May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Mød en Sydhavner – Naja Rosa Koppel

Naja er vokset op i HF Frederikshøj i Sydhavnen, og fortæller her om hendes særlige forhold til bydelen, hvad der kendetegner Sydhavnen, og hvordan hun har oplevet bydelen vokse fra dengang hun selv var barn til nu.

 

najakoppel

Naja Rosa Koppel, Sangerinde og sangskriver, Brooklyn, New York

Dine favoritspots i Sydhavnen? 

Jeg elsker bl.a. Tippen som er et stort vildt naturareal vi altid har benyttet os meget af, lige siden jeg var lille. Smukt og vildt. Ikke mindst her i sommermånederne. Et sted at trække vejret, og man kan nærmest pludselig føle at man er i sydeuropa et sted 🙂

Hvordan skiller Sydhavnen sig positivt ud i forhold til andre københavner bydele i dine øjne? 

Jeg synes det er skønt at der er mangfoldighed i Sydhavnen. Du kan møde alle mulige slags mennesker. Og så er der en vis slags nabo – og fællesskab. Folk siger hej til hinanden på gaden, og har den dér fælles følelse af at Sydhavnen jo egentlig er et ret specielt sted. 

Hvordan oplever du Sydhavnen udvikler sig fra du var barn til i dag?

Der er kommet en masse nye caféer på det seneste. Dem var der ikke mange af da jeg var barn. Og så er husene i haveforeningerne blevet lidt mere “sunde” og nok mere solide end dem der var dengang, hvor det hele var lidt mere “skævt” og faldefærdigt. Men det havde nu virkelig også sin charme. Og så er der Karens Minde, som nu har en masse fede live bands og kulturtiltag fra alle verdenshjørner.

Beskriv Sydhavnen med få ord? 

Original, karakterfuld, ærlig, rå, smuk

Hvilke sydhavnsværdier er særligt vigtige for dig? 

Mangfoldigheden og plads til alle, også den “skæve” eksistens. Fælleskabet. Og så alle de grønne områder, en rig natur, som alle herude bruger og elsker, og er en vigtig del et sted hvor alt ellers godt bare kunne være mursten og gader.

Hvad mener du ville gøre Sydhavnen endnu mere attraktiv?

Jeg glæder mig til vandet bliver renset og der kommer badestrand, så man kan få en dukkert 🙂
Og så synes jeg også det er fedt med de nye cafeer, hvor bordene og stolene kommer ud på gaden og der er liv. 

Hvad er dit forhold til det nye Sydhavnen?

Jeg synes at det er fedt at der opstår en masse nye initiativer fra alle sider. Som er med til at både unge og gamle mødes, og udvikler sig sammen, og gør at folk ikke forsvinder fra området. At der er en udvikling. Det synes jeg er fedt og vigtigt.

 

Læs også: Mød en Sydhavner…

Silas Friis Nielsen (ejer af Calories på Sluseholmen), Lisbeth Glygaard (kunstner fra HF Kalvebod) og Lasse Skjønning Andersen (ejer af Wolfie på Mozarts Plads)

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top