Når man som jeg, efter at have høvlet kilovis af slik ned i en længere periode, har hang til en sød tand, men har besluttet sig for at slik er et no-go, er det virkelig dejligt, at lære nye nemme opskrifter på sunde snack alternativer. Disse cookie dough kugler er simpelthen FOR lækre, og så er hovedingrediensen noget så eksotisk som kikærter. What? Smager de virkelig godt så? OMG!, ja det gør de, kan jeg love jer!
Mix alle disse ingredienser i en stavblender og I får 15 satans gode, sundere cookie dough kugler:
1 dåse kikærter (240 g drænet) – hæld vandet fra!
1 tsk vanillepulver
2 spsk peanut butter
2-3 spsk Fiber Sirup Gold
1-2 spsk kokosmel
1/2 dl. hakket 70-85 % mørk chokolade
Evt. kokosmel, kakao, lakridspulver eller soltørrede hindbær/jordbær til at rulle kuglerne i (jeg brugte kokosmel og kakao).
Når alt er blendet til en masse rulles der 15 kugler mellem hænderne, som derefter rulles i ønskede ‘svøb’. Stil kuglerne på køl – de smager bedst kolde!
Hver gudedejlige runde bold indeholder 70 kcal – så det er bare om at gå ombord 😉
Find også opskriften på “Lynhurtige og sunde kokoskugler – af TRE ingredienser” og “Lækre og sunde romkugler”.
Du kan følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram 🙂
10 kommentarer til “Proteinrige cookie dough kugler på fem minutter – glutenfri”
Hei – jeg vil gjerne forsøke disse deilige kulene! Men synes 1 teskje vaniljepulver virker være meget – er det sådant vaniljepulver du benytter? : http://www.okosjokolade.no/alle-produkter/produkt/16-vaniljepulver-okologisk-30-gr
Ja, men du kan nøjes med en halv evt? 🙂
Så er de sat på køl, og jeg glæder mig til at prøvesmage 😋 Hvorlænge kan de egentlig holde sig?
Jeg ved det ærligt talt ikke, fordi de altid bliver spist med det samme 😉 Men, mon ikke tre-fire dage i hvert fald, hvis du ligger i en tæt boks? 🙂
De ser lækre ud! Tror du eventuelt, man kan udelade kokosmel? 🙂
Så tror jeg desværre, at de mister en del af den sødere smag :/
Ved du, at du kan bruge kikærtevandet til at lave marengs af? 😄
Hvis man ikke har den sirup, hvad erstattes det så med??
Andre flydende sødemidler der søder som honning/sirup:)
Kikærte vand er også basen for veganer Mayo ?