Haps haps de er ikke med snaps – men rom! Lækre og sunde romkugler!

linn2

 

Min søster Linn er glutenallergiker og eksperimenter meget i sit køkken – specielt med det søde. Jeg besøgte hende i fredags, hvor hun havde lavet himmelske romkugler – af kidneybønner (!). Ad, tænkte jeg først. Eller I ved… – jeg tænkte i hvert fald ikke at det lød særlig overbevisende. Men hold kæft de var gode! Derfor lokkede jeg opskriften ud af hende. Jeg spurtede hjem efter at have hentet unger i institutionen og knaldede hele massen i en stor pærevælling – ned i min nye foodprocessor og haps haps – hele portionen som vel rundt regnet gir 25 romkugler er nu i ungernes – og (primært) min mave.

Et lille tip er dog at lave dem dagen før de skal kyles ned i løgnhalsen, for så trænger smagen meget bedre ind og de bliver 100 gange så gode.

  • 1 dåse kidneybønner
  • 10-15 friske dadler
  • en god del usødet kakao (1/2-1 dl efter smag)
  • kokosmel (2-3 dl efter smag)
  • 2 spsk kokosolie
  • (glutenfrie) havregryn (2-3 dl – efter konsistens)
  • romessens – eller ægte rom til de frække

 

Hæld væsken fra kidneybønnerne og bland dem sammen resten af ingredienserne, minus havregryn. Blend hele massen i en blender eller foodprocessor og tilsæt havregryn efter konsistens indtil de kan formes i runde kugler.

Jeg rullede halvdelen i kokosmel og den anden halvdel i kokoschips. Du kan også – som min søster – rulle dem i frysetørrede hindbær, lakrids eller usødet kakaopulver.

I køleren med dem – helst over natten og så skal der bare guffes!

linn

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram