Postkort fra LA og en miniguide til Hollywood og omegn

Jeg har lige fået en mail fra min søster og hendes kæreste, der pt. er i Los Angeles på ferie. Det er efterhånden blevet en vane, damen har fået, og jeg misunder hende helt vildt meget! I 2007 tog vi sammen til Californien, hvor vi rejste rundt mellem LA, San Diego, Las Vegas, San Francisco og Oahu – den største Hawaii-ø. Og det var rent paradis!

(Billedet af min søster og jeg er taget i LA til et privat pool-party. Bemærk light-udgaven af Corona’en og hoppeborgen i baggrunden- very American 😎😉)

Jeg havde en masse forestillinger om, hvordan der ville være på Vestkysten, da jeg kun havde besøgt New York tidligere i USA. Og jeg kan hurtigt tilføje, at der er langt både kilometermæssigt og i forhold til måden, man lever på mellem de to kyster. I NY går tingene rigtig hurtigt; i Californien er der totalt chillax stemning. Skulle jeg vælge mellem stederne, ville jeg ikke kunne, for jeg er vild med begge måder at leve på. Drømmescenariet ville være et hus med have og pool i LA og et privatfly, der lige kunne flyve mig på et shoppe- og museumsbesøg i NY et par gange om måneden 😉

I 2007 havde jeg ingen børn og havde sådan set heller ikke tænkt særligt meget på at få nogen. Sådan for alvor. Så jeg spottede ikke mange gode legepladser eller børnevenlige cafeer, men jeg besøgte Universal Studios. For selvom man er 25 år, kan man sagtens være et legebarn! Og det var feeedt. En af de ting, jeg var mest oppe at køre over, var da vi kørte ned gennem Wisteria Lane – altså den F****** rigtige (!!!) Wisteria Lane! Som i Desperate Housewifes!!! Universal Studios er kulisser fra amerikanske film og serier, og DH blev optaget, mens vi var der. Vi skulle køre i en lille åben togvogn gennem en hel del udendørs studier, og turen tog 45 minutter. Jeg var rocker spændt på synet af den berømte og berygtede gade, fordi jeg var tro følger af (yndlings)serien. Lige i détvi drejer ind på WL, flyver der en lille forpulet mikroskopisk flue ind i mit ene øje. Jeg bliver nærmest blind og kæmper desperat for at pille fluen ud af mit drivvåde øje, imens vi triller ned ad gaden, jeg har ventet på at køre gennem hele mit liv… eller måske bare de sidste 40 minutter. Fandens om jeg nærmest ikke når at se en fløjtende makrel, og før jeg har fået gennem-gnedet al mascaraen godt ind i øjnene, er turen forbi… og dér sidder jeg så, med et knald rødt øje og er skide sur! Køen er for lang til endnu en tur, og gider man ærligt talt slæbes gennem endnu en længerevarende guidet tur for ét minuts syn? Hey! – men jeg kunne jo sige, at jeg havde været der 😉

Når man som jeg er sucker for amerikanske serier (eller var, for nu ser jeg nærmest ikke andet end danske søndags-serier og halv-tørre livsstilsprogrammer efter ungernes sengetid), og man er i Hollywood, er der én anden ting, man bare ikke vil (og skal) gå glip af: Den guidede tur til alle de store stjerners hjem! Så sådan én tog vi da også på! Jeg nævner i flæng; vi var hjemme hos (næææsten hjemme hos, vi var da i hvert fald lige udenfor deres paladser, garager med 16 identiske biler – ja, det var 50 Cent’s…);Tom Cruise (og Kate), Brad Pitt (og Angelina), 50 Cent, Dr. Phil, Britney, Olson-søstrene, Jennifer Lopez m.fl. Jeg tog (selvfølgelig) billeder af alle carportene, dørskilte, buske, biler og indgange med mit halv-dårlige knap så skarpe kamera. Og fik hele baduljen printet ud, så man riiiigtig kunne sidde og nyde synet efterfølgende af en masse (virkelig kedelige) billeder. Men underholdende var det bestemt at køre rundt i Beverly Hills (I’m just say’in 90210!), Bell Air osv. og føle sig herre eksklusiv og nede med de lede. Og skal jeg tilbage til LA (og det skal jeg! – næste gang snupper jeg hele familien med i en camper), så vil jeg gen-besøge Universal Studios, tage i Disney World, shoppe amok på Sunset Boulevard, bade på Venice Beach og gå i Walmart og shoppe billig makeup og en masse andet skrammel!

Desuden vil jeg cruise hen og gamble og se vilde shows i Vegas! Og måske giftes igen med min mand på ægte Elvis-manér! Chille i Frisco og måske snuppe en tur over grænsen til Mexico fra San Diego, som ikke i sig selv er en mega-optur by, efter min mening.

Dude, jeg elsker Californien! Og amerikanere! De er ikke arrogante, som de godt kan få skudt i skoen. De fleste, jeg har mødt på mine USA-rejser, som vist tæller syv ture, har været meget gæstfrie, interesserede, gavmilde, rare og spændende mennesker. Som vi bedst kan lide folk 🙂

Har I været Californien og har I nogle gode tips til oplevelser? ✌🏼️

Du kan følge Sydhavnsmor på Facebook og Bloglovin’ og Instagram 🙂