En hjemmefødsel: “Jeg havde slet ikke ondt. Mine menstruationssmerter er værre”
Det er mere og mere normalt, at danske kvinder føder hjemme, ligesom vi gjorde i ‘gamle dage’. Jeg har altid været meget fascineret af kvinder, der turde kaste sig ud i hjemmefødsler, fordi jeg selv er skræmt ved tanken om, det skulle gå galt. Jeg føler mig sikker ved tanken om alle de apparater, læger osv., der lynhurtigt ville kunne gøres brug af, hvis det var nødvendigt på Hospitalet. Men faktisk er det slet ikke mere risikabelt, hvis du har haft en normal graviditet uden gener, at føde hjemme. Jeg har flere seje veninder, der har og skal føde hjemme, bl.a. Yogamor, som på sin blog skriver om sine tanker og forberedelser til hendes nærtstående hjemmefødsel.
Herunder kan du læse 25-årige Isa fra Søborg’s fortælling om, da hun fødte sin søn hjemme. Selv beskriver hun i korte træk sin fødsel sådan her: “Jeg havde slet ikke ondt. Mine menstruationssmerter er værre. Jeg var på intet tidspunkt alvorligt udfordret”. WOW siger jeg bare! Jeg har selv haft to afsindig smertefulde fødsler, så bliver da helt jaloux 😉
Jeg var til igangsættelsessamtale søndag d. 28/6. Der var ikke nogen læge, så vi ventede en time i venteværelset, hvorefter vi kom ind på en modtagerstue og fik kørt kurve for at se, hvordan barnet havde det.
Vi snakkede med en jordmoder om, at vi ikke var interesserede i en igangsættelse. Hun tilbød at undersøge mig, og jeg var en finger åben og der var ca. en cm livmoderhals tilbage. Så hun tilbød mig en hindeløsning og akupunktur og jeg takkede ja til begge.
Vi tog hjem omkring kl. 14 og da vi kom hjem mærkede jeg den første spæde ve og skyndte mig ind og sove.
Omkring kl. 17 begyndte vi at tage tid på veerne og de varede ca. et minut og der var ca. otte minutter imellem veerne. (Fødslen er aktiv når veerne kommer oftere end hvert fjerde mit og varer ca. et minut af gangen).
Jeg brugte min dybe vejrtrækning til at styre veerne og jeg kunne slet ikke overskue lyd, så fjernsynet blev slukket under hver ve. Omkring midnat ringede jeg til min mor og hun kom og hentede vores hund. Nogle af veerne bed lidt og jeg måtte klemme min mands hånd for at holde det ud. Jeg prøvede at slappe af i hele kroppen, men det var ikke særlig nemt. Min mand gjorde, hvad han kunne for at hjælpe mig. Vi prøvede at sove, her troede jeg stadig ikke helt på, at det var fødslen, der var igang. Lidt senere på natten følte jeg, at jeg havde ve-storm, fordi jeg faldt i søvn når veen klingede af og vågnede når den næste startede…
kl. 5:30 måtte jeg vække min mand, for der havde jeg brug for støtte. Vi stod op og jeg tog et par timer med veer inde i stuen. Omkring kl. 8 ringede jeg til fødegangen på Hospitalet, og sagde at jeg gerne ville have en jordmoder hjem til mig for at tjekke status. Veerne kom stadig med ca. 8-10 minutters mellemrum og varede lidt over et minut. Jordmoderen kom hjem til os kl. 8:30 og jeg blev undersøgt og var fem cm åben! Jeg fik et chok, for jeg troede knap, at jeg var i fødsel. Jeg skyndte mig at ringe til min veninde, som skulle være fødselshjælper. Hun skulle køre fra Roskilde Festival før hun kunne være her. Jeg var jo kun fem cm åben og førstegangsfødende, så ingen stress, tænkte jeg. Jeg ringede også til fotografen som skulle komme og fotografere, hun havde lige et par jobs, men ville komme efterfølgende ca. kl. 14:30, sagde hun. Det var fint, tænkte jeg.
Jeg ville gerne ud i badekaret, men jordmoderen ville gerne have, at jeg var mindst syv cm åben. Omkring kl. 10 fik jeg et klyx (for at tømme tarmen), og kunne holde på det i ca. 10 sekunder. Jeg blev undersøgt igen, og var nu otte-ni cm åben. Vi fyldte karet og her kunne jeg helt selv få lov at arbejde med veerne. Det var virkelig dejligt. Lige inden jeg skulle op fik jeg en begyndende pressetrang og fik besked fra jordmoderen, at jeg gerne måtte presse med på toppen af veerne. Ved tolv-tiden begyndte jeg at presse på toppen af samtlige veer, og her kom min veninde så. Jeg syntes på dette tidspunkt stadig ikke, at det gjorde voldsomt ondt, men kunne heller ikke holde pressetrangen tilbage.
Kl. 13 fik jeg lov til at presse aktivt og skulle lige finde den rigtige teknik. Jeg forsøgte mig med den, jeg havde lært fra fødselsforberedelsen og det virkede. Da hovedet kort efter blev født var det første jeg spurgte: “Har den navlesnoren rundt om halsen?”. Jordmoderen sagde nej, men i næste ve da skulderen og kroppen kom ud, opdagede hun, at navlesnoren var om halsen. Da jeg fik min baby på brystet tjekkede vi kønnet, og det var en lille dreng. Han var lidt slap, men vi ventede lidt, fordi jeg gerne vil have sen afnavling (det betyder, at man ikke klipper barnets navlesnor med det samme, som man oftest gør på Hospitalet. Nogle mener, at det er bedre for barnet at vente lidt). Min mand klippede navlesnoren og jordmoderen tog vores søn med ind i stuen, hvor han blev suget i lungerne for en ordentlig klat slim. Han var stadig lidt slap, men jordmoderen mente, at han var ok. Han fik først efter et kvarter 10/10 i apgar score (et pointsystem, der bruges til at finde ud af, hvilken tilstand babyen er i efter fødslen. 10 er bedst). Jeg fik en andengradsbristning, men jordmoderen mente, at det var, fordi han havde hånden med ud som det første. Jeg blev syet forneden og imens sad hans far, min kæreste, sammen med ham. Fotografen nåede aldrig at komme inden fødslen var ovre, men hun kom efterfølgende og tog lidt billeder af ham som nyfødt.
Jeg synes, at det var en rigtig god oplevelse og en god fødsel og min jordmoder syntes, at jeg skal føde alle mine børn hjemme, fordi det gik ret stærkt og godt.
Jeg er virkelig imponeret over, at nogle kvinder kan gå gennem en fødsel uden smerter. Helt fantastisk og fascinerende. Og ikke noget jeg har prøvet, desværre 😉
Er der nogen af jer, der har oplevet en smertefri fødsel? 🙂
Du kan følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram
