Om venskaber der udfordres, når man bliver mor

I min vennekreds var jeg ikke en af de første, der fik børn. Både tætte veninder fra folkeskolen, HF og veninder, jeg kender fra andre sammenhænge, skød unger ud i massevis, før tanken om at jeg måske også skulle have sådan nogle krabater engang havde strejfet mig. Jeg syntes, at det var vanvittigt spændende, at mine veninder skulle være mødre, men forstod ikke helt, hvad det var, de gik igennem af tanker og følelser under graviditeten, og da ungen kom ud. For jeg havde jo ikke prøvet det på egen krop:) Babyerne var vildt søde, og jeg elskede at være sammen med dem. Men jeg kunne godt mærke, at prioriteterne forandrede sig hos mine veninder. Og at mine veninder fik tætte relationer til nye grupper af piger. Andre mødre.

Jeg levede fortsat mit børnefrie liv, hvor caféture, rødvinsaftener, spontane storby-rejser og tømmermænd på sofaen var i høj kurs. Søvnmangel og skemalagte ugeplaner var slet ikke noget, jeg i min vildeste fantasi kunne forholde mig til.

Indtil jeg selv blev mor. Bang! Dér opdagede jeg, hvor meget det måtte have betydet for mine veninder, at jeg viste en interesse for deres små børn, for jeg kunne selv blive enormt ked af det, hvis mine veninder – efter jeg selv blev mor – ikke spurgte ind til mine børn, besøgte os eller pludselig søgte væk. Indtil jeg fik tænkt mig om: Hvordan var det lige med det dér, da jeg selv var uden børn?

Helt naturligt sker der noget, når man laver en familie. At man ubetinget kommer til at elske et andet menneske så voldsomt meget, at man for en stund hverken kan overskue eller forholde sig til andet end sin egen lille verden. Man bliver tvunget til at ændre mønstre og vaner. Og får også lyst til, at gøre det. I hvert fald hvis man som jeg ikke tidligere var en couch-hanger, – bortset fra om søndagen sammen med mine fire bedste og lidt frække (tømmer-mandlige) ‘bekendtskaber’; flimmeren, chips, cola cola og en greasy pizza – men skød de fleste aftener af ude i byen. Og ikke derhjemme.

Jeg er faldet over et indlæg på voresborn.dk, hvor en nybagt mor stiller spørgsmålet “Kan du være venner med nogen, der ikke har børn?” Ja gu’ kan jeg så!

Jeg synes, at indlægget var interessant, fordi det er et scenarie, som de fleste kvinder kommer ud for i deres liv. Som kvinden uden barn eller som moren. Læs med herunder, og sig mig, om I kan nikke genkendende til, hvad der står:

“Telefonsamtaler i timevis med bedsteveninden, og rødvinsaftener uden bagkant efter fyraften. Tiden før børn gav masser af plads til spontanitet og tid med vennerne. Når der pludselig kommer en baby ind i billedet, er det svært at fastholde livet, som det var. I hvert fald i forhold til dine venner, der ikke sidder i samme situation.

For de fleste mennesker er det, at få et barn, den største oplevelse i livet: At skabe et lille menneske og sørge for, at det får det bedst mulige liv. Dine prioriteringer ændres radikalt. Hvis du tidligere elskede at shoppe med veninderne en fredag eftermiddag, vælger du nu i stedet at hente den lille tidligt for at få så meget tid sammen som muligt. Hvor du tidligere fandt din venindes one night stands virkelig spændende, har du nu meget svært ved at forstå det, for det største i dit liv lige nu er, at dit barn har taget sit allerførste skridt.

I hvor høj grad dit venskab vil blive udfordret, afhænger også af, hvad det er for et venskab, I har haft. Hvis det beror på en fælles interesse, du ikke længere har så meget tid til, som for eksempel at gå i byen, vil venskabet formentlig blive voldsomt truet. Men har I omvendt kendt hinanden i virkelig mange år og har mange forskellige bindeled, vil det typisk have det mindre svært.

Hvad kræver et venskab, når den ene part bliver mor?

Det kræver noget fra begge parter. Fra din veninde kræver det rummelighed og forståelse, hvilket kan være meget svært, når hun ikke kan forstå, hvad du gennemgår, og fra din side en forståelse for at din veninde ikke gider at snakke om babyer hele tiden. Som nybagt mor må du vise ægte interesse for hendes livsverden, selv om du ikke længere lever i den. Giv dig tid til at høre om hendes rejse til Indien og de mange spændende mandebekendtskaber. Men vær også ærlig, og forklar hende, at du ikke kan tale i telefon til sent om aftenen, da du er for træt. Fortæl hende også, at du rigtig gerne ville med i byen fredag aften, men at baby stadig bliver ammet og er for lille til at blive passet. Foreslå i stedet, at I spiser brunch sammen lørdag formiddag.

Husk at prioritere jeres fælles interesser med – nedsat styrke – selv om det er noget andet, der fylder mest i dit liv. Det er vigtigt, at du indimellem giver dig, får den lille passet, drikker drinks og på den måde holder lidt fast i de ting, der bandt jer sammen tidligere. Nogle vil synes, det er for krævende, og det er helt i orden. Men så må du også være forberedt på, at konsekvensen kan være, at du mister din veninde.

Kan jeg bruge min venindes råd til noget, selv om vores liv er vidt forskellige?

Det kan du sagtens. Det handler om gensidig interesse, respekt og ligeværdig kommunikation. Men hvis din veninde ikke er god til at sætte sig i dit sted, kan det ikke udelukkes, at hendes råd er irrelevante for dig. Hvorimod din veninde, hvis hun er meget deltagende, sagtens kan komme med nogle konstruktive bud på, hvordan du for eksempel får baby til at sove igennem. Fordelen kan her være, at din veninde uden børn ikke har en masse foruddannede meninger om, hvordan man opdrager børn, og hun derfor bedre kan tænke ud af boksen. Veninden med tre børn, der har helt tjek på alt, hvad der vedrører børneopdragelse, kan på den anden side nemt gå hen og blive bedrevidende. Derudover har vi jo alle sammen været børn, og de fleste af os, hvad enten vi har børn eller ej, har nogle tanker om, hvad der er et godt børne- eller familieliv.

Hvad er gaven ved en veninde, der ikke har børn?

Hvis vi formår at bevare den gensidige interesse for hinandens forskellige liv og fortsætter med at være nysgerrige på, hvad der foregår hos den anden, så er der meget godt at hente i et venindeforhold, hvor vi lever vores liv på forskellige måder. Det er sundt for dig som nybagt mor at blive mindet om, at alt ikke handler om babymos, Leandersenge og den helt rigtige flyverdragt, og der kan din veninde uden børn blive din adgang til verden udenfor børnefamilielivet. Midt i den søde barselstid er du måske inderst inde ved at få pip af din mødregruppe og jeres konstante samtaler om uldbodies og valg af vuggestue. Måske længes du ligefrem efter dit gamle liv med tid til biografture og sene rødvinsaftener? Her kan din veninde uden børn blive din kattelem til en smule af dit gamle frie liv, som det faktisk også er helt ok at savne, selv om du selvfølgelig elsker dit barn over alt på jorden”. 

Jeg vil afslutningsvist knytte en stor fed kommentar til ovenstående: Jeg har på intet tidspunkt som mor ønsket at slå op med nogle af mine ikke-mødre veninder. Og jeg har heller aldrig ville misse historierne om de vilde byture, mandebekendtskaber osv. For mig har det ikke handlet om, hvem der er mor, og hvem der ikke er, men nærmere om hvorvidt vi – som der også bliver nævnt i artiklen – har en fælles interesse eller et særligt bånd, der gør, at det er ligegyldigt, om vi er i samme båd lige nu. Jeg har som mor selv oplevet, at nogle venskaber har stået lidt på standby i perioder, fordi jeg har været mere fordybet i mit afkom end noget som helst andet, men så vågner de fleste inkl. mig selv på et tidspunkt op og kan være lidt ‘med’ på det sociale plan igen. Sådan er livet. Uanset hvad man laver. Man kan jo også score et fedt job, som sluger al ens tid, en hobby eller en kæreste, man ikke kan forlade nogensinde, fordi man er så smask hamrende in loooove, at man faktisk er lidt ligeglad med resten af verden. Fordi der kun er en vigtig ting i ens liv lige nu!

Det var alt fra mig i dag. Ha’ en dejlig dag 🙂