May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Tre naturlige VIDUNDERMIDLER til os kvinder/mødre

trevidundermidler

Mjarhhh, virker det der naturlæge-fitilihut? Jeg ved sgu ikke… Sådan tænkte jeg, første gang jeg blev præsenteret for de dråber, der det sidste års tid har reddet mig fra, at have nærmest kronisk blærebetændelse. Så jep, jeg tror faktisk på det nu! Jeg er egentlig ret tosset med tanken om, ikke at proppe mit blævrende korpus med unødvendig hardcore medicin og giftige cremer, når det nu kan undlades. Her smider jeg tre naturlige lækkerier foran dit ansigt, som jeg af hele mit hjerte vil anbefale alle kvinder, altid at have i sit hjem! 😉

cantharon

For HEL…., det hjælper virkelig på blærebetændelse!

Cantharon blev jeg bekendt med for ca. et år siden. Og jeg er virkelig ked af, at jeg ikke har kendt til det tidligere. Siden jeg var teenager, har jeg lidt enormt meget af blærebetændelse. Hvis du ikke har haft det, er du herreheldig, og hvis du har haft det, ved du hvad jeg mener, når jeg siger at det er VOLDSOMT UBEHAGELIGT og det eneste man har lyst til, når man sidder dér på kummen og pisser glasskår, er at man skylles med ud i kloakken, når man trækker ud!

Jeg har aldrig været særlig overbevist om, at naturlægemedicin virker. Før jeg prøvede det her! Det er et af de bedste tip jeg har fået og nu giver jeg det med glæde videre til alle andre (stakkels) kvinder, der lider af blærebetændelse! Forebyggende drypper du 10 dråber Cantharon ned i et glas vand (dagligt), og står du i den MOTHERF****** uheldige situation, at du allerede har scoret dig urinvejsinfektionen, så drypper du 50 dråber i et glas vand og sipper drikken over en halv times tid. Det er et rent jubel-middel! Du kan få fat i det HER. 

 

kokosolie

Det virker på alt! Forkølelsessår, tør hud – og hår…

Kokosolie virker åbenbart på ALT. Fra lus og hæmorider til UV-beskyttelse. Selv har jeg god erfaring med kokosolie, når det gælder tør hud og hår og ikke mindst forkølelsessår. Forkølelsessår er jo det mest nedern’ at flagre rundt med i fjæset. I’ve been there many times! Derfor er det edderrådme fedt, når man finder ud af, at én af de ingredienser der altid står på køkkenhylden også virker helende og smertestillende. Seriously! Smør bare en lille klat på såret, allerede når det bryder frem. Jeg synes, det virker rigtig godt! Desuden virker kokosolie også helt fantastisk som fugtighedscreme. Den tilfører næring til huden og er faktisk med til at forebygge akne OG rynker. For real! Det må siges, at være et billigt, naturligt og økologisk alternativ til krøllet hud. Jeg smører det ofte et tyndt lag i ansigtet, før jeg kaster mig ind i kassen for at sove.Og så er det også en af de olier jeg elsker at smøre i mine tørre hårspidser!

HVIS du har en baby, eller et barn med bleudslæt, så smør et tyndt lag olie på udslættet. Det er altså heller ikke helt dumt 🙂 Det kan købes HER. 

traumeel

Ar, strækmærker, sportsskader, muskel – og ledsmerter

Traumeel blev jeg anbefalet af nogle veninder, da jeg havde fået fjernet et modermærke hvor lægen efterfølgende havde syet huden meget grimt sammen. Cremen skulle hjælpe arret med at gro pænere sammen. Og det synes jeg, at det gjorde. Arret er ikke væk, men det blev betydeligt mindre, ret hurtigt. Ligesom Traumeel også siges at hjælpe på strækmærker. Flere af mine veninder har haft succes med det. Traumeel er den mest solgte naturlige sportssalve, som foruden at hjælpe på heling af strækmærker, ar, akne og sår er beregnet til sportsskader, muskel – og ledsmerter. Hvis det lyder som noget for dig, kan du købe det HER. 

Et par andre små-tips: Hybenfrø virker som anti-kløpulver, persille & hvidløg er gode mod forkølelse (som stadig mange døjer med, selvom det er forår. Holy Lord!) og rå kartoffelskiver er TINGEN ovenpå en forstuvet fod! Det lyder skørt, men det tar’ al hævelsen, hvis man sover med det. 

Jeg håber, at I får ligeså meget succes med ovenstående natur(læge)midler, som jeg har haft. Og hvis I kender til andre vidundermidler, vi andre bør kende, så del endelig jeres gode tips og erfaringer med os andre 🙂

Læs også “Tre dage uden mad” og “Kvinder og vores vægt”

Indeholder affiliatelinks.

Del på Facebook

1 kommentar til “Tre naturlige VIDUNDERMIDLER til os kvinder/mødre”

  1. Feeedt! Tak for tips. Vi <3 naturlig.
    De der kartoffelskiver på forstuvning. Hvordan? I en pose? Et klæde? Limet fast med bearnaise? Hvordan får man dem 'monteret' på hævelsen, så de ikke glider af, mens man sover?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Trimm Copenhagen
Livsstil
Sydhavnsmor

Hvad dem fra klassen blev

Det er ikke længe siden jeg skrev et indlæg om alle mine tidligere jobs. Vejen til mine 35 år. Jeg elsker at høre om folks

Læs mere »
KETO laks
Livsstil
Sydhavnsmor

En uge på KETO-diæt

En uge på KETO-diæt! Nu er det 7 dage siden jeg startede med at teste keto-diæten, og jeg synes det er gået godt. Jeg har

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top