May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

10 veje til en billigere og nemmere hverdag med økologi

Mit eksperiment “Hvor billigt kan man brødføde en familie på 4 i en måned?” er helt slut. Fire en halv uge er gået, og det har været en måned med god og sund mad, uden mangler. Vi har endda kastet en fire års fødselsdag ind i budgettet. Målet var at bruge under 5000 kroner på de 31 dage marts indeholder. Resultatet er, at vi i uge 1 brugte 850 kr, i uge 2 660 kr, uge 3 blev til 795 kr, i sidste hele uge (uge 4) eksploderede det hele pga. en børnefødselsdag og vi fik fyret 2346 kr af! Så var der lige en halv uge tilbage af måneden, hvor vi har brugt 410 kr. Så i alt er vi løbet op på 5061 kr for hele marts måneds madbudget! Yay!

Vi har spist (rundt regnet) 90 % økologisk, købt bleer til ét barn, fejret ét barns fødselsdag og købt husholdnings og- personlig hygiejne-produkter for disse penge. Ærligt talt, synes jeg sgu at det må siges, at målet er opnået.

10veje

Jeg har herunder lavet en liste med 10 veje til en billigere (og ikke mindst nemmere) hverdag, med økologi. Nogle måder, hvorpå man kan spare penge – og tid på sund mad(lavning) og indkøb.

1. Lav en tema-uge, fx med tomat (lav en ordentlig røvfuld tomat-sauce, fx om søndagen, som du bruger til både tomat-suppe, lasagne, pizza, pasta eller. lign. retter. 

2. Gør brug af Dyrenes Beskyttelse tilbud, hvor du hver søndag modtager en mail, som oplyser om, hvor der er gode tilbud på (godt) kød – tilmeld dig  HER

3.  Stik snuden i 50 % køleboksen i fx Irma, som ofte har økologisk kød på tilbud. 

4. Ha’ få kød-dage, og spis i stedet flere grøntsager og proteiner fra andre kilder, som bønner/linser, æg, quinoa osv. Grøntsager (og økologi) behøver ikke at vælte budgettet. Mange sunde øko-varer koster ikke meget, fx dåse-tomater, agurker, kål osv. 

5. Handl i billigere butikker som Rema (hvis du godt kan lide at stå face to face med dine varer), hvor de også sælger enkelt-varer økologisk – fx én porre osv., for at spare penge, men i den grad også for at undgå madspild. Rema har også nogle helt ok (store) øko-bøffer til 35 kr, hvis der skal være fest 😉 ). 

6. Spis det samme to dage i træk 

7. Lav en ordentlig omgang kødsovs, hvor du bruger alle dine rester fra køleskabet. Hvis du ligger inde med en bunke slatne gulerødder, peberfrugter, løg eller lign. så kast dem endelig i en gryde og lav en god omgang (kød)sovs – man bliver faktisk overrasket over, hvor lidt kød du behøver, for at gryderetten bliver kød-agtig. Således har du måske til to dage i rap, og måske også til endnu en portion til fryseren?

8. Køb ind på nettet. Det er sådan, at vi har sparet en hulens masse penge, fordi jeg normalt bliver mega-fristet og bruger rigtigt mange penge på impuls-køb. På nettet er det nemmere at undgå disse og så er det også meeeeeget nemmere at handle, når der er nogle der faktisk gider, at slæbe alle dine (tunge) varer helt op på 2. – eller 5. sal. Og endnu en god ting: du slipper for skrigende unger og stress i et supermarked, hurrayyy! 😉

9. Brug først hvad du har i skabe og skuffer! Man bliver ofte overrasket over hvad der faktisk gemmer sig nederst i skuffen. Jeg faldt over en ordentlig pakke rispapir, en flaske sød-chilisovs og nogle peanuts. Dagen efter lavede vi disse herrelækre friske vietnamesiske forårsruller med peanutcreme og har faktisk endt med, at kyle dem i skrutten hele seks gange (!) denne måned. De smager bare såååå godt, og er billige at lave! Vi har også formået at lave adskillige kager fx denne skide sunde en af slagsen, af mere eller mindre faste køleskabs-ingredienser…

10. Når man får gæster springer budgettet ofte helt vildt. Det gjorde det også for os, den uge hvor farmor var på besøg og hvor min datter Uma samtidigt havde fødselsdag. Men hverdags-gæsteri, behøver ikke at vælte budgettet. Man kan sagtens lave en super lækker tyrkisk linsesuppe eller en nogle æggemuffins med grønt, til få penge. Uden at være skiiiide kreativ, skulle jeg hilse og sige 😉

Har I nogle gode fifs til, hvordan man kan spare penge – og og ikke gå på kompromis med økologiske varer, så giv endelig jeres besyv med <3

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Del på Facebook

2 kommentarer til “10 veje til en billigere og nemmere hverdag med økologi”

  1. – Kiwi har 20% på alt frugt og grønt med kiwikort (inkl. øko)
    – Føtex har 25% på økologi 1. weekend i måneden.
    – Bilka har 25% på økologi 2. søndag
    – Lav indkøbsliste og handel kun ud fra den. (ofte er det dyrt at handle over nettet + der kommer porto oveni. Dvs at hvis du handler 1 gang om ugen er det 200 kr at sparer pr. måned ved at finde varer i de fysiske og billigere butikker)
    – Lav madplaner, så man får brugt de grøntsager/ingredienser man har købt.
    – Bliv medlem af “økologi for alle” på facebook, der kommer en masse fif og tips til, hvor man kan finde økologiske tilbud henne, i den pågældende uge.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Familie
Sydhavnsmor

Besøgsbondegården

Sådan en bette besøgsbondegårdstur, havde jeg ikke regnet med skulle ende så dramatisk. Men det var sgu noget af et chok vi fik os, sådan

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top