Sydhavnsmors venindebog: Sophie Bremer

Jeg havde ikke set Sophie i mange år, siden hun gik i gymnasieklasse med min søster Linn (som gæsteblogger med DISSE indlæg hver måned) på Ingrid Jespersen på Østerbro. Og pludselig dukker hun op på min tv-skræm, som reporter på TV2. Hey, hvor blev tiden lige af? Hun er fem år yngre end mig og på en eller anden måde SÅ meget mere voksen end undertegnede. Anyways, Sophie har udfyldt min venindebog, med nogle ret dejlige svar, hvis du spørger sådan en nostalgiker som jeg. Du kan læse dem lige her 🙂

sophie bremer1

Sophie Bremer, politisk reporter på TV2, 29 år, Østerbro

Min yndlingsfilm må være Notting Hill. Jeg elsker stemningen i filmen og at kærligheden vinder til sidst. Min første VHS-udgave af filmen blev slidt op, så jeg måtte købe en ny. I dag har jeg så også investeret i DVD-udgaven.

Min livret er bøf. I hård konkurrence med min børne-livret lasagne. Men i dag har bøffen vundet – især med et godt glas rødvin.
Mit yndlings dyr er lidt kedeligt en hund. Jeg er ikke så meget til dyr, fordi jeg har allergi for mange af dem, men jeg har en svaghed for hunde.
Jeg bliver genert, når folk roser mig. Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal gøre af mig selv.
Når jeg er alene, kan jeg godt lide at lave ingenting. I joggingtøj.
Jeg er mest glad, når jeg er sammen med de mennesker, jeg holder af.
Jeg savner min oldemor. Hun døde for et par år siden som 100-årig efter en langt og godt liv. Hende tænker jeg næsten dagligt på.
Jeg bliver hurtigt stresset, når jeg mister overblikket. Det sker ikke så tit, men når det sker, så hader jeg det virkelig.
Det gør mig stolt når tingene lykkes. Det kan både være arbejdsmæssigt, men også privat. Den følelse af at have knoklet hårdt og så komme i mål er fantastisk.
Jeg vil gerne være bedre til at flyve. Jeg har lidt lidt af flyskræk, hvilket ikke altid er så smart med det liv, jeg lever.
Jeg er meget god til at fokusere og sætte mig mål. Når jeg har besluttet mig for at gennemføre noget, så gør jeg det også. Selvom oddsene er imod mig.
Når jeg ikke er tilstede, tror jeg, at folk omtaler mig som hjælpsom. Jeg bruger egentligt ikke så meget tid på at tænke på den slags – for så bliver man lidt sindssyg til sidst. Når man er på tv, så har rigtig mange folk en holdning til en. Og tit får man ikke så meget ud af at kende den.
Mit højeste ønske er, at vi bliver lidt sødere mod hinanden. Jeg synes, vi trænger til lidt mere overskud i forhold til, hvordan vi opfører os overfor hinanden. Både i forhold til mobning og til den måde vi for eksempel er overfor hinanden på nettet. Tonen er alt for hård og sårende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *