May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Sprød og proteinrig toast – uden mel

STOP! Den er god, denne her! Kan en melfri toast smage af svinelækker toast? JA!

toast4

Da jeg flyttede hjemmefra rykkede jeg ind i en lejlighed på Nørrebro, hos en fyr der hed Lars. Han åd toast hele dagen. Der florerede altid en duft af smeltet ost i opgangen, og bød han mig på middag, var det et par skiver billige toastbrød, med et skiveskåret stykke smeltet ost i. Når man kom fra et hjem, hvor dagens ret ofte bestod af fisk og salat (min far var dengang lidt af en fitnesskonge 😉 ), var der noget fandens lækkert ved at skovle greasy-cheese’n bread ned, et par gange om ugen. Desværre stoppede det, da jeg rykkede fra Lars. Sidenhen har jeg ikke dyrket Lars’ dinner særligt ofte, men NU skulle det edderrådme være 😉 Dog i en mere ‘moderne’ og brødfri udgave. Og jeg er knagme’ også vild med spisen i low-carb high-fat udgaven. Vil du prøve den?

toast2

Her er opskriften på 4 stks toast (8 stykker ‘brød’):

400 g. blomkål (svarer til et lille blomkålshoved)

2 æg

100 g. revet mozzarella

1 spsk Fiber Husk (kan købes HER)

1 spsk Chiafrø (kan købes HER)

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 250 C /Varmluft 220 C

Find foodprocessoren frem og riv blomkålsbuketterne (uden stilk) til blomkålsris. Har du ikke en maskine der kan gøre det for dig, kan du sagtens rive blomkålen på et rivejern.

Bland alle ingredienser i en skål og fordel ‘dejen’ i 8 ligestore ‘brød’ på en bageplade, beklædt med bagepapir. Jeg måtte bage dem af to omgange i 10-15 min., for at få plads. Tag dem ud af ovnen, når de er godt gyldne. Tag to stks ‘brød’ og læg en skive ost og evt. et stykke skinke/kyllingepålæg imellem. Find en stegepande frem og smid en lille klat smør i. Når smørret er smeltet, lægges dine toasts på panden, steges og vendes til osten er smeltet. Derefter er det bare om at gå ombord, i den svinelækre blomkålstoast.

Hver toast inkl. en skive 45 + ost indeholder 221 kcal. Spis evt. en toast sammen med en tomat-løg salat. Det hitter – og mætter her! 🙂

OBS: Fiber Husk og Chiafrø tilsættes for at trække væsken ud af de øvrige ingredienser. 

Tip: Lav evt en ordentlig portion og gem nogle af brødene til en kold sandwich. 

Indeholder affiliatelinks

toast3

Del på Facebook

36 kommentarer til “Sprød og proteinrig toast – uden mel”

  1. Ej den ser god ud😊 Det skal da bare så meget prøves.. Måske det skal være vores aftensmad idag🙈 Vi bor pt i flytterod, så det skal bare nemt😉

  2. Merete.buddig@gmail.com

    Uhm nu spiser jeg den mest fantastiske blomkålsburger… Den smager så dejligt og jeg har til flere dage, dog har jeg lavet en rigtig burger i. Uhm me num anbefalelsesværdig. Det er ikke sidste gang. Tak!!! ;-)))

  3. Ser super ud👍🏻😃 Men kan man lave selve “Toasten” i et Toastjern ? Eller falder de fra hinanden?

    1. Jeg har ikke prøvet endnu, men det vil jeg gøre. Er bange for de falder fra hinanden, fordi dejen ikke hænger så godt sammen før osten i dejen smelter… men hvis du prøver, vil du så ikke skrive en kommentar om det virker? 🙂

  4. Hvor længe kan sådan nogle “brød” egentlig holde sig ca? 🙂 Går ud fra, at de skal opbevares i køleskabet?

    1. De kan fryses, men kan holde et par dage i køleren vil jeg skyde på. Vi spiser hele baduljen når vi laver dem, men de skal jo varmes igen på panden så jeg gætter på et par dage 🙂

  5. Tina Frederiksen

    Man kan sagtens bruge en toaster til dem. Bare de lægges i et stykke bagepapir. Så slipper du også for at gøre toasteren ren. Det er en vind vind situation 😊😊

  6. Kan man bruge dobbelt husk/profiber i stedet for chai frø? Det har jeg nemlig ikke lige hjemme i skabet 🙂

  7. Lotte Olesen

    TUSIND TAK for at dele denne lækre opskrift… de smager jo himmelsk 😍
    Og jeg synes faktisk også de er ret nemme + man har ikke en irriterende toastmaskine, at rengøre!
    Hilsner og knus fra Lotte

  8. Uhhhh hvor fantastisk… elsker bare dine skønne opskrifter… Jeg deler dem flittigt i min facebook gruppe – MiniMaveMad – som primært henvender sig til fedmeopererede… Jeg ved at mange følger linket i min gruppe, og hopper ind til dig og finder en masse de kan bruges til vores minimaver.. Tak for dig.. <3

  9. Har du en energi fordeling på de dejlige toasts…?
    Tænker specielt på kulhydrater (g kulhydr. pr 100g. el. pr toast)?

    1. Desværre ikke, men det er nemt at regne ud i Lifesum, hvis ikke du kender den gratis app <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top