May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

SUND chokoladekage på TO minutter – uden mel, sukker og mælk

chokoladekagetominutter

Får du gæster om fem minutter og står du dér og tænker “hvad dælen skal jeg servere for dem?”, så er det bare om at smække denne svampede chokoladekage sammen NU, for du kan sagtens nå, at have den klar og serveret til de kommer!

Nok har jeg tidligere delt opskriften på verdens nemmeste chokoladekage, der kun indeholder TO ingredienser, som jeg er kæmpe fan af. Men skal det gå endnu mere sjapt, som sådan en halv nordmand som jeg ofte siger, skal du ty til denne opskrift. Den hitter ekstremt, både herhjemme hos barylerne og manden – og blandt mine kollegaer på Teatret Zeppelin – også når det gælder hverdags-kage-fråderi. Prøv den! 🙂

Det skal du bruge til to kager (2 personer): 

1 moden banan

1 æg

2 tsk usødet kakao

2 mindre ildfaste/porcelæns skåle a ca. 5-8 cm i diameter eller to silikone muffinforme

1 mikrobølgeovn

Sådan gør du:

Mos bananen med en gaffel, eller mixer (jeg bruger DENNE), hvis du er en Dovenlars, som mig.

Mix ægget og kakaoen i og hæld i to skåle/fade/forme og sæt én kage af gangen i mikrobølgeovnen i 1-1/2 minut (min mikro vil ha’ kagen i i halvandet). Tag kagen ud, vend formen og servér på en tallerken evt. sammen med is, frugt eller bare som den er. Hapshapshaps, den er top GO’!

Stik endelig fingrene i tastaturet, hvis du kender til andre gode opskrifter, som vi andre ikke må være foruden. Det ka’ vi nemlig godt li’, tak 😉

chokokage2min

 

 

 

Del på facebook
Del på Facebook

37 kommentarer til “SUND chokoladekage på TO minutter – uden mel, sukker og mælk”

  1. Lyder super nemt og lækkert 😉 Kan man bruge alm ovn, og hvis man kan, hvor længe vil du tro de skal have ?

  2. Hvor stor er den form? Er det en almindelig kop? Jeg har nemlig ikke en lille form der kan få i ovnen (tror jeg) 🙂

    1. Den er sådan ca 5 cm i diameter tror jeg. Måske 8 🙂 Du kan bruge hvad som helst, også silikone muffinforme eller lave kagerne (der bliver jo to) i en lidt større form og så bare lave ‘en.

  3. Jeg er helt ny i faget i den glutenfrie verden 😀
    Usødet kakao, er det noget specielt ?

  4. Kan man evt bruge erstatning for æg? Jeg er på streng diæt for tiden, der udelader muligheden for at bruge æg for mit vedkommende. Lyder ellers super nemt og lækkert 😊

      1. Man kan godt bruge æggehvide i stedet for et helt æg.Det bliver bare lidt mere tørt. Da jeg var på fitness konkurrencediæt, lavede jeg dem her med proteinpulver, æggehvide og natron, og så samme fremgangsmåde. Men det er meeeget mere lækkert med banan i 😉

        1. Man kan bruge chiafrø, der har lagt i blød i lidt mælk. De frigiver noget stivelse.. Det gør jeg altd i kage. Det kan klart anbefales! 🙂

    1. Ja – der er en der lige har forsøgt sig med 175 varmluft grader i lige under et kvarter og hun meldte tilbage at de blev rigtig gode 🙂

  5. Jeg erstatter mange gange æg i opskrifterne med lidt husk rørt ud i vand og lader det trække lidt og og piske op. Ligner tapetklister, men virker i mange ting

  6. Hvor meget stiller du mikroovnen på?
    Den ser dælme lækker ud.
    Faktisk – så kan man jo bruge den om formiddagen, når frugtposen skal frem… 😉

  7. Kan man pakke dem ned og tage med og servere, uden at de falder sammen eller blive “klamme”? 🙂

    1. Uh, jeg ved det desværre ikke. Opskriften er jo så simpel og virker super godt med disse tre ingredienser, så jeg tør ikke råde til noget jeg ikke har prøvet 🙂

  8. Den ser god og nem ud, mon man kan lave dejen i forvejen og mikroe/bage den dagen efter? Har en mor med diabetes på plejehjem 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Boller
Sydhavnsmor

Populære melfri skyrboller

Jeg er ikke damen bag de melfri skyrboller, som jeg bl.a. fandt på coeliaki_livs IG-profil. Skyrboller er generelt et kæmpe hit overalt for tiden, og

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 36 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

May

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen