Nemme, sprøde mandelvafler – uden gluten, laktose og sukker

Mine børn og jeg elsker vafler og laver det ret ofte. Jeg har tidligere postet et indlæg med farvede, sjove børnevafler, men disse mandelvafler er næsten endnu bedre. Forskellen er, at disse hverken indeholder gluten, laktose eller sukker og at de derfor også kan serveres for gluten – og laktoseallergikere.

De er super nemme at lave og lige så hurtige at spise 😉

vaflerudenmellaktose

Opskriften på 12 sprøde gluten, laktose – og sukkerfrie vafler er:

420 g. mandelmel

3,75 dl. kokos – eller mandelmælk

6 store æg

2 tsk fiber husk (kan sagtens undlades)

2 tsk natron

1 – 1 1/2 tsk salt

3 tsk ren vanillepulver

tilsæt evt. revet øko-citronskal, kokosmel eller blåbær

 1 – 1 1/2 spsk kokosolie

kokosolie til stegning

Rør hele baduljen sammen i en skål, indtil dejen ikke klumper.

Varm vaffeljernet godt op og brug en pensel til at sprede kokosolien ud over de varme plader. Bag vaflerne et par minutter, til de er gyldne og sprøde.

God bage-for(n/d)øjelse 😉

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂