Juliane Haarkjær har interviewet mig om at være blogger, mor og fremtiden 🙂
Hvornår startede du med at blogge og hvorfor?
Jeg startede med at blogge i september 2015 – i slutningen af min anden barsel – på opfordring af mine veninder, fordi jeg siden 2003 har været skribent for diverse magasiner som Cover, Sirene, M!, Vi Unge og fast på Chilinet-redaktionen i 2006. Mit ønske var blandt andet, at råbe højt om Sydhavnen, som i mine øjne er en alt for undervurderet Københavner-bydel. Jeg flyttede til Sydhavnen i 2013, efter 10 år i Indre by, hvor også mit ældste barn, Uma er født. Og fandt hurtigt ud af, at bydelen er helt anderledes end dens (dårlige og hårdt belastede) ry. Samtidigt var jeg i en total barsels-boble, og det lyder mega kliché-agtigt, men jeg havde nok brug for at hellige mig til noget andet end sutteflasker, babysnak og salmesang og der var bloggen et godt sted, at bræge ud om mit (til tider lidt hårde og søvnløse morliv), og en masse andre ting som sund mad og kultur mm.
Har du en grænse for hvad du vil dele med dine læsere på bloggen?
Jeg har klare grænser! Jeg poster ikke billeder af mine børn på bloggen, eller på min instagram
sydhavnsmors.dk, og min mand er ikke særligt medie-liderlig, så han har også været rimelig anonym. Jeg tænker meget over, hvordan jeg omtaler min familie, mine venner osv. og poster ikke billeder af nogen, før jeg har fået grønt lys fra folk. Til gengæld er jeg ikke selv så bange for at være en smule web-slutty, hvis det giver god mening for indlægget – altså I kommer sgu nok ikke til at se mig posere i undertøj eller vise mine guirlande-babser, men jeg er ikke bange for lidt selvironi. Det er vigtigt for mig, at vise virkeligheden og ikke gøre mit helt normale liv, for poleret.
Du er mor til to skønne børn, Hvad har den største omvæltning i dit liv været efter du er blevet mor?
Uh, jeg synes at det var en kæmpe omvæltning at blive mor! Jeg sov jo slet ikke det første halve år, efter min datter blev født! Og jeg har ellers altid været ret glad for min seng – gerne i 12 timer i træk 😉 Fordi jeg boede i Kattesundet, en sidegade til Strøget var mit hjem et sted med mange gæster. Hver dag! Med en baby på armen og et stort søvnunderskud, var middagsgæster ikke det der stod øverst på listen mere. Så mit sociale liv er blevet mindsket en smule, siden barylerne er kommet til, men jeg er ved at komme lidt efter det igen.
Er der noget der er kommet bag på dig som mor? og hvad er dit bedste råd til nybagte mødre?
Jeg var skrækslagen ved tanken om vuggedød, og tjekkede om hun trak vejret hele tiden! Men bortset fra det, synes jeg at det var rimelig ‘nemt’, at blive mor – men også en kæmpe udfordring for forholdet. Jeg synes at nætterne var skrækkelige. Dét havde jeg ikke set komme, da jeg gik der med stor dunk og aede mig selv på maven. Da jeg fik Sofus, 2 1/2 år efter Uma var født, kunne jeg heldigvis slappe mere af. Jeg var ikke angst, som første gang, og jeg syntes at det var nemt at være mor til to. Martin tog sig meget af Uma, mens jeg nærmest konstant sad med røven i sofaen og ammede. Der gik to uger før jeg tog mig sammen til at komme ud af døren med begge børn, alene. Jeg troede aldrig at det ville ske, for det virkede så besværligt at komme ned fra 2. sal. Men det gik – ligesom alt andet 🙂 Mit råd til andre mødre er, at der ikke er én rigtig måde at gøre det på – der er mange! Stop med at lyt til andre, hvis du føler at det du selv gør, er det rigtige. For så er det det´ nok 🙂
Hvor ser du dig selv henne om 5 år?
Om 5 år går mine børn i skole – og sover længe i weekenderne 😉 Vi bor stadig i vores Sydhavnslejlighed, har en kolonøjser og et bådhus. Arbejdsmæssigt arbejder jeg stadig indenfor det kulturelle område, hvor jeg laver PR, kommunikation og sociale medier, ligesom jeg gør nu på Teatret Zeppelin – og så blogger jeg selvfølgelig stadig 😉
