Fest-flashbacks på en højhellig lørdag

partymammakanstadig

Det er ved at være længe siden jeg orkede de der vilde byture hvor jeg endte i min seng, eller lige ved siden af, på gulvet, fordi jeg aldrig nåede helt derhen – kl. 10 om morgenen. Hvor jeg aften efter aften sad på den lokale jazzbar “La Fontaine” og høvlede gin og lime ned, sammen med bofællesskabet  jeg boede i på Badstuestræde, inden jeg fik min egen lejlighed i Kattesundet. Eller hvor jeg (sammen med Badstue-crewet) holdt “Mega meat-fester” for over 600 mennesker i vores city-lejlighed med kæmpe projector i gården, hvor Mary & Fredes bryllup blev vist – som så senere gled over i en mindre sober afdeling, nemlig i den grumme porno. Sidstnævnte vil jeg ikke stå til regnskab for. Den må drengene fra bofællesskabet tage på deres skuldre.

Den slags (vilde festivitas) kan og vil jeg simpelthen (næææsten) ikke mere. Kan fordi jeg helt automatisk falder i søvn efter tre-fire glas, eller mindre, vin – gerne inden midnat og vil fordi jeg hellere vil tortureres med hestespark end at face mine tømmermænd, som ja – er det værste jeg overhovedet kan komme i tanke om.

Men facebook er sådan en god gammel svinger og somme tider får man disse ‘reminders’, som fortæller, at det nu er så og så mange år siden, at man blev ven med den og den – og dælme skal man også sande, at man har været en rigtig (til tider voldsom) festløve, når billeder – hvor går i bro i limbo (den fik jeg i dag) og andre billeder, som disse herunder, dukker op.

partymamma

Når jeg genser billederne her, virker det som om at det var i forgårs at jeg var single, boede inde i byen og konstant holdt fester – ude i byen, eller hjemme i min lejlighed. Og alligevel er det jo et helt liv – eller faktisk to (mine ynglers) siden. Hvor meget der er sket på relativ kort tid er jo ret vanvittigt. Og jeg elsker udviklingen, for havde jeg levet det samme liv som jeg gjorde førhen havde min krop nok været rimelig utaknemmelig og en lille smule – meget, vred på mig. Og så selvfølgelig fordi jeg slet slet ikke kunne forestille mig et liv uden mine to krabater, der skaber glæde (og søvnmangel) hver evig eneste dag i mit kærligheds – men tider hektiske – liv, som mor til de to herrelækre unger.

Men det er nu meget rart at vide, at man sommetider stadig kan folde sig ud som lidt af en partymamma (som jeg tidligere har skrevet om her i “Fra festabe til rimelig rolig mamma”). Selvom det ikke er noget jeg kan blære mig med, at gøre særligt ofte.

Men intet behøver at gå helt tabt fordi tingene ændrer sig, vel?

I aften skal jeg bare være hjemme. Fornuftig – og mor – som jeg nu engang er. Og jeg glæder mig faktisk. Til bare at zappe rundt i dårligt TV, sove tidligt eller tømme skabet for resterne af konfekten.

Hvad skal I? Det er jo 2. juledag…

Og pliiiis fortæl mig om jeres (vilde?) forandringer fra livet som ‘alene’, til livet som mødre? Det kunne være sååå sjawt 🙂

Vil du læse mere Sydhavnsmor, kan du følge med på Facebook, Bloglovin’ og Instagram 🙂