Movember – mere hår for oven, men mindre for neden, tak!
Jeg synes i den grad der er grund til at rejse penge til bekæmpelse af mænds helbredsproblemer som fx indebærer prostatakræft og depression. Og hvis man ved at skabe opmærksomhed ved en lille moustache – som ‘Movember’ opfordrer til – så går jeg gerne med sådan én fætter i langt mere end en måned. Men gir overskægget virkelig penge i lommen til de der hjælper og kæmper for de syge mænd? Det håber jeg.
Det er, alt andet end min mening, at negligere Movembers budskab ved at begynde at fortælle ubehagelige historier fra min fortid, men jeg kom bare til at tænke på en anden kropsdels-behåring – der i den grad ikke er ligeså flatterende som en fin moustache, vil de fleste nok mene.
Før det blev sådan rigtig hipt – og normalt, at få vokset hylstret eksperimenterede vi (pigerne i folkeskolen) med ‘waxing’ som det så smart blev/blir kaldt (?). Vi skamkøbte – for alle lommepengene – hele kits , så al kropsbehåring i et ryk (AUUUCHHHH!) kunne flås af.
Første gang (hvilket også blev til cirkus den sidste) sad jeg på gulvet på den madras jeg havde sovet på hos en veninde. Jeg ville liiiige snupse sådan en lille brazilian dér – hvilket endte helt helt galt.
Den (alt for) GLOhede voks – som meeeeega brændte og sved – blev smurt på. Så blev den der flå-af-stip sat på og så skulle man bare lige sidde og vente lidt på ‘de naturlige udvoksninger’ satte sig fast på strippen der og vupti – med et lille let svuptag var man glat og silkeblød. Sagde de i reklamerne. In real life: Var man blodig, hudløs (yes – du ku se kødet, namme nam!), mega knoppet, nærmest bevidstløs af smerte, fandens sur (på producenten der havde smadret ens underliv totalt) og ret træt af tanken om at halvdelen af den fede, klistrede, åndsbollede, forbandede voks stadig sad i trussekanten og klistrede sig fast – som en sømand ville holde fast i sin båd, hvis han var faldet ombord – til madrassen . Fra ende(n) til anden – bogstavelig talt – var det et MARERIDT at skulle igennem. For at slippe for de få ubetydelige og usynlige strittere jeg havde dengang. Fjollet? Ja, gu f… var det fjollet! Jeg måtte RIVE mig løs fra madrassen med det resultat at madrassen også blev ødelagt. Og klam. Ligesom mit stakkels underliv.
Voksen hyggede sig flere dage efter i trussekanten og det var med nød og næppe at jeg gennemførte undertøjsskift i dagene efter – for er du så færdig, det gjorde naller når huden holdt fast som en gribbe på de trusser dér. Nurh! WOW! Jeg er meget meget gladere for den gode gammeldaws’ skra’ver. Så ved man sgu, hvad man har at gøre med.
Og jeg er ret sikker på at jeg ikke er den eneste der har været ude for noget lignende, har jeg ikke ret? Kom nu – vær’ bare ærlig…???
Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram
