May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Uge 4 (og sidste hele uge) af spareeksperimentet = under budget

Nu er der gået fire uger, siden jeg startede spareeksperimentet; Hvor billigt kan man brødføde en familie på 4 i en måned?” og både uge 1, uge 2 og uge 3 klarede vi, uden at sprænge budgettet. Men så kom uge 4…

uge4spare

Denne uge har været anderledes pga. at vi i fem dage har haft ungernes farmor boende, da hun er rejst nordpå, fra det tyske, for at besøge os. Derfor har vi skulle bespise tre voksne i stedet for to. Desuden har min datter haft 4-års fødselsdag, og den slags arrangementer plejer vi ikke at lade ‘gå ud over’ madbudgettet (fordi vi normalt ikke har budgetteret og brugt alt for mange penge på mad), men i denne uge er fødselsdagsarrangementet indgået i madbudgettet. Desuden har vi været til to påskefrokoster. Hvor vi begge dage er sprunget over aftenmåltiddet.

Vi startede med at handle på nettet i søndags for 746 kroner. Her var der købt aftensmad til fire dage, nogle småting til fødselsdagsfesten, masser af grønt, nogle husholdningsprodukter og en kæmpe hel økologisk kylling (på tilbud), samt retterne vi skal have med til påskefrokosterne. Derudover har vi i ugen også handlet en del i både Netto, Super Brugsen og Irma. Primært til fødselsdagen. Og vi har skudt 1600 kroner ekstra af. Dvs vi er oppe på i alt 2346 kroner denne uge – gisp! Men igen… særlige arrangementer koster penge, og jeg synes ikke at det er sååå galt (?), når man tænker på, at vi var flere familier til fødselsdagen. Og at vi badede i snacks, god mad, kage, chips, drikkevarer og (fløde)boller…

Uge 4 bliver min sidste beretning om madbudget og madplan, men jeg runder lige eksperimentet af med en samlet status, når måneden er helt slut 🙂 Her vil jeg lige plus’e alle tallene for måneden (hvis jeg tør efter denne uge 😉 ).

vietnamesiseruller

Mandag og tirsdag spiste vi (igen) en af vores favoritter; Friske vietnamesiske forårsruller med peanutcreme. Se opskriften HER.

fiskefrik

Onsdag stod menuen på fiskefrikadeller, kogte kartofler og grønne bønner med tzatziki (hvis man har fulgt med ved man måske at det også er en genganger).

smørrebrød

linsesupper

elsakage

elsakage1

Torsdag blev Uma 4 år, og vi spiste smørrebrød til frokost og mormors hjemmelavede linsesuppe til aftensmad. MUMS. Desuden havde vi bestilt den sejeste, flotteste, lækreste – og drøn populære blandt alle gæster (og særligt fødselsdagsbarnet) fødselsdagskage, speciallavet til Uma, der voldelsker lyserødt og Elsa (fra Frost), fra københavns lækreste kagebutik; Whoopie på Fælledvej (Nørrebro). Jeg faldt over kage-cafeen en dag jeg cyklede forbi den, og jeg må virkelig anbefale alle kageelskere, at smage en af Whoopies kreative lækkerier! Det er sgu kagekunst, der vil noget! Og så synes jeg faktisk, at priserne er særdeles rimelige.

Fredag spiste vi øko-kylling, kartowler, ærter og tzatziki. Plain kedeligt, men altid en vinder hos krapylos. Og undertegnede.

Lørdag var vi inviteret til påskefrokost hos mine forældre på Sluseholmen, og røg senere på både skadestuen med en feberramt Sofus – og en tur i bådklubben Valby, for at drikke en øl og sodavand, og være sociale med de andre medlemmer.

Søndag (idag) er sidste dag med farmor-besøg og vi skal til påskefrokost sammen med mine forældres gamle hippie-venner 😉 på Vesterbrogade. Vi har lavet nogle spinat, feta og spidskommen-tærter til fællesbordet. Og jeg ser frem til at mega hygge med ham her, og en masse andre gamle kendinge 😉

Fremover vil vi helt sikkert fortsætte med at handle på nettet én gang i ugen, lave madplaner og gøre alt for at holde os indenfor et madbudget, der hedder 5000 kroner for to voksne og to børn. Jeg har lært meget om madspild, økonomi og blevet inspireret til andre retter end vi normalt plejer at kaste i løgnhalsen, ved dette spareksperiment. Er der nogle der har fulgt lidt med, og som også har ændret vaner ift. før? 🙂

Ha’ en skøn søndag og påske. Og husk at du kan nå at deltage i konkurrencen om et par vildt smukke ørestikkere fra Nordenstam, lige HER – inden kl. 12 i dag, hvor jeg trækker den heldige vinder 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på Facebook,  Bloglovin’ og Instagram 🙂

Del på Facebook

4 kommentarer til “Uge 4 (og sidste hele uge) af spareeksperimentet = under budget”

  1. Tak – jeg har fulgt intenst med og er blevet inspireret 😊 gode og lette opskrifter og virkelig fedt at få inspiration til at få mad budgettet ned, så tak for det 🙏

    1. Dejligt at høre Hanne! Og jeg er også blevet inspireret af jer der læser med, når I har fortalt hvordan I sparer penge på madbudgettet så tak til jer derude også 🙂

  2. michelle salih

    Har fulgt med, med stor iver, har taget det med at handle på nettet tll mig, og det er bare genialt. Madplan holder jeg mig til, og indrager hvad vi har i skabene ikke kun køleskabet, det har jeg ikke været så god til før. Og vil prøve at se om jeg ikke kan lokke min mand til en ugentlig rugbrødsdag.. det er også dejligt at lave de større potioner, til 2 dage. med en 8. mdr. baby tar jeg gerne imod mere overskud;) tak for dine spændene input.

    1. Ih, hvor er det godt Michelle 🙂 Jeg forstår godt liiiidt din mand ift det med rugbrødsdagene måske kan være lidt kedelige, men det er jo en kæmpe befrielse at have dem (særligt, når du siger at I har en baby på 8 mdr 😉 )… Tak for dine søde ord 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top