Jeg er så stolt at jeg revner!

jegersåstolt

Jeg er pavestolt!

For på netop denne højhellige, solskinsberigede og champagneværdige mandag udgiver min søster og hendes bandmakker Nana, der tilsammen går under navnet The Bowdashes, førstesinglen Copenhagen Gold Rush fra deres kommende EP. Og den er svine god, kan jeg godt sige jer! En melodisk, mørk, rå og rocket sommerbanger. Jeg har hørt den på fuld knald og repeat hele dagen og jeg kan bare ikke få nok. Mine fødder vil danse og det skal de safsusme’ få lov til nu.

Seje Steen Jørgensen fra Sort Sol er med på kor, mens flere musikere fra bl.a. Ulige Numre, The Entrepreneurs og new yorker bandet TV on the Radio også medvirker, så de har gang i et og andet, de tøser…

De har samtidig sluppet videoen, som I kan se nedenfor og man kan selvfølgelig også finde sangen på alle online musiktjenester lige HER.

Ammen altså, jeg er helt i hopla og er et styks stjernestolt storesøster.

Hvad siger I, er I ligeså meget oppe og køre over den, som jeg? 🙂

I så fald kan I følge dem her på facebook og så ses vi måske til deres koncert på Folketeatret i København på torsdag d. 9. juni kl. 22, hvor de 40 kr. i entré går ubeskåret til velgørenhed.

bowdashes_x