May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Vil du med?

vildumed

 

Om MEGET få dage siger jeg adjø til South Harbour, og daffer til det græske, for at slappe den, på en virkelig blød sandstrand, med krystalsklart hav, min mand, mine unger og mine forældre. Jeg kan ikke vente! Jeg skal kværne denne slags mad HVER dag i FJORTEN dage. Åh, det blir syyygt lækkert. Men der er flere gode ting, at glæde sig til over sommeren. Her er nogle ting jeg (forhåbentlig) skal til sommer – som måske også er noget for dig? 🙂

 

Hvis jeg skulle til Nordjylland i ferien, ville jeg uden tvivl besøge Voergaard Slot til Middelalderdage. Jeg var der med mine to unger, mand, forældre og endnu mere familie sidste år, og det var en KÆMPE succes! Børn under 6 er gratis, og vi voksne kostede en 50’er pr mand. Der var virkelig mange seje ting, aktiviteter og opvisninger af al mulig slags. Jeg fik fandme helt lyst til at leve (som) dengang! Ungerne var vilde med det – også med pandekagerne til en 10’er 😉 Virkelig anbefalelsesværdigt, hvis man bevæger sig på de kanter!

 

Stensikkert skal jeg se flere af disse eminente og anderledes forestillinger på Sydhavn Teater. Jeg er medlem af teatrets bestyrelse og har set mange af de unikke forestillinger (også før jeg sad i bestyrelsen) og er altså ret stolt over, at være Sydhavner, når jeg bevæger mig ind i de særlige universer teatret skaber for publikum 🙂

 

Sommeren igennem er der gratis koncerter på Christiania – er det ikke bare fedt? I weekenden spillede Gnags, som jeg desværre gik glip af – I kan jo se – og læse her, hvor forelsket jeg faktisk er i den (lækre) mand 😉 Men der er stadig meget mere at komme efter. Se programmet for resten af sommeren her! Vi ses på Nemo!

 

Jeg håber sådan på at skulle på Smukfest i år, – et sted jeg ikke har slået mine teltpløkker i, siden engang i starten af nullerne. Min svoger er sanger i det svedigste band som skal optræde på festivalen, og dem vil jeg voldsomt gerne høre og se, for de er også mega fede live. Så er du der også, så vink lige hvis du ser mig stå og skråle med, ik? 😉

 

Min niece gav min mand og jeg en ret vild gave, sidste år. Vi skal op på en 50 meter høj (!!!!!!!) forhindringsbane på Refshaleøen (læs mere her) – jeg er så spændt, at jeg er ved at pisse i bukserne, bare ved tanken.  Tør du? For så overvejer jeg, om du skal snuppe min plads 😉

 

Jeg skal petervæltemig da også besøge det nye kulturmekka, Ofelia Plads bag min gamle arbejdsplads, Skuespilhuset. De har masser af gratis arrangementer sommeren igennem. Der er grand opening på pladsen d. 29. juni med teaterkoncert, parkour, opera og en hulans masse mere. Se mere her!

 

Ammen, ammen, ammen, jeg har jo nogle baryler! Og dem skal (og kan) jeg ikke glemme. Derfor skal jeg også et smut i Den Blå Planet for at se den nye store haj-udstilling “Planet Shark – Predator or Prey”. Arghh! Her kan man se tonsvis af hajtænder, fortidshajer på touch screens, dykkerdragter der har været flænset op pga. (ægte!) hajangreb og en masse andet (uhyggeligt). Det lyder über sejt, og jeg er sikker på at selv min dyre-elskende 20 måneders (unge) søn vil juble!

 

Hvad er dine sommerplaner ? Må du få en vidunderlig dag 🙂

PSST!!!!! Husk at deltage i konkurrencen om det lækreste babysengesæt og en silkenatmaske til moren (værdi 825kr) fra Mary Must Have – se mere her. Der er ultra gode vinderchancer og jeg trækker en heldig vinder i morgen ❤️

 

 

 

 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top