10 ting I måske ikke vidste om Sydhavnsmor

10tingimåskeikkevidsteomsydhavnsmorTidligere har jeg afsløret 10 facts om mig, fordi jeg på opfordring fra jer læsere, blev spurgt om jeg ikke ville fortælle lidt om hvem jeg egentlig er. Nu har jeg så igen fået flere henvendelser om selvsamme, og derfor gir’ jeg jer igen 10 våde sandheder om Sydhavnsmor 😜 Jeg synes, at det ville være ret så fedt, hvis I ville gøre det samme – smide nogle facts op på væggen her, om hvem I er. For det er jeg da virkelig nysgerrig på 🙂 Hvor gamle er I, hvad laver I til hverdag, har I børn (hvor mange), er I gift, singler eller på udkig efter the one and only… ?

I folkeskolen var jeg en af ‘flipperpigerne’. Jeg gik med rød postjakke, Dr. Martens (of course!), shoppede alt mit tøj i ‘genneren’ og hørte en helvedes masse Doors. Sådan til daglig. I weekenderne skruede jeg helt op for Britney, som skød igennem i mit sidste år som folkeskoleelev.

Jeg er født i vægtens tegn. Og det ses vist tydeligt, i mange af de ting jeg gør. Fx ovenstående. En fod i hver lejr. Flipper vs. poptøs. Det der med Doors og Britney var vel egentlig nok i perioden, hvor jeg skiftede stil. Fra postpige til poptøs. Har I prøvet det?

I de første 13 år af mit liv, var jeg bedste venner med min farmor. Hun døde lige efter min 13 års fødselsdag, og det var det værste der er sket i mit liv. Det er nu mere end 20 år siden og jeg kan stadig huske hendes stemme og hendes høje latter. Hendes hoveddør, i hendes lille 2 v’er i Valby, stod altid åben, og jeg spurtede ofte derhjem, når jeg ikke ville i skole, fordi jeg blev mobbet ret heftigt, i de små klasser.

Jeg har arbejdet som radiovært i fem år, på lokalradiostationen Hvidovre Nærradio. Min veninde og jeg havde vores eget program, Amazonas, hvor vi hvert år drog på Roskilde – og Skanderborg festival, for at pløje øller, se på drenge og lave interviews. Selvfølgelig 😉 Vi interviewede sgu nogle ret seje bands og personer. Manu Chao, Garbage, Kelly Family (ok så, KF er måske ikke fede…) og en masse andre.

Jeg startede med at blogge i september 15′, fordi jeg altid har været vild med at formulere mig skriftligt. Ideen var, at den skulle indeholde indlæg om familielivet, Sydhavnen – hvor jeg bor, og som jeg elsker, kulturelle tips og oplevelser og lidt om (u)sund livsstil. Både og. Jeg er så glad, for at have så mange seje læsere der følger med og giver mig nye ideer til emner, der skal tages op. Jeg synes, at hverdagen er dér hvor livet leves (mest), og derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at de små ting i hverdagen bliver vinklet og diskuteret 🙂

Jeg har en søster. Hun er 4 1/2 år yngre end jeg. Hun er én af to fantastiske sangerinder i bandet The Bowdashes, og jeg er meget stolt af hende. Den anden pige der synger, er hende her. Og hende er jeg også stolt af 😉 Hun har engang, da jeg boede inde i Kattesundet, lejet et værelse hos mig og bællet ustyrligt meget hård sprut sammen med mig. Jeg får tømmermænd bare ved tanken.

De mænd der nedlægges sku’, er blevet nedlagt 😉 Sagde jeg det virkelig højt? Nu er jeg på ottende år, sammen med min mand Martin. Han er sejlmager, en flot fyr, halvt tuneser, født og opvokset i Skælskør, pt. socialpædagog studerende og far til vores to rotter, Uma på 4 og Sofus på 1.

Jeg voksede op i et kollektiv i Hvidovre. Blandt andet sammen med ham her. Som jeg sgu’ også er ret stolt over at kende. Min barndom har været smækfyldt med gode mennesker, højt til loftet, (hoved)døre der aldrig var låst, dagligt spisende gæster og et hul i hækken ind til min ‘anden bedstefar’, Thøger Birkeland – manden bag “Krummerne” -, som stopfodrede min søster, vores venner og mig med (for mange) is hver sommer.

Da jeg flyttede hjemmefra flyttede jeg ind i en halvkedelig lejlighed på Tagensvej, på Nørrebro. Jeg synes, at den var topfed, fordi Nørrebro var helt vildt for sådan en Hvidovretøs som jeg. Jeg tog ‘Brobygningen’, som en slags 10. klasse på Det Frie Gymnasium nogle år forinden og faldt pladask for bydelen, som jeg ville tilbage til. Derefter rykkede jeg til en kæmpe herskabslejlighed på Frederiksberg Allé, hvor jeg lejede et værelse. En dag så jeg, at et bofællesskab i Indre By, på Badstuestræde, søgte en ny roomie – og det blev mig! Der holdt vi de vildeste fester for 600 gæster, åd Niels kød, sovs og kartofler fra Irma hver dag. Da jeg flyttede ud pga. et forældrekøb på Kattesundet, et par gader derfra, gik på slankekur og tabte 10 kg sovsefedt.

Som 13 årig klippede jeg mit 80 cm lange hår af, for så at få samme frisure som den tidligere konservative Pia Christmas Møller. Som forresten er min genbo i dag, her i South Harbour. Der er ikke noget galt med din paryk, Pia. Den klædte bare ikke mig. Nu er mit hår ca. lige så langt igen, og jeg overvejer en cut. Men i anden stil 😉

Nu er det jeres tur!? 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂