Lååååve ved første blik. Da jeg mødte min mand.

image

Jeg var lige blevet 26 år. Jeg havde i flere år forinden været ret så meget single med alt, hvad det indebar. Søndagsstenere med veninder på sofaen, for meget alkohol, junk og festlige byture. Jeg studerede til pædagog og skulle få måneder efter min fødselsdag i praktik i Sydney i Australien. Jeg havde nogle år forinden været med en veninde i Australien (som du kan læse om her), og var blevet bidt af det; de åbne og hjertevarme ozzier, naturen, accenten, storbyerne, specielt Melbourne, men også Sydney, strandene, mentaliteten og ikke mindst vejret. Jeg måtte tilbage, så snart muligheden bød sig og som studerende, var det bare om at komme afsted! Syv måneder inkl. arbejde og en rundrejse var planlagt fra februar 09.

J(ulebryg)-dag (nov 08) lå jeg med fredags tømmermænd på fuld hammer. Jeg ville hellere sluge dårligt TV end øl. Alligevel blev jeg med knaldende hovedpine, hævede øjne og dårlig spritånde overtalt af et par kolleger jeg havde fra Det Kongelige Teater, hvor jeg var foyermedarbejder i en årrække, til at mødes på Strædet og drikke gratis cocktails. Well, ok det VAR jo J-dag… Og der var fri bar! For pigerne kendte bartenderen. Så der var ingen undskyldning 😉

Selvtilliden var i top. Jeg havde lige tabt omkring 10 kg. Så jeg tog en trucker, hoppede i mini-lædernederdelen og de nye læderboots og så var jeg klar. Efter krigsmaling, vel at mærke, som selvfølgelig også inkluderede pink læbestift. Wauw!

Vraltende mod Strædet kom frøken “-stiv-var-jeg-da-heller-ikke-i-går”. Klar til at indtage byen påny. Og det gjorde jeg .

En drink blev hurtigt til mange og flere venner og veninder stødte efterhånden til det gode og efterhånden berusede selskab.

Nat blev til morgen, rundt kl. 5 (det er i hvert fald hvad mine unger betegner som morgen og ikke stadig nat) røg støvlende og snøvlende jeg mod, hvad der siden, jeg flyttede til København K var, mit stamværtshus. På jazzbaren faldt jeg op ad trappen i snak med bartenderen, jeg havde kendt i flere år. Jeg fik en sjus og bællede den hurtigt, da stedet var ved at lukke. For selvom man allerede var godt overforgiftet, kunne man jo ikke sige nej til en lille bitte en mer’, vel? Jeg vendte mig for at gå mod udgangen og dér – lige DER, stod den flotteste fyr jeg havde set meget meget længe! Nok nogensinde. Helt alene.

Ham måtte jeg sgu da ha’! Lige så beruset jeg var, ligeså lidt genert var jeg i min uhyggeligt berusede tilstand, så jeg gik direkte mod ham og faldt i snak med ham.

Dagen efter aftalte vi, at vi skulle ses igen. Snarest muligt. Ville han virkelig, sådan en lækker flot mørk mand med krøller og skæg, ses med MIG? Det var jeg helt på røven over. Jeg skulle hjem til mine forældre til middag og jeg kunne slet ikke tænke på andet end ham megastegen, der duftede vanvittig godt og syntes, at JEG var dejlig! WHAT? Det var så vildt!

To dage senere sås vi igen hjemme hos ham. Egentlig ville jeg helst bare blive og slet ikke forlade ham nogensinde igen, for jeg var allerede helt vild med ham. Han var også sød! Ikke kun monster pæn! Men fordi han havde et meget lille badeværelse og en meget lydt lejlighed turde jeg ikke blive, fordi jeg havde rimelig meget luft i maven og syntes, det var sindssygt pinligt, hvis han skulle høre mig sidde og bummelumme på kummen. Åndssvagt!

Jeg tog hjem og virkede muligvis en smule hard to get, men jeg var alt andet end det. Jeg var solgt til stanglakrids!

Vi blev hurtigt kærester (yeeees!!!), hvilket var lidt vildt for sådan en enspænder single type som jeg efterhånden, var blevet. Men det var så dejligt og jeg var så stormende forelsket, at jeg havde svært ved at være i min egen krop.

Men så kom dagen, jeg virkelig havde set frem til – afrejsen til Ozzieland! Shiiiiat! Pludselig var den drøm overhoved ikke særlig attraktiv .

Det hjalp heller ikke meget, at jeg havde været så “tjekket” ikke at finde en bolig før, jeg tog af sted, så jeg måtte bo hos en vens ven og kæreste. Og sidstnævnte var ikke begejstret for, at jeg kom ind som fremmed i hende og kærestens hjem…

Efter syv uger med sindssyge oplevelser på den meget lidt fede måde (jeg blev bl.a. smidt ud af det hjem, jeg endelig efter flere uger havde fundet i Bondi og var flyttet ind i, fordi udlejeren snød mig for penge. Jeg havnede både i en retssag og i en landsdækkende avis plus en masse andet bøvl), kunne jeg ikke mere. Desuden var min praktik gået helt i kage. De havde ikke fået ordnet de arbejdstilladelser, de skulle have haft på plads før, jeg kom.

Så jeg stak halen mellem lamsebasserne og rejste hele vejen tilbage til lille bitte Danmark. Og min store kærlighed! Det var både vemodigt og også en smule nederlagsagtigt at vende tilbage efter halvanden måned, når alle vennerne havde planlagt en kæmpe surprisefest et par dage inden jeg var rejst af sted og fordi det længe havde været en drøm, at rejse langt væk i lang tid. Men fååårk det var også det helt rigtige at gøre og jeg fortryder absolut intet i dag. For hvem ved om jeg ellers ville have siddet her sammen med (vores) to overdejlige børn og Martin – min kærlighed.

Hvor og hvordan har I mødt jeres store kærlighed? Eller har I ham/hende stadig til gode ?

Følg Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram