dagen end 3 store. Og motion.
    Held og lykke fra en som har tabt 56 kg og stadig efter 8 år holder vægttabet.

  9. Kære Farum
    Det er altså også irriterende!
    Kan se at flere anbefaler 5:2 pricippet. Jeg forsøgte at følge dem, men fandt ud af at jeg blev så irritabel og i dårligt humør på “faste dagene” at jeg ikke synes jeg kunne være det bekendt overfor min dejlige familie. Så man skal egentlig føle sig frem og finde den løsning der virker for én selv og familien 🙂
    For mig endte løsningen med at skære alt brød og stivelse væk og istedet spise massere af grønt. Idag spiser jeg en smule stivelse men er meget opmærksom på at mine ris og pasta fx er fuldkorn. Det holder mig mæt væsentlig længere, også selvom det er en lille portion. Jeg skar også rigtig meget ned på frugt, da jeg begyndte at regne på hvor meget frugtsukker jeg indtog om dagen. Mine snacks er hovedsageligt grøntsager og nødder (ikke alt for mange) og til dessert får jeg mig et dejligt stykke frugt som jeg VIRKELIG nyder. Dertil kommer der motionsdelen, jeg prøver (så vidt det er muligt – for jeg indrømmer: det glipper en gang imellem! specielt i ferien og weekenden) at få 1 times motion med mellem-høj puls hver dag. Størstedelen af den “træning” foregår til og fra arbejde i fuld fart.
    Men det vigtigste råd er: lad vær med at udskifte alt på én gang, det bliver ofte hurtigt kedeligt og umotiverende at skulle holde styr på ALT. skift en ting og væn dig til det, få en fast rutine og så en mere, og igen og igen. Så er chancen for at “stagnere” mindre.
    Det skal nok lykkedes for dig, hold ud, tænk alternativt og nyd livet imens 🙂

  10. Hej Farum
    Nu lyder det jo egentlig som om at du som udgangspunkt spiser rimelig sundt, så det skal du jo bare blive ved med. Hvis dér, hvor det går galt, er op ad eftermiddagen, kunne det måske være en idé selv at medbringe en sund snack, som mætter tilpas og dit blodsukker bliver stabilt – jeg har i hvert fald oplevet at den bedste kur er, at sørge for at man ikke er sulten. Med det heller ikke sagt at man skal være mæt hele tiden – men i hvert tilfælde ikke sulten.
    Derudover har jeg også hørt utroligt godt om “Sense”-livsstilen, som eventuelt kunne være en mulighed.

  11. Susanne Kyhn

    Hej Farum
    Jeg har selv kæmpet med vægten i flere år men nu har jeg fundet måden hvorpå det fungerer for mig. Jeg kan kun anbefale dig a anskaffe dog Henrik Duers kostplan. Den koster kun 89 kr og det er ganske normal mad med en masse udbytning lister så man selv kan vælge. Jeg har desuden skruet lidt op for motionen da jeg ikke kan gå på min hofte så cykler jeg stedet. Cykler 30 min hver dag og træner ellers ved mim fysioterapeut halvanden time 3 gange ugentligt. Det er ikke hård træning men træ Ingen med elastikker, ballade træning olign da det er genoptræning. Men det virker, og jeg taber mig ca 1 kg om ugen på trods af at jeg har sygdommen lavt stofskifte og får anden medicin som man normalt tager på af (hydrokortison) jeg får 1500 kcal om dagen og taster desuden ind i myfitnesspal som er en gratis app.
    Jeg har som du en sød tand og derfor regner jeg indimellem fx en is ind i mit kalorie regnskab så jeg stadig holder mig indenfor de 1500 kcal men alligevel kan få lidt sødt. Fx kan et af mine mellemmåltider el morgenmaden bestå af 200g Cheasy skyr vanilje med 10 mandler og 40g bærkompot kogt af fx blåbær og jordbær lidt friskpresset appelsin og vanille pulver. Hælder bærkompotten på rene glas og har så til ca 4 dage. Det smager fantastisk, sødt og lækkert og samtidig mætter det rigtig godt og man får god protein. Derudover kan jeg kun råde dig til at fylde tallerken halvt op med grønt til både frokost og aften. Det mætter, kalorierne rækker langt og maven får det godt. Jeg skærer gerne grønt til et par dage og opbevarer salaten i et dørslag med en tallerken under og over. Så kan den fint holde sig 2-3 dage. Hvis det skal gå hurtigt er frokost grønt som regel et par store gulerødder, cherrytomater og fx en halv peberfrugt som jeg blot gnaver. Forsøger at få 200g grønt til frokost og igen 200g til aften. Frugt er desuden minimeret til max et stk og som regel er det faktisk kun bærkompotten jeg får, da bær indeholder en masse gode antioxidanter. Nå ja jeg spiser både rugbrød, fuldkornspasta, brune ris og kartofler. Blot er mængdennøje afmålt på køkkenvægten. Jeg hsr fundet ud af at det ikke nytter noget hvis jeg ikke kan spise en normal kost, da det jo er noget jeg skal spise for resten af mit liv. Blot med lidt større mængder når jeg er kommet i mål. Det gør det også en del nemmere når man skal ud og spise samt at det ikke bliver for surt så man falder i alt for hurtigt. Nu behøver jeg ikke falde i, for jeg må godt få fx et lille stykke kage el lift chokolade. Jeg skal blot regne ud hvad jeg så skal undvære den dag. Fx rugbrødet erstattes så med en salat m tun og æg elign.
    Håber noget af det kan hjælpe dig ☺
    Mh Susanne

  12. Hold da op, hvor er I søde. Mange tak for jeres støtte og rigtig gode råd. Jeg er blevet super motiveret. KH Farum 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livsstil
Sydhavnsmor

Ses på den anden side!

Jeg stikker af. Helt og aldeles. Fra familien. Fra København. Jeg er nemlig på vej til Sverige! Hende her og jeg skal på venindetur i det

Læs mere »
Fødselsdag
Livsstil
Sydhavnsmor

Mine fødselsdagsønsker

Indeholder affiliatelinks (reklamelinks) Foruden stabil søvn, en gardin opgradering af vores badeværelse, en (hemmelig) date med Esben Smed og flere penge, så ønsker jeg mig

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top