May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Jeg elsker at se jeres, men viser ikke mine egne.

Jeg elsker i den grad at kunne følge med i mine venners liv, inkl. deres børn. Også på de sociale medier. Specielt fordi det desværre er så sjældent, at jeg rent faktisk får set ungerne, og derfor er det en ‘nem’ og god måde at blive opdateret på deres liv; hvor store børnene er blevet, og hvad de render rundt og laver. Og fordi, at de er søøøde! Men jeg er rå-dobbeltmoralsk: For jeg  lægger ikke selv billeder ud af eget avl på hverken min private Facebook, bloggen eller andre offentlige steder. Med meget få undtagelser, fordi jeg, i iver over hvor pissesøde de er, alligevel er kommet til at spamme et par gange. Det kan jo være noget så svært, at have ren linje heeeele vejen igennem, ik´? 😉

børnsocialemedier

 Jeg har fået flere spørgsmål om, hvorfor jeg ikke lægger billeder på bloggen af min familie. Fx i indlægget om mit bryllup, hvor man ikke kan støve et eneste billede op af ham jeg sagde ja til; min mand. Hvilket godt kan virke en kende mærkeligt. Og måske lidt kedeligt? Eller i indlægget en dag på barsel, eller andre indlæg, hvor jeg skriver om livet med børn. Forklaringen er at min mand er det komplet modsatte af medieliderlig – han ønsker ikke at vise sit fjæs, til andre end dem han møder in real life 😉

Min mand og jeg er grundlæggende enige om, hvordan vi privat håndterer det emne. Han er i imod, at ungerne kommer på bloggen. Og andre sociale medier. Jeg har haft et par indlæg, hvor man kan se Uma som baby og nogle billeder af ungerne bagfra, men ingen billeder, hvor man kan genkende dem i dag. Jeg synes, det er et vanskeligt emne, uden et facit. For jeg synes, at det må være op til hver enkelt familie at afgøre, hvor og hvor meget ens børn bør og skal fylde på de sociale medier. Jeg ønsker derfor kun, at udtale mig om forholdet til mit eget afkom herpå.

For os handler det om, at det må være vores børns valg, om de vil på de sociale medier eller ej. Og det er de ikke gamle nok til at tage stilling til endnu. Derfor venter vi, til de selv en dag nok skal blive lige så selvudstillende og web-slutty som deres mor 😉

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor man lægger billeder ud på nettet af sine børn. Så længe man ikke hænger dem ud i pinlige scenarier osv. Man vil jo gerne vise hele verden, at man har lavet nogle hamrende lækre pragteksemplarer af børn! Selvfølgelig vil man det! Vi forældre er jo super stolte af vores afkom! Og Gud ske tak og lov for det! Sådan bør det jo være. VI har bare valgt, at sådan foregår det ikke hjemme hos os 🙂

Hvordan forholder I jer til emnet? Er det OK – og hvor går grænsen – at vi lægger vores børn ud på de sociale medier? Giv endelig jeres besyv med, det er så spændende at høre, hvad I tænker <3

Jeg håber, I får en forrygende dag!

Du kan følge Sydhavnsmor på Facebook og Bloglovin’ og Instagram 🙂

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top