Er de ikke bare dejlige? Om vigtigheden af at pleje sine venskaber – selvom man er blevet en busy træt mamma…
Her er Mia (i midten). Og Maria til venstre. De er nogle af mine rigtig gode gamle veninder. Jeg kunne lave noget af et spændende indlæg om Maria. For hun er spændende, sej, sjov, kærlig og mystisk – på den mega fede måde. Men lige nu skal det handle om Mia fordi jeg lige har været sammen med hende og fordi hun i den grad også er en meget kærlig, omsorgsfuld pige. En veninde man altid kan stole på.
Mia er lige præcis sådan en alle kan li’. Sådan en alle ønsker at have i sin venindeflok. En pige der hviler i sig selv, er rolig, opmærksom og husker alle de små vigtige deltaljer – mine børns fødselsdage, Martins og min bryllupsdag osv. – noget der varmer. Men Mia er ikke altid rolig – hun kan også forvandle sig til noget af er festfyrværkeri – en diskodronning. Hun lukker og slukker altid festen med et brag. Om morgenen. Hun er simpelthen bare elskbar.
Den anden dag var jeg på restaurant med Mia på Værnedamsvej. Det er efterhånden gået hen og blevet min onsdagstradition at gå på en Cofoco restaurant. En for dyr vane for en kvinde på barselsdagpenge. Men hyggeligt er det – og så er det jo svært at sige nej når den franske yndlingsrestaurant ligefrem tvinger mig til at skovle en tre retters (med tre retter i hver ret) ned gang på gang. Og Mia er altid til at lokke. Hun elsker at plapre, skåle og luxe den ligesom mig. Når vi går ud, vender vi hele verdenssituationen om stort og småt. Og så sidder man der og bobler af lykke over at have en veninde der altid – uanset hvad emnet er- lytter med stor interesse og koncentration.
Hver dag siger glæder jeg mig over mine venner og minder mig selv om at det er super vigtigt at man plejer sine venskaber – også selvom vi er forskellige steder i livet i perioder. For selvom jeg er blevet mor har jeg stadig – i den grad – brug for mine gode veninder. Og venner. Jeg er dog faldet total af, på at løfte røret og ringe som jeg var god til førhen. Der kunne jeg sidde i timevis og knævre, for så at afslutte samtalen med at sige ‘Vi ses om 10 minutter, jeg kører hen til dig nu’. Men jeg er god til at sms’e (måske også lidt for god, hvis du spørger min mand). Jeg tror, at det måske netop er lige her hvor jeg nu er i mit liv, at det er vigtigere end nogensinde for mig at holde fast i mine venskaber. Hvis ikke vi selv kæmper for at holde dem i live går de tabt og smuldrer hen. Familie er kærlighed. Men det er venner i den grad også. Så I slipper ikke for mig 😉
