May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Februar måneds seje far – Andreas Lau

Andreas Lau

Cand.pæd. og underviser på SOSU Sjælland, 34 år. Far til Mikkel på 8 år og Kristian på 4 år. Bor i Roskilde. 

 

andreas

 

Hvornår ser du dig selv som den bedste far?

Når mine børn finder tryghed og ro hos mig og når jeg om aftenen kan se at de har fået det fulde ud af dagen, pga. de rammer jeg har været med til at skabe for dem.

Beskriv dig selv med tre ord?

Kreativ, fantasifuld og autentisk

Hvad er den største forskel fra livet uden børn – til rollen som far?

Det ændrer ens psyke, livsmønster og værdigrundlag fundamentalt at blive forælder. Lige nu kan jeg knap nok huske livet før ungerne kom, men jeg blev far for første gang i midten af 20’erne i en periode, hvor jeg var meget bundet op på en masse sociale forpligtelser og prioriteringer. Det kan jeg i hvert fald huske måtte ændre sig, fordi samtlige prioriteringer i livet fik lige pludseligt en meget central fællesnævner. At blive far er et kæmpe mindfuck på godt og ondt. Det tror jeg det er for alle, der bliver forældre uanset køn og alder.

Hvad ville du gerne bruge mere tid på?

Den er svær at svare på, men jeg tror, at det er vigtigt, at bruge tid på alle de små projekter der holder hjulene i gang. Træning og løb giver mig for eksempel overskud og mere energi, jeg er væsentligt mere kreativ med børnene i de perioder, hvor jeg også får spillet musik osv. Jeg ville gerne bruge mere tid på de der personlige ”plejeaktiviteter” på den måde. Jeg synes også det er vildt fedt når mine børn leger med mine venners børn og vi kan få de nye dimension ud af samværet. Men generelt synes jeg, at det hele er meget godt afstemt. Det hele bliver lettere i takt med at børnene bliver lidt større.

Hvad gør en kvinde til en god mor?

Jeg synes det er meget befriende at se især mødre give slip på livsstilskontrollen ind imellem. Jeg tror at mødre generelt er væsentligt mere udsatte for socialt psykisk pres end fædre, i kraft af hele det fremstillings-og livsstilsræs der hurtigt får koblet sig på den perfekte mor-ideen. Knap har man forliget sig med den psykologiske indstilling af sig selv som ”mor” før den skal stå på selvhæklede uld-bodystockings, speltboller med hjemmelavet figennutella, sort/hvid polaroidcollager om ungens weekend til ophæng i vuggestuen osv. osv. osv. i en eller anden bizar konkurrence i overskudsakrobatik. Der bliver markedsført skånselsløst på denne her forestilling om hvem I bør være, hvilket for nogle jo falder helt naturligt og fred være med det, men det må give et kæmpe pres på nybagte mødre generelt, at skulle leve op til det der – oveni hele ”jeg er i øvrigt lige blevet mor-tingen”.

Der tror jeg, at mænds pres kommer lidt mere inde fra os selv. Så jeg synes det er skønt når mødre stiller sig imod det her, giver livsstilen fingeren og gør det der virker for dem og deres familie og ikke nødvendigvis lader sig påvirke af det, det imellem linjerne skrives, at ”man” forventer af dem.

Hvordan bevarer man gnisten i parforholdet efter man har fået børn?

Det kræver i hvert fald, at man er indstillet på at lede efter den røde tråd sammen. Alting ændrer sig jo radikalt når der kommer børn ind i billedet – ikke bare praktisk, men hele ens grundlæggende væsen– og man kan hurtigt se sig tilbage og føle, at man er faret vild, hvis ikke man er indstillet på at tage tyren ved hornene sammen og acceptere, at man hverken kan eller bør kontrollere alting.

Jeg tror, at evnen til at bygge videre på de gode ting og lade de dårlige ting ligge, er essentielt. Ligesom med alt andet kræver det i hvert fald at man arbejder, arbejder og arbejder for det og fokuserer på at bidrage til hinandens styrker, fremfor at lade sig irritere af skønhedsfejlene.

Hvad har overrasket dig mest ved at få børn?

Det har virkeligt overrasket mig hvor meget min egen historie der spiller ind. Den måde man selv er vokset op og blevet opdraget på gennemsyrer rigtig meget af den ubevidste tilgang man -eller i hvert fald jeg – har haft til egne børn. Det kræver enorm disciplin og mod at dykke ned i de her mekanismer og undersøge, hvorfor man selv gør som man gør. Desuden fandt jeg ud af, at mine ressourcer ikke var fordelt på den måde jeg egentligt troede de var. Der var nogle områder, hvor jeg så mig selv som meget stærk og ovenpå, men hvor det viste sig at jeg var virkeligt usikker og klodset. Omvendt var der andre helt uvante områder hvor jeg kunne køre på med stor sikkerhed uden at ane hvor al energien eller fokusset kom fra.

Hvad er det mest fantastiske ved at være far?

Listen er meget, meget lang… Men jeg er især helt tosset med at se mine unger koncentrere og være fuldstændigt fordybet i et eller andet – en perleplade, en tegning eller sådan noget. Den måde de med hele kroppen og sindet bare kan være totalt opslugt er virkelig skøn! Ellers er jeg helt skør med at høre deres perspektiver på livet og snakke med dem om alle deres spørgsmål. Vores yngste søn er for alvor kommet i ”hvorfor-alderen”, så han sætter virkeligt sine forældres forklaringsevne på prøve.

Har du nogle råd eller tips til kommende fædre?

Lad være med at tro, at alle vi andre har styr på det. Det er der ingen der har! Der findes ikke rigtigt og forkert, kun perspektiver og følelser og alle er hammerusikre fra tid til anden. Alle tvivler på deres evner som far, så tag det en dag og et skridt ad gangen og lyt til dit barn, din kone/kæreste og dig selv i nævnte rækkefølge.

Hver dag!

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top